Hvis man har haft regelmæssige, ubeskyttede samlejer i et år uden succes med at opnå graviditet, kan det være en god idé at få undersøgt årsager til infertiliteten. Sådan lyder anbefalingen fra Anja Pinborg, der er professor, ledende overlæge og dr.med. på Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet.
- Det er vigtigt, at udredningen kommer i gang inden 35-årsalderen for kvinders vedkommende. Det skyldes, at muligheden for at få børn reduceres betragteligt, jo ældre kvinden bliver. Hvis kvinden er over 38 år, kan seks måneders ubeskyttet samleje uden graviditet være tilstrækkeligt for at begynde undersøgelserne, siger Anja Pinborg.
Undersøgelse kan ske med det samme ved kendte årsager
Ved mistanke om infertilitet kan man kontakte sin læge for at blive henvist til en offentlig fertilitetsklinik, der står for en eventuel fertilitetsbehandling. Hvis man allerede kender årsagerne til infertiliteten, behøver man ikke vente op til et år med at kontakte sin læge, men kan blive henvist til undersøgelse med det samme.
Det er vigtigt, at udredningen kommer i gang inden 35-årsalderen for kvinders vedkommende.
Ifølge Anja Pinborg er der for eksempel ingen grund til at vente med at blive undersøgt, hvis man har oplevet ufrivillig barnløshed i et tidligere forhold. Det gælder også, hvis kvinden ikke har menstruationer, kun har meget få menstruationer eller har lukkede æggeledere, måske på grund af gentagne underlivsbetændelser. Andre kendte årsager til infertilitet er for eksempel, at kvinden har haft en graviditet uden for livmoderen. Hos manden kan manglende nedsynkning af en eller begge testikler (kryptorkisme) være en grund til at indlede undersøgelser med det samme.
Læs mere om årsager til infertilitet i artiklen: Infertilitet – årsager og behandling
Omkring halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger i Danmark foregår i det offentlige sundhedsvæsen, og den anden halvdel foregår på private fertilitetsklinikker.

Hvem er berettiget til fertilitetsbehandling?
Fertilitetsbehandling er tilgængelig for både heteroseksuelle par og homoseksuelle kvinder, såvel som enlige kvinder. Kvinden, der skal føde barnet, må dog ikke være ældre end 45 år, når hun påbegynder fertilitetsbehandling, ifølge loven om assisteret reproduktion. Der er ingen aldersgrænse for mænd.
- På grund af begrænsede ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen tilbydes fertilitetsbehandling dog kun til kvinder, der er yngre end 41 år, fordi succesraten er meget lav efter denne alder. Desuden gælder det for alle, at de ikke må have et fælles barn for at kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker, siger Anja Pinborg.
Undersøgelser og behandling er gratis på de offentlige fertilitetsklinikker. Man betaler dog en mindre del af den medicin, som anvendes til hormonstimulation. Her er der medicin tilskud som ved anden medicin.
I privat regi kan man få gratis inseminationsbehandling, hvis det foregår i en speciallæge gynækolog-praksis, og speciallægen dermed har overenskomst med det offentlige sygehusvæsen. Hvis man skal bruge donorsæd, betaler man dog selv for denne i speciallægepraksis.
IVF-behandling (reagensglasbehandling, red.) betaler man selv for i privat regi.
Antallet af forsøg kan variere
- På offentlige fertilitetsklinikker har man i alt tre behandlingsforsøg, som dog i 2024 er øget til seks forsøg. På private fertilitetsklinikker er der ingen begrænsning på antallet af forsøg, men det er baseret på individuelle aftaler mellem klinikken og patienten. I det offentlige sundhedsvæsen kan man kun få hjælp til det første barn, medmindre man skal have ægsortering på baggrund af en arvelig sygdom hos kvinden eller manden. Dog er der en undtagelse, hvis man har befrugtede æg i fryseren fra tidligere fertilitetsbehandling. Så kan man godt få lagt et optøet befrugtet æg op og måske få et barn eller to flere. I privat regi kan man godt få hjælp til flere børn, men så betaler man selv for behandlingen, siger Anja Pinborg.
Fertilitetslægerne skal undersøge forældreevnen
Fertilitetsklinikkerne har ifølge lov om assisteret reproduktion pligt til at vurdere forældreevnen. Det vil sige, at fertilitetslægerne har pligt til at være opmærksomme på, om der er begrundet tvivl om kvindens eller parrets forældreegnethed i forhold til et barn.
Hvis fertilitetslægen er i tvivl, om parret eller den enlige kvinde er i stand til at yde den nødvendige omsorg for et barn, foretager Juridisk Team i Region Syd en vurdering af parret eller den enlige kvinde. Det sker ved, at lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsender relevante oplysninger med en anmodning om, at der træffes afgørelse, om fertilitetsbehandling kan iværksættes. Hvis det er nødvendigt, kan Juridisk Team under sagsbehandlingen indhente supplerende oplysninger fra de relevante myndigheder, hospitaler, egen læge osv. med samtykke fra parret/ den enlige kvinde. Samtykke til videregivelse af oplysninger er en forudsætning for, at Juridisk Team kan træffe afgørelse. Uden et samtykke kan fertilitetsbehandling ikke sættes i gang.
Kan man blive bedt om selv at gøre noget, før man kan få fertilitetsbehandling?
- Ja, og det kan variere afhængigt af den enkelte fertilitetsklinik. Hvis man har en usund livsