Misofoni: Når bestemte lyde driver dig til vanvid

Alle kan blive irriterede over lyden af snorken eller klik med en kuglepen. Men for nogle mennesker er det mere end bare irriterende. Lydene vækker stort ubehag, og kan gøre det svært at være sammen med andre. Tilstanden hedder misofoni og betyder, at bestemte lyde udløser stærke følelser af ubehag, vrede eller endda afsky.

Det er vigtigt, at personer med misofoni bliver mødt i, at de ikke bare er hysteriske.

Det fortæller Susanne Nemholt. Hun er audiologopæd, seniorforsker, ph.d. og arbejder på Kommunikationscentret, som er en del af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Her ser hun og hendes kolleger blandt andet borgere med misofoni.

Aktiverer “fight, freeze or flight”

Vi har alle en funktion i hjernen, som er med til at filtrere, hvilke lyde vi skal have en bevidst opmærksomhed på, og hvilke lyde, der skal glide i baggrunden. Men hos personer med misofoni går lydene igennem filtret og skaber store reaktioner, forklarer Susanne Nemholt.

- Hjernen filtrerer normalt de lyde, vi hører. Det ville nemlig være virkelig belastende, hvis vi skulle forholde os til alle lyde, der er omkring os hele tiden. Men filtreringssystemet er afhængigt af to andre systemer. Det vi kalder den følelsesmæssige del af hjernen, det limbiske system, og den kropslige reaktion, altså det her “fight-freeze-flight”-respons (kæmp-frys-flygt), siger hun og fortsætter:

- Men der sker et eller andet i samspillet mellem den følelsesmæssige del af hjernen og den kropslige reaktion hos folk, der lider af misofoni, og det gør, at de her lyde bliver uforholdsmæssigt ubehagelige at være i.

Ifølge Susanne Nemholt spænder reaktionerne fra blandt andet muskelspændinger, høj puls og hurtig vejrtrækning, til at du føler dig stresset, irriteret eller vred, og nogle kan ligefrem føle afsky over for de mennesker, som laver lydene.

Nej, du skal ikke “bare tage dig sammen”

Misofoni kan påvirke dig i høj grad og endda få dig til at undgå visse situationer for at slippe for bestemte lyde. Samtidig kæmper mange med misofoni også med at acceptere, at de faktisk har det sådan, og kan få dårlig samvittighed over for deres nærmeste. For nogle betyder det for eksempel, at de ikke spiser sammen med familien derhjemme, men sidder for sig selv under maden. Andre melder fra til sociale arrangementer for at undgå situationer med de lyde, der udløser en reaktion, fortæller Susanne Nemholt. Hun understreger hvor vigtigt det er, at dine omgivelser anerkender, at misofoni er et reelt problem:

- Det er vigtigt, at personer med misofoni bliver mødt i, at de ikke bare er hysteriske. Altså at folk omkring dem virkelig får anerkendt, hvor slidsom en tilstand de er i. Folk med misofoni skal ikke “bare” tage sig sammen. Det er en reel tilstand, og det er der også andre med misofoni, der oplever. Du er ikke alene med det, forsikrer Susanne Nemholt.

Årsagen er ukendt

Fagfolk ved desværre endnu ikke, hvorfor misofoni opstår. Ifølge Susanne Nemholt skyldes det højest sandsynligt en kombination af vores omgivelser og de oplevelser, vi har haft gennem livet. Måske spiller vores gener også en rolle, da nogle personer med misofoni fortæller om familiemedlemmer, der også lider af tilstanden, siger hun.

Der er også stadig usikkerhed omkring, hvor mange der reelt har misofoni, da der ikke er en klar og entydig definition af tilstanden. Ifølge Susanne Nemholt anslår fagfolk, at 2-6% af befolkningen er meget påvirket af misofoni, og kan have brug for hjælp til at håndtere det.

Behandling afhænger af den enkelte

Behandling af misofoni er ikke én fast løsning, men afhænger af, hvordan tilstanden påvirker den enkelte, fortæller Susanne Nemholt:

- For en del mennesker kan det være tilstrækkeligt bare at få en fornemmelse af at: “Okay, jeg kan faktisk med mine tanker og min opmærksomhed selv være med til at flytte fokus væk fra lydene.” Nogle skal have hjælp til at kigge på: “Hvad er det egentlig, jeg reagerer på? Hvorfor er det sådan? Hvad kan jeg have som strategi?" Her på Kommunikationscentret er det audiologopæder og neuropsykologer, der hjælper med dette. Andre med misofoni kan være mere kropsligt udfordrede og gå rundt i en stresstilstand i kroppen. Så vi har også kolleger, der arbejder mere kropsterapeutisk. Lige meget hvad, så er fokus på at sikre, at du kan have en hverdag, som er så normal som muligt, siger hun.

I nogle tilfælde er det også relevant for fagpersonen at tale med familien til den, der har misofoni, fortæller Susanne Nemholt. Det er både for at få synliggjort overfor familien, hvor generende tilstanden kan være. Samtidig kan det hjælpe personen med misofoni til at forstå, at familien ikke laver lydene for at irritere.

Det kan du selv gøre

Ifølge Susanne Nemholt er der flere ting, du selv kan gøre for at håndtere misofoni, for eksempel:

1. Find dine triggere

Triggere er de lyde, du reagerer på. Lav en liste over dine triggere, så du kan få indblik i, hvad der påvirker dig og udløser dine reaktioner. Prøv at rangere dem efter hvilke lyde, der har mest til mindst effekt. Det handler ikke om at undgå lydene, men om at blive bevidst om, hvad du reagerer på.

2. Skab positive associationer

Prøv at forbinde de lyde, der generer dig, med positive oplevelser. Du kan for eksempel lytte til din yndlingsmusik, samtidig med at du hører de lyde, der udløser reaktionerne. Du kan eventuelt starte med blot at se videoer med mennesker, der tygger, uden lyd på, for gradvist at nærme dig de situationer og lyde, der udløser misofoni.

3. Tal med folk omkring dig

Del dine oplevelser med familie og venner, så de bedre kan forstå og støtte dig i sociale situationer. Giv dig selv lov til i en periode at gå lidt til og fra. Det er bedre, at du kan deltage lidt i sociale situationer, end at du helt undgår dem.

4. Undgå så vidt muligt stress og søvnmangel

Stress og søvnmangel kan gøre det sværere at håndtere misofoni. Stress påvirker din evne til at koncentrere dig, og kan øge reaktionerne på de lyde, der generer dig. Mangel på søvn kan også forværre problemet, da det kan påvirke, hvordan du håndterer dine følelser og tanker.

Susanne Nemholt fortæller, at misofoni sjældent forsvinder helt ved behandling, men at jo mere følelsesmæssig kontrol du får over de stærke, negative følelser, jo lettere kan du det håndtere det.

Her kan du få hjælp

Hvis du mener, at du selv kan have misofoni, er der heldigvis hjælp at få. Du kan eventuelt tale med din egen læge.

Du kan også frit henvende dig til de Danske-Tale-Høre-Syn-institutioner (DTHS), som er en landsdækkende paraplyorganisation af offentlige institutioner. Nogle steder tilbyder et forløb, mens andre steder tilbyder en udredning eller kan guide dig videre i systemet.

Du kan finde en liste over de forskellige DTHS-institutioner på deres hjemmeside.