Kroppen efter en fødsel

Tiden med det nyfødte barn er præget af de fysiske forandringer og især af den store følelsesmæssige påvirkning, som den første tid med barnet bringer med sig.

Kravene og udfordringerne fra det nyfødte barn kan komme bag på dig. Også selv om du har forberedt dig på tiden med det nyfødte barn, vil det ofte være de følelsesmæssige udfordringer, som vil være altoverskyggende lige efter fødslen.

Når amningen er ophørt, og du har haft den første menstruation efter fødslen, er barnet som regel omkring ni måneder, og din krop er ved at være kommet sig oven på fødslen. Har du ammet dit barn fuldt ud i det første halve år, vil du formentlig have tabt en stor del af den vægtforøgelse, du havde under graviditeten, men mange har dog fortsat lidt ekstra sul på sidebenene.

De fleste kvinder oplever således, at kroppen er noget forandret ovenpå graviditet, fødsel og barsel. Hvordan afhænger dog af flere ting – kropsbygning, hvordan graviditeten/ fødslen er gået og især, hvilken form kroppen er i – allerede før graviditeten.

Hvilke permanente forandringer sker der med kroppen efter graviditet/fødsel/amning?

Brysterne

Brysterne forandres allerede under graviditeten, hvor kroppen forbereder sig på, at barnet skal kunne ernæres med brystmælk. Over 90 procent af de danske kvinder ammer deres børn ved udskrivelsen fra fødeafdelingen, og op mod 60 procent ammer fortsat deres barn i 4 måneders alderen. Så de fleste danske kvinder ammer deres barn i lang tid, og amningen er også med til, at kvinderne kommer af med nogle af de kilo, der var kommet på under graviditeten. Også kvinder, som flaskeernærer barnet, vil efter en graviditet kunne se, at brystet har forandret sig. Yngre kvinder har mere kirtelvæv end fedt, hvilket er årsagen til, at deres bryster er mere faste. Med alderen øges mængden af fedtvæv, mens mængden af kirtelvæv falder. Brysterne begynder ligeledes at hænge, i takt med at bindevævet mister sin styrke.

Efter endt graviditet og amning vil nogle kvinder opleve, at brystvævet har mistet noget spændstighed. Brystvævet består hovedsageligt af fedtvæv og kan derfor ikke trænes op. Selve brystmusklen kan trænes som andre muskler, og således kan brystet måske fremstå lidt mere fyldigt, men generelt kan man ikke gøre noget for at få brystvævet til at være som før.

Maveskindet

Maveskindet har været udsat for en voldsom belastning under graviditeten. Nogle kvinder får strækmærker under graviditeten – oftest er disse strækmærker på maveskindet, men det kan også være på brystet eller på lårene. Strækmærkerne vil aldrig gå væk, men vil blive meget mindre synlige, når du ikke længere er gravid, og maveskindet ikke er spilet ud. Maveskindet er meget elastisk, og derfor vil de fleste opleve, at maveskindet vender tilbage til det normale i løbet af et par måneder. Men kraftig vægtøgning under graviditeten øger risikoen for, at der bliver ekstra kilo siddende efter fødslen.

Hvis man har født ved kejsersnit, vil der selvfølgelig være et operationsar bagefter til evig minde om fødslen. Arret vil for de fleste være til meget lidt gene, da det i dag lægges i ’bikinilinjen’. Hvis man er overvægtig, vil der være tendens til lidt mindre pæne ar.

Bristninger

Bristninger i mellemkødet eller klip i mellemkødet i forbindelse med barnets fødsel vil selvfølgelig blive syet efter fødslen. Mange er hævet og ømme lige efter fødslen, men efter et par uger vil hævelser og gener som regel aftage. I få tilfælde kan der være behov for at blive syet om. Undersøgelser viser, at cirka en til to procent af de kvinder, hvor de overfladiske muskler ved skeden er blevet revet over, har problemer med syningen og bliver syet om. I tiden efter fødslen vil skeden vende tilbage til sin normale størrelse, og i den proces er det vigtigt, kvinden laver knibeøvelser, så skedens muskler bliver genoptrænet. Nogle kvinder oplever, at deres skede er blevet mere åbentstående og har efterfølgende behov for særlig genoptræning af bækkenbundsmusklerne eller yderligere sammensyning af skedens muskler.

Vandladningsproblemer

Uanset om man har født vaginalt eller ved kejsersnit, er der en del kvinder, som får problemer med at holde på vandet efter fødslen, idet en graviditet og fødsel kan medføre for eksempel nedsynkning af blæren med alderen. Problemerne opstår oftest senere i livet, men har en stærk sammenhæng med graviditet og fødsel. De senere år, hvor fødende i stigende grad har fået anlagt epiduralblokade som smertelindring under fødslen, er der noget, som tyder på, at det kan give vandladningsproblemer efter fødslen, idet kvinden har svært ved at mærke, at hun skal lade vandet. Der er således en risiko for overstrækning af blæren.
For at forebygge problemer senere i livet, er det vigtigt at lave knibeøvelser og opsøge hjælp, hvis problemet ikke går væk. Der er mulighed for at få operative indgreb (for eksempel operation, som støtter en nedsunken blære), som kan minimere problemerne.

