Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Smerter

Udgivet: af Annette Aggerbeck/www.aggerbeck-kommunikation.dk

Muskelgigt føles som smerter i musklerne

Hvis du har nyopståede smerter i skuldre, bækken eller ryg, kan det være tegn på muskelgigt. Her får du indblik i en gigtsygdom, som rammer omkring 2.500 danskere hvert år.

Muskelgigt er en sygdom, hvor du har smerter, der føles som muskelsmerter. Smerterne opleves i torso – typisk skuldre, bækken og nederste del af ryggen. De kan dog også sidde i nakken. For det meste optræder smerterne på begge sider af kroppen. De kan flytte sig og variere i styrke.

Det føles, som om du har ondt i musklerne, men der er ikke tale om en muskelsygdom. 

Det antages, at omkring 2.500 danskere får muskelgigt hvert år. For halvdelens vedkommende er smerterne ledsaget af træthed og vægttab.

Muskelgigt med kæmpecelle-karbetændelse

Muskelgigt optræder tit sammen med sygdommen kæmpecelle-karbetændelse. Internationale tal viser, at omkring 20 procent af mennesker med muskelgigt også har kæmpecelle-karbetændelse.

Hvis du har kæmpecelle-karbetændelse, vil du ud over muskelsmerterne i torso, også kunne have hovedpine og problemer med at tygge maden, fordi kæmpecelle-karbetændelse fører til nedsat blodtilførsel til tyggemusklerne. Nogle med sygdommen oplever også dobbeltsyn eller synstab, fordi blodforsyningen til øjnene kan rammes. Kæmpecelle-karbetændelse findes også som selvstændig sygdom. Lægerne ved ikke, hvorfor de to sygdomme ofte optræder sammen.

Muskelgigt er en misvisende betegnelse

Kresten Krarup Keller er afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d., reumatolog på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Han fortæller, at betegnelsen muskelgigt er lidt misvisende, fordi undersøgelser har vist, at der ikke er gigt i musklerne.

- Det føles, som om du har ondt i musklerne, men der er ikke tale om en muskelsygdom. Undersøgelser viser, at det i virkeligheden er en slimsæks- og ledbetændelsestilstand, hvor mange slimsække og led er ramt af betændelse. Det er ikke en betændelse forårsaget af bakterier og virus, men en autoimmun sygdom* ligesom de fleste andre gigtsygdomme, siger Kresten Krarup Keller.

Især kvinder får muskelgigt

Muskelgigt rammer stort set altid efter 50-årsalderen. Det er meget sjældent at få muskelgigt som yngre. Sygdommen rammer hyppigst i 70’erne. Dobbelt så mange kvinder som mænd har muskelgigt, uden at lægerne ved hvorfor.

Typisk vil smerterne gøre det svært at tage tøj på, rejse dig fra en stol eller række ud efter noget på øverste hylde. 

Muskelgigt udvikles relativt hurtigt og forværres typisk over få uger. Det er individuelt, hvor plaget du er af smerter. Smerterne kan desuden variere fra dag til dag, og det helt typiske er, at de er værst om morgenen.

- Typisk vil smerterne gøre det svært at tage tøj på, rejse dig fra en stol eller række ud efter noget på øverste hylde. Nogle er så hårdt ramt, at de har svært ved at komme ud af sengen og bevæge sig rundt. Ofte vil ubehandlet muskelgigt påvirke funktionsniveauet voldsomt, siger Kresten Krarup Keller.

Muskelgigt føles, som om du har ondt i musklerne, men der er ikke tale om en muskelsygdom. Undersøgelser viser, at det i virkeligheden er en slimsæks- og ledbetændelsestilstand, hvor mange slimsække og led er ramt af betændelse.

Sådan stilles diagnosen

For tiden er det forskelligt i Danmark, hvornår egen læge selv stiller diagnosen og eventuelt også giver behandling, og hvornår lægen vælger at henvise til et sygehus for diagnose og/eller behandling.

Diagnosen stilles på baggrund af det samlede billede, som lægen danner sig ud fra en samtale med dig om dine symptomer, klinisk undersøgelse og de blodprøver samt andre undersøgelser, der er foretaget.

- Det kan være vanskeligt at stille diagnosen, fordi mange andre tilstande kan give lignende symptomer. Derfor vil lægen ofte først foretage forskellige undersøgelser for at udelukke, at symptomerne skyldes andre tilstande, som for eksempel begyndende leddegigt, en kronisk infektion eller i værste fald en kræftsygdom, siger Kresten Krarup Keller.

