Gå til hovedindhold

Det mentale helbred

Udgivet: af Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk

Lider du af helbredsangst?

Angsten for at fejle noget alvorligt kan være meget belastende og gå ud over livskvaliteten. Men heldigvis er der hjælp at hente. Der er også meget, du selv kan gøre for at slippe af med de mange bekymringer om sygdom. 

Helbredsangst er en overdreven frygt for sygdom, hvor man er bange for at have eller få en alvorlig sygdom, eller at der er noget andet galt med ens fysiske eller psykiske helbred.

Lisbeth Frostholm er ledende psykolog, ph.d. på Aarhus Universitetshospitals afdeling for Funktionelle Lidelser, hvor hun især beskæftiger sig med helbredsangst. Tidligere var holdningen til helbredsangste ofte, at de skulle tage sig sammen, fordi de jo ikke fejlede noget, og at det var noget, de bildte sig ind.

- Ordet ’hypokonder’ blev i den sammenhæng tit brugt som et nedsættende ord. I dag har billedet ændret sig, for sundhedsvæsenet har fået øjnene op for, at helbredsangst er en psykisk lidelse, som kan ødelægge livskvaliteten. Ordet hypokondri bruges dog stadig som lægefaglig betegnelse for diagnosen helbredsangst, siger Lisbeth Frostholm.

I dag har billedet ændret sig, for sundhedsvæsenet har fået øjnene op for, at helbredsangst er en psykisk lidelse, som kan ødelægge livskvaliteten.

Overdreven fokus på kropssymptomer

Helbredsangst er først og fremmest kendetegnet ved tilbagevendende tanker om sygdom, som man ikke kan slippe. Når man har helbredsangst, er man bange for at have eller få sygdom. Man er bange for konsekvenserne, herunder at man kan dø af sygdom. Når man så mærker et symptom i kroppen, bliver man bange for, at man fejler noget bestemt. Måske har man ondt i hovedet og bliver bange for, at man har en hjernesvulst. Eller man mærker trykken i underlivet og frygter kræft. Hver gang man mærker symptomer, overfortolker man dem og kontakter måske sin læge, der kan konstatere, at man ikke har den sygdom, man frygter. Måske bliver man kortvarigt beroliget, men bliver ved med at mærke efter i kroppen for at kunne konstatere, om symptomet stadig er der. Når symptomet så viser sig igen, dukker bekymringstankerne igen op, og man har svært ved at slippe tankerne og frygten.

Helbredsangst er en overdreven frygt for sygdom, hvor man er bange for at have eller få en alvorlig sygdom, eller at der er noget andet galt med ens fysiske eller psykiske helbred.

- Når vi lægger meget mærke til, hvad der foregår i kroppen, opdager vi flere symptomer, end vi ellers ville gøre. Det skyldes, at der hos os alle sammen sker en masse i kroppen hele tiden, som vi normalt ikke tænker så meget over. Ved helbredsangst overfortolker man symptomerne, bliver bange og anspændt i kroppen. Så hvis man for eksempel frygter, at ens hovedpine er tegn på en hjernesvulst, kan man få mere hovedpine, fordi man er bange og derfor anspændt. Samtidig kan angst i sig selv føre til mange ubehagelige kropslige symptomer, som for eksempel hjertebanken og svedeture, der også kan fortolkes som tegn på sygdom. Dermed kan man komme ind i en ond cirkel, hvor man opretholder angsten, siger Lisbeth Frostholm.

Samtidig kan angst i sig selv føre til mange ubehagelige kropslige symptomer, som for eksempel hjertebanken og svedeture, der også kan fortolkes som tegn på sygdom.

Strategier for at undgå angsten

Frygten for sygdom er forbundet med katastrofetanker om, hvor galt det kan gå, hvis man er syg. For at få de meget ubehagelige tanker og frygten til at gå væk, benytter man sig af forskellige strategier.

Mange søger information på internettet, men der er ofte ikke langt fra at søge på symptomer, før man lander på en side om eksempelvis kræft, og så har man fodret angsten i stedet for at blive beroliget. En anden strategi er at gå til lægen, hver gang man mærker noget for at blive undersøgt og få lægens forsikring om, at man ikke fejler noget. Hvis man er bange for at blive smittet med en virus, isolerer man sig måske for at undgå at udsætte sig for smitte. Man taler også meget om sine bekymringer med andre.

