Næsten alle er smittet med kyssesyge-virus

For symptomerne er meget lettere for børn end for unge og voksne. Næsten ingen slipper udenom at blive smittet med det virus, der forårsager sygdommen. 95 procent af alle voksne danskere er således bærere af virus, men det betyder ikke, at de også har haft kyssesyge.

Glem alt om at undgå at blive smittet med Epstein-Barr virus (EBV) – det virus, der kan forårsage mononukleose, eller som de fleste af os siger: ’Kyssesyge’. For har man én gang fået virus ind i kroppen, har man infektionen resten af livet. Man udskiller den i perioder og kan altså smitte andre uden selv at være syg. Alle, der én gang er smittet med EBV-virus, er altså smittebærere Til gengæld får man kun kyssesyge én gang – som hovedregel.

Symptomgivende mononukleose ses stort set kun hos teenagere eller voksne - og kun hos 20-25 procent af dem, der udsættes for EBV-virus.

For der er situationer, hvor kyssesyge kan komme igen, fortæller professor på Syddansk Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, Åse Bengård Andersen. Det er sjældent, understreger hun, men for eksempel kan transplanterede, der får store mængder immundæmpende medicin, risikere at få sygdommen mere end en gang.

Smitter via spyt

Kyssesyge smitter gennem spyttet – deraf navnet. Men udveksling af kys er altså ikke den eneste måde at blande spyt på. Det kan også ske ved for eksempel at drikke af samme glas eller spise af den samme mad, som den, der har virus i sig. Små børn, der ikke er så nøjeregnende med, hvilket glas, de drikker af, er således meget udsatte for at blive smittet. Får man det ikke som barn, er der stor sandsynlighed for at få EBV-virus i sig, når man som teenager kysser kæresten, hvis han eller hun var så heldige at blive smittet som barn.

Langt de fleste børn får ingen symptomer eller kun symptomer, der ligner så mange andre af de luftvejsinfektioner, som børn tager med hjem fra institutionen. Symptomgivende mononukleose ses stort set kun hos teenagere eller voksne - og kun hos 20-25 procent af dem, der udsættes for EBV-virus.

Vigtigt at få en diagnose

I disse tilfælde starter sygdommen ofte med en periode, hvor man føler sig træt, har kulderystelser, hovedpine og i det hele taget føler sig syg. Efter en til to uger kommer de klassiske symptomer, som ifølge Statens Serum Institut er feber, svær halsbetændelse med belægninger på mandlerne og røde og hævede slimhinder. Desuden ses hævede lymfeknuder – ikke bare på halsen, men også i armhulerne og i lysken. Ofte bliver milten forstørret og leveren påvirkes. Det skyldes, at EBV-virus rammer bestemte hvide blodlegemer, og via disse spredes infektionen i kroppen – specielt til lymfeknuderne, milten og leveren.

Har man symptomer af den slags, er det vigtigt at gå til lægen og få stillet den rigtige diagnose. Der er nemlig andre og mere alvorlige sygdomme, der giver lignende symptomer.

- Der kan være tale om en bakteriel halsbetændelse, som kan kureres med antibiotika. Symptomerne kan også ligne en akut HIV-infektion, og da risikogruppen for mononukleose og HIV er den samme, nemlig unge mennesker, HIV-tester vi ofte dem, vi ser på hospitalet. Det kan også ligne begyndelsen på en lymfomsygdom (for eksempel kræft i lymfeknuder red.), så det er vigtigt at få afklaret, hvad symptomerne skyldes, siger Åse Bengård Andersen.

Når mange børn – og altså også en del unge og voksne – smittes uden at blive syge, er det ifølge Åse Bengård Andersen ikke så specielt. Smitte uden sygdomsudbrud ser man ved mange virale sygdomme, det vil sige sygdomme udløst af virus. I øvrigt gælder det for mononukleose, ligesom det gælder for de fleste børnesygdomme, at jo tidligere, man får sygdommen, desto lettere er forløbet.