Bredere hofter

Fødselsmekanismen er helt fantastisk, idet samspillet mellem barn, veer, bækken afgør fødslens forløb. Nogle kvinder får permanent lidt bredere hofter, når de har født. Det kan ikke siges, hvem det er, og måske afhænger det også af kvindens alder og arvelige forhold. De fleste førstegangsfødende kan dog genvinde deres figur, hvis de ikke er overvægtige/tager for meget på under fødslen og generelt motionerer regelmæssigt. Motion kan ikke ændre på bækkenets og dermed hofternes form, men kan medvirke til en stærk muskelmasse, som kan stabilisere knogler og led. Man kan derfor ikke motionere sig til smallere hofter, men man kan undgå, at der sidder overflødigt fedt om hofterne.

Pigmentforandringer

De fleste gravide oplever at få pigmentforandringer under en graviditet. For flertallet forsvinder pigmentforandringerne efter fødslen.

I graviditeten bliver det brune område på brysterne (areola) mørkere. Mange får også en mørk streg fra navlen og ned, som forsvinder efter graviditeten. Det skyldes et hormon (østrogen), der påvirker pigmenteringen, og det er helt ufarligt. Nogle oplever også at få små pletter, og nogle få gravide får skjolder i ansigtet, som ikke altid forsvinder helt efter graviditeten. Derfor skal man undgå overdreven solbadning, hvis man har tendens til pigmentforandringer. Disse pigmentforandringer hos yngre kvinder kan også ses i forbindelse med brug af p-piller.

Åreknuder

Under graviditeten bliver blodcirkulationen i benene dårligere, da den store livmoder trykker på de store blodkar i bækkenet. Mange gravide oplever, at åreknuderne går væk efter fødslen, da trykket fra livmoder/barn forsvinder. Men for nogle kvinder går åreknuderne ikke væk. De fleste lever med åreknuderne, men der er også nogle kvinder, som får fjernet åreknuderne af kosmetiske årsager eller på grund af fysiske gener (for eksempel smerter).

Håret

Håret opleves som mere fyldigt under graviditeten, hvilket skyldes, at kvinden ikke afstøder håret på grund af stigningen af hormoner under graviditeten. Efter fødslen afstødes ’døde’ hår, og kvinden oplever det som om, at håret bliver tyndere. Normalt hårtab vil begynde inden for 3-4 måneder efter fødslen. Hvis man oplever usædvanligt hårtab, mens man er gravid, kan dette skyldes vitamin eller mineralmangel.

Når amningen er afsluttet, og kvindens hormonspejl er normaliseret, vil kvindens hårstruktur vende tilbage til det normale, og de ændringer kvinden siden hen vil opleve, er udelukkende aldersbetinget. Sundhedsstyrelsen fraråder hårfarvning og permanent under graviditet og amning på grund af de kemiske stoffer, der er i hårprodukterne. Når graviditet og amning er overstået, kan kvinden igen få farvet eller permanentet sit hår, hvilket kan forstærke følelsen af at vende tilbage til sit ’normale jeg’.

Psyken

Det er en kæmpe omvæltning at få sit første barn og ansvaret opleves for mange som ganske overvældende. Man må sætte sine egne behov i baggrunden og prioritere barnets basale behov.

Den første tid med barnet, som samtidig er præget af manglende søvn, er derfor præget af sårbarhed. Mange kvinder er helt vildt lykkelige det ene øjeblik og har tendens til gråd det næste øjeblik. Op mod 10 – 14 procent får psykiske reaktioner efter en fødsel, og en mindre del af disse kvinder får en fødselsdepression. Såfremt man får den rigtige hjælp/behandling, kan man komme sig igen.
Alle mødre vil det bedste for deres barn og udvikler et beskytterinstinkt overfor barnet. Som mor vil man således opleve, at man foretager nogle andre prioriteringer, end før man fik barn.

Hvad skal man lære at leve med?

Forandringer, som medfører fysiske gener for eksempel smerter ved samleje eller vandladningsproblemer, skal man ikke leve med, men derimod opsøge hjælp via den praktiserende læge.

Nogle får psykiske efterreaktioner og kan føle sig meget nedtrykte eller være i en tilstand af håbløshed gennem længere tid. Denne tilstand skal man ikke acceptere, både af hensyn til sig selv og ens partner - og af hensyn til barnet. Man kan få hjælp fra sundhedsplejersken eller den praktiserende læge, som kan hjælpe med at tilbyde kvinden den rette behandling. Det kan være samtaler eller nogle gange medicinsk behandling (for eksempel antidepressiv behandling).

Generelt må man dog leve med, at kroppen forandrer sig i takt med, at man får et eller flere børn. Kroppens forandringer skyldes ikke alene børnefødsler og amning, men også den almindelige aldring, og man vil leve nemmere med forandringen, hvis man er forberedt på den og accepterer den.

Sund kost, regelmæssig søvn og motion er meget afgørende for, at du giver kroppen optimale betingelser for at komme sig efter fødslen. Et godt samliv – og det, at du har det godt med dig selv, kan desuden medvirke til, at du nemmere kan lære at leve med de forandringer, du oplever.