Strategierne er til for, at man kan berolige sig selv, men de hjælper desværre kun kortvarigt. Hvis de overhovedet hjælper. Nogle gange kan strategierne stik modsat hensigten være med til at vedligeholde og forstærke angsten, fordi emnet sygdom kommer til at fylde alt for meget i hverdagen.

- Problemet er, at man bliver afhængig af sine strategier. Hver gang man tror, at man fejler noget, går man på nettet og undersøger, kontakter lægen osv. Man bliver fanget i, at man ikke selv kan håndtere sin angst for sygdom. Så man får ikke beroliget sig selv på den lange bane, siger Lisbeth Frostholm.

Problemet er, at man bliver afhængig af sine strategier. Hver gang man tror, at man fejler noget, går man på nettet og undersøger, kontakter lægen osv.

Årsager til helbredsangst

Angstlidelser kan være arvelige, og det gælder også helbredsangst. Lisbeth Frostholm understreger, at det at helbredsangst kan være arveligt, ikke nødvendigvis betyder, at man får angst, fordi andre i familien lider af angst. Det betyder, at man har øget risiko. Også andre faktorer spiller ind, som for eksempel ens opvækst.

- Vi lærer at håndtere kropssymptomer i vores opvækst. I nogle familier er man meget opmærksomme på symptomer og bliver hurtigt bange for at fejle noget alvorligt. I andre familier tager man symptomer med større sindsro og ser tiden lidt an, før man går til lægen, siger Lisbeth Frostholm.

Forskning tyder også på, at personlighedstræk har betydning. Hvis man er ængsteligt anlagt, kan man være mere disponeret for at udvikle helbredsangst. Også begivenheder tidligere i livet forbundet med sygdom kan have betydning.

- Måske har man haft nærtstående, der har været igennem alvorlige sygdomsforløb eller er døde af sygdom. Eller man har måske selv været syg med for eksempel kræft eller en blodprop og udvikler svær angst for, at sygdommen skal vende tilbage, selvom man er erklæret rask, siger Lisbeth Frostholm.

Udløsende faktorer

Helbredsangst kan udløses af forskellige ting. Medierne og nyheder kan give helbredsangst, hvis man i forvejen er disponeret for lidelsen.

- Når noget blusser op i medierne, som for eksempel covid-19, kan man blive meget optaget af smitte og få et øget fokus på sygdom. Helbredsangst kan også udløses af en nyhed om en kendt person, der har fået en alvorlig sygdom. Måske har kendissen fået kræft, og så fokuserer man på det område i kroppen og begynder at mærke symptomer, siger Lisbeth Frostholm.

Når noget blusser op i medierne, som for eksempel covid-19, kan man blive meget optaget af smitte og få et øget fokus på sygdom.

Også en glædelig begivenhed, som for eksempel at få et barn, kan udløse helbredsangst på grund af den store omvæltning, det er at blive forælder, og det store ansvar, der følger med.

Stress kan også være en udløsende faktor. Typisk oplever man mere helbredsangst, når man er inde i en belastende periode.

- Vi får ofte hovedpine, hjertebanken og diarré, når vi er overbelastede. I stedet for at tilskrive symptomerne stress, kobles tanker på om, at vi måske har en hjernesvulst, kræft i maven osv., siger Lisbeth Frostholm.

Behandling af helbredsangst

Helbredsangst findes i forskellige grader. Hvis man har svær helbredsangst, der hæmmer ens livsudfoldelse betragteligt, anbefaler Lisbeth Frostholm, at man søger professionel behandling. Man kan starte med at gå til sin læge og få en henvisning til psykoterapi, individuel terapi, behandling i gruppe eller over nettet, som kan være hjælpsomt.

Føler man sig ikke helt fastlåst i sin helbredsangst, er der meget, man selv kan gøre. Det gælder om at finde strategier, der virker på langt sigt.