Naturen vaccinerer

Får man kyssesyge som ung eller voksen, bliver mellem en femtedel og en fjerdedel altså syge. Men der er mange sværhedsgrader af sygdommen. Nogle kommer let igennem, mens andre er måneder om at komme sig helt. Men der er altså en meget stor del, der ikke får symptomer på kyssesyge, og lever og milt påvirkes kun, hvis man udvikler sygdommen.

Sygdommen kan ikke behandles. Det eneste, man kan gøre, er at lindre med smertestillende midler og hvile. Der findes heller ingen vaccine mod mononukleose. Årsagen hertil er der ikke rigtig noget godt svar på.

Det mest nærliggende er måske, at sygdommen normalt ikke er særlig alvorlig. Stort set alle kommer sig fuldstændigt.

Det er meget sjældent at se sygdommen hos spædbørn

- For de fleste er der tale om en infektion, der ikke gør dem syge. For så mange er der jo heller ikke, der får symptomer på mononukleose. Men det kan da være slemt nok. Især hvis sygdomsforløbet er langvarigt. Det kan faktisk godt koste et år i gymnasiet – især hvis man hænger lidt i bremsen i forvejen, siger Åse Bengård Andersen.

Nul alkohol og hård sport (til dem med symptomer)

Den forstørrelse af milten og påvirkningen af leveren, som ofte optræder i forbindelse med kyssesyge, giver oftest ingen problemer. Men der kan dog udvikles sværere leverpåvirkning med gulsot, ligesom der er en potentiel fare for, at milten kan briste. Derfor råder man også patienterne til at undgå alkohol og voldsom sport cirka en måned efter, at man er blevet symptomfri. Tidligere var restriktionerne i forhold til både alkohol og sport noget skrappere, men i dag lyder anbefalingen på, at man undgår både alkohol og voldsom sport en måned efter, at man er symptomfri.

Rådet om at undgå alkohol handler om, at en lever, der i forvejen er påvirket, "ikke skal have mere at slås med", som Åse Bengård Andersen udtrykker det. Det skal den naturligvis heller ikke under selve sygdomsforløbet, men her vil de fleste være så syge, at alkohol står langt nede på behovslisten. Når man fraråder kontaktsport handler det om, at der er større risiko for at beskadige milten, når den er forstørret.

Milten ligger lige under et ribben og er normalt godt beskyttet. Beskadigelse af milten ses derfor sjældent, men det kan ske for eksempel ved cykelulykker, hvor styret rammer uheldigt ind. Man ved, at risikoen for at beskadige milten er større, når den er forstørret.

Milten er forstørret omkring en måned efter, at man i øvrigt er symptomfri. Den falder ikke straks til normal-størrelsen. En kirtel falder heller ikke til ro, så snart den sygdom, der har forårsaget hævelsen, er væk, fortæller Åse Bengård Andersen.

Ingen grund til at frygte kyssesyge

Kyssesygen er værre, jo ældre man bliver. Heldigvis ser man ser den stort set ikke hos meget gamle mennesker. De allerfleste har virus i sig eller har været syge tidligere. Forældre skal heller ikke frygte, at deres babyer får kyssesyge. Det er meget sjældent at se sygdommen hos spædbørn, oplyser Åse Bengård Andersen.

Kyssesyge er ikke på listen over de sygdomme, der kan være ’farlige’ for gravide. I øvrigt vil langt de fleste allerede have virus i sig, når de når den alder, hvor de skal have børn. Som nævnt er 50 procent smittet, inden de når skolealderen, og derudover rammes de fleste i alderen mellem 10 og 19 år.

Kyssesyge er generelt ikke noget, man skal frygte at blive udsat for. Kyssesygen er med Åse Bengård Andersens ord ”godartet, men selvfølgelig irriterende". Især hvis den er langvarig.