Når mælk giver rumlen i maven

Din mave puster sig op. Den rumler, så det kan høres. Og du får tynd mave. Hvis du har det sådan en times tid efter, du har drukket mælk, så er du måske laktoseintolerant. Det vil sige, at du ikke kan nedbryde mælkesukkeret laktose til mindre dele, fordi du mangler enzymet laktase i tyndtarmen. Passerer mælkesukkeret uspaltet videre til tyktarmen, opstår problemet: Mælkesukkeret svulmer op og danner gasser – og du får en mave, der brokker sig.
Der er dog ingen grund til panik.

- Laktoseintolerans er ikke farligt. Og ubehaget forsvinder helt, hvis du holder op med at drikke mælk og indtage andre mælkeprodukter, understreger læge og ph.d. Johan Borisch, gastroenheden på Herlev Hospital.

Arvelig intolerans forsvinder aldrig

Du kan være laktoseintolerant af to årsager. Enten fordi du har arvet den. Eller fordi du har en anden sygdom i mave-tarmkanalen, som gør, at din tyndtarm ikke kan danne det nødvendige enzym.

Har du arvet intolerancen, er der ikke noget at gøre: Den forsvinder aldrig, og du må lære at leve med den.

Det giver en betændelsesreaktion i tarmen, som blandt andet resulterer i, at der dannes mindre laktase. Laktosen når derfor i større mængde end ellers ned til tyktarmen, hvor bakterierne vil kunne spalte laktose til blandt andet gas og medføre symptomer som for eksempel diarré og mavesmerter.

Hvis man er glutenintolerans reagerer kroppens immunforsvar overfor gluten i kosten. Har du arvet intolerancen, er der ikke noget at gøre: Den forsvinder aldrig, og du må lære at leve med den. Skyldes din intolerance en tarmsygdom eller glutenintolerance, så vil den forsvinde lige så snart, sygdommen er behandlet. Eksempelvis ses laktoseintolerans ofte hos personer med de inflammatoriske tarmsygdomme morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Også personer med glutenintolerance kan opleve laktoseintolerans, men det vil ophøre, når personen holder sig fra gluten.

Har du arvet intolerancen, er der ikke noget at gøre: Den forsvinder aldrig, og du må lære at leve med den. Skyldes din intolerance en tarmsygdom eller glutenintolerance, så vil den forsvinde lige så snart, sygdommen er behandlet.

Laktoseintolerancen optræder i forskellige grader.

- Nogle kan slet ikke nedbryde mælkesukker. Og så er der andre, som er ikke er så hårdt ramt og måske kan nedbryde 25-50 procent af mælkesukkeret. De sidste kan typisk godt tåle lidt mælk eller andre mælkeprodukter, uden at de får symptomer, forklarer Johan Burisch.

Gå til din læge

Hvis du har mistanke om, at du er laktoseintolerant, er der forskellige tests, du selv kan forsøge dig med. Men ingen af dem kan med sikkerhed afgøre, om dine symptomer lige præcis skyldes laktoseintolerans. Du kan nemlig få lignende symptomer, hvis du har irritabel tyktarm. Eller hvis din mad passerer så hurtigt gennem tyndtarmen, at enzymerne ikke når at nedbryde mælkesukkeret, og noget af det kommer ned i tyktarmen.

- Gå til din egen læge, hvis du har mistanke om, at du er laktoseintolerant, lyder rådet fra gastrologen.

- Han vil undersøge dig, så du får svar på, hvad dine symptomer skyldes.

To måder at teste på

Din læge kan undersøge dig på tre måder. En, hvor han måler dit blodsukker en times tid efter, du har drukket mælk. Hvis dit blodsukker stiger, betyder det, at mælkesukkeret er blevet spaltet til mindre dele, så det kan optages i blodet. Hvis dit blodsukker ikke stiger, er mælkesukkeret passeret lige igennem tyndtarmen, og så er du laktoseintolerant.

Han kan også måle din udåndingsluft efter, du har drukket mælk. De gasser, der dannes af mælkesukkeret i tyktarmen, når man er laktoseintolerant, bliver optaget i blodet og ført videre til lungerne. Der bliver gasserne optaget i udåndingsluften – og den har så en anden sammensætning end hos mennesker, der ikke er laktoseintolerante.

Endelig kan din læge tage en blodprøve og teste dine gener. Ud fra den kan han se, om du hører til gruppen, der har arvelig laktoseintolerance.

Danskere er gode til mælk

Ved fødslen har alle mennesker evnen til at spalte mælkesukker. Det giver god mening i og med, at det helt lille barn får sin ernæring fra modermælk. Det er først fra barnet er fire-fem år og frem til puberteten, at den arvelige laktoseintolerans viser sig.

Det normale er, at voksne mister evnen til at spalte mælkesukker. I Danmark er fem-ti procent af den voksne befolkning laktoseintolerante, mens den i andre dele af verden er betydeligt højere, eksempelvis mister hele 40-50 procent af alle voksne afrikanere evnen til at nedbryde mælkesukker. Forskellen skyldes, at Danmark er et landbrugsland og har været det gennem århundreder. Voksne har således drukket og spist mælkeprodukter som en naturlig del af kosten, og gennem evolution (survival of the fittest) har vi bevaret evnen til at kunne nedbryde mælkesukker som voksne.

Genetisk slagsmål

Andelen af laktoseintolerante danskere ændrer sig ikke. Eller rettere: Den ændrer sig ikke for etniske danskere. Når procentdelen af laktoseintolerante alligevel er stigende i Danmark, så skyldes det, at vi har fået flere indvandrere til landet, som langt oftere er laktoseintolerante som voksne.

Men hvad sker der, hvis et menneske med laktoseintolerans får børn med én, der ikke er laktoseintolerant – vil barnet så udvikle laktoseintolerans?

- Vi ved endnu ikke, hvem der vinder det genetiske slagsmål. Men vi må nok regne med, at procentdelen af voksne med laktoseintolerans stiger i årene fremover, vurderer Johan Burisch.