- Nogle patienter har en overbevisning om, at det ekstreme fokus på kroppen kan beskytte en, fordi man så undgår at overse sygdom og dermed kan få behandling i tide. Men sådan er det ikke. Forskning viser, at livskvaliteten hos personer med helbredsangst er påvirket, både fysisk og mentalt, og der kan endda være risiko for bivirkninger ved unødvendige medicinske undersøgelser og behandling, som er drevet af sygdomsbekymringerne. Det handler derfor om at finde balancen – at man hverken går til lægen ved det mindste symptom eller ignorerer symptomer. Man skal gå til lægen, når der er grund til det. Hvornår man skal reagere på symptomer, er der ikke noget entydigt svar på, så man må øve sig i at finde balancen, siger Lisbeth Frostholm.
 
Man kan langt hen ad vejen forebygge helbredsangst ved at lade være med at overbelaste sig selv for at undgå at få symptomer på stress.

- Skab gode rutiner i dagligdagen og sørg for en god døgnrytme. Kom ud og bevæg dig, så du er træt om aftenen og kan få sovet. God søvn er vigtig, fordi angsten forstærkes, når man ikke får sovet nok. Du kan også være opmærksom på din måde at reagere på symptomer på. For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at bruge rigtig meget tid på at finde forklaringen på dine symptomer på nettet. Og hvis du vil bruge internettet til at finde information om sygdom, så brug nogle troværdige og faglige hjemmesider og begræns dig til dem, siger Lisbeth Frostholm.

For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at bruge rigtig meget tid på at finde forklaringen på dine symptomer på nettet.

Når du er grebet af angst

Det er sværere at berolige sig selv, når man først er grebet af angst. Derfor kan det være en god idé på forhånd at have tænkt gavnlige strategier igennem, som kan forebygge, at man når dertil. Måske er man glad for havearbejde, og så kan det hjælpe at gå ud i haven i stedet for at søge på nettet, når man mærker bekymringer og uro.

- Få fokus på, hvad der hjælper dig på længere sigt. Du skal kunne stå der, hvor du vil væk fra ubehaget og kunne bruge dine hensigtsmæssige strategier. Det lykkes ikke hver gang, men jo mere man kan gøre det, jo mindre får angsten tag i en. Der er ikke et hurtigt fix, og det kræver lidt arbejde, siger Lisbeth Frostholm. 

Gode råd til dig med helbredsangst:

  • Lav vejrtrækningsøvelser, når du er oppe at køre, for at berolige dig selv. Ved at lade dine udåndinger være ekstra lange, aktiverer du dit beroligende nervesystem.

  • Hvis du er meget bange og ikke kan slippe bekymringerne, så afgræns den tid, hvor du tillader bekymringerne. Indfør et fast tidspunkt på dagen, for eksempel en halv time, hvor du må bekymre dig alt det, du kan. Hver gang der kommer en bekymring i løbet af dagen, kan du sige til dig selv, at du først forholder dig til den i dit bekymringstidsrum.

  • Lad være med at søge information på nettet, når du føler dig ængstelig for sygdom. Mere information om sygdommen gør dig bare opmærksom på flere mulige tegn på sygdom og potentielle sygdomme.

  • Forsøg at begrænse dit fokus på kroppen. Det er normalt, at kroppen ’larmer’, uden at det nødvendigvis er tegn på sygdom.

Kilde: Ledende psykolog og ph.d Lisbeth Frostholm, Aarhus Universitetshospitals afdeling for Funktionelle Lidelser

Tegn på, at du er ved at få helbredsangst:

  • Du har tilbagevendende tanker om at have en alvorlig sygdom.

  • Hvis du hører eller læser om sygdom, bliver du bange for, at du har eller får samme sygdom.

  • Du har stor opmærksomhed på kroppen og dens signaler.

  • Du bruger meget tid på at søge information om sundhed og sygdom.

  • Du går ofte til lægen, selvom det stort set altid viser sig, at du ikke har den sygdom, du frygter.

  • Du er bange for at blive syg af noget, du f.eks. har rørt eller spist.

  • Tankerne om sygdom påvirker din hverdag og livskvalitet.

Kilde: Ledende psykolog og ph.d Lisbeth Frostholm, Aarhus Universitetshospitals afdeling for Funktionelle Lidelser

Mere om det mentale helbred

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.