Det kan være vanskeligt at stille diagnosen, fordi mange andre tilstande kan give lignende symptomer. 

I mere end 90 procent af tilfældene med muskelgigt, vil betændelsestallet i blodprøver være forhøjet. Ved et forhøjet betændelsestal laver reumatologen oftest en ultralydsscanning, hvor der undersøges for forandringer i slimsække de steder på kroppen, hvor du har smerter. Hvis der mistænkes samtidig kæmpecelle-karbetændelse, vil du blive tilbudt en ultralydsscanning af blodkarrene i tindingen og armhulen.

For tiden forskes der i, om PET-scanning** kan være en mulig fremtidig undersøgelsesmetode i forhold til at kunne stille en diagnose og følge behandlingen.

Muskelgigt: Hans kom hurtigt i behandling

Læs om Hans Aarup, der som 77 årig fik muskelgigt, men hurtigt kom i en behandling, der hjalp på smerterne.

Sådan behandles muskelgigt

Som behandling mod betændelsestilstanden gives prednisolon i tabletform. Prednisolon er kemisk fremstillet binyrebarkhormon. Du tager tabletterne dagligt.

- De fleste kan klare sig med 15 milligram dagligt i alt. Hvis du også har kæmpecelle-karbetændelse, skal du have en væsentlig højere dosis. Fordelen ved prednisolon er, at det virker inden for få dage for de fleste, ved at symptomerne forsvinder eller bedres væsentligt, siger Kresten Krarup Keller.

Selvom prednisolon er en effektiv behandling, der kan fjerne symptomerne, har stoffet mange bivirkninger. Nogle af de alvorlige bivirkninger kan være knogleskørhed, diabetes og øget risiko for infektioner. Hvis du i forvejen lider af knogleskørhed eller diabetes, når du skal til at starte på behandlingen, kan du godt alligevel få prednisolon.

På grund af risikoen for bivirkninger er det ifølge Kresten Krarup Keller nødvendigt, at du løbende går til kontrol hos lægen/på sygehuset under behandlingen.

For 50-80 procent vil sygdommen brænde ud inden for to år, efter sygdommen opstod...

I starten af behandlingsforløbet – typisk inden for en måned eller to efter diagnosen – bliver du tilbudt en undersøgelse for knogleskørhed, ligesom du også testes for diabetes. Det kan være nødvendigt at gentage disse undersøgelser senere i forløbet, hvis udtrapning af prednisolon tager lang tid.

Du udtrappes gradvist af prednisolon over et år. Mindst 30 procent har tilbagefald og må tage medicinen igen i en periode. Dette sker ofte ved lav dosis prednisolon under 5 milligram, eller lige efter behandlingen er stoppet.

- Hvis du får tilbagefald, trappes dosis lidt op, fordi tilbagefald er udtryk for, at du har fået for lidt medicin. Efter en periode trappes du igen ud af medicinen. For 50-80 procent vil sygdommen brænde ud inden for to år, efter sygdommen opstod, men lægerne kan i dag ikke forudse, hvem der har behov for langvarig behandling med en lav dosis prednisolon, siger Kresten Krarup Keller.

I sjældne tilfælde kan du få muskelgigt igen, selvom sygdommen har været forsvundet i længere tid. I så fald må man starte behandling igen, typisk med 15 milligram prednisolon.

For tiden behandles muskelgigt stort set kun med prednisolon, men der forskes intensivt i udvikling af nye lægemidler, herunder biologiske lægemidler. Formålet er at kunne nedsætte brugen af prednisolon på grund af medicinens bivirkninger.

Fakta om muskelgigt

  • Omkring 2.500 danskere får muskelgigt hvert år.

  • Dobbelt så mange kvinder som mænd får sygdommen.

  • De fleste er i 70’erne, når de rammes af muskelgigt.

  • Sygdommen viser sig som muskelsmerter, ømhed og stivhed i musklerne i torso, dvs. skuldre, bækken og ryg. Kan også vise sig i nakken.

  • 20 procent af danskere med muskelgigt har også sygdommen kæmpecelle-karsygdom.

Kilde: Kresten Krarup Keller, afdelingslæge, klinisk Lektor, ph.d., reumatolog på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital

*En autoimmun sygdom er en kronisk tilstand, hvor immunsystemet skaber en betændelsesreaktion (inflammation) i et eller flere organer.

**PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor du får sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, før du bliver scannet. Scanningen kan vise eventuel sygdom i kroppens celler og væv.

Kresten Krarup Keller er afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d., reumatolog på afdeling for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Mere om smerter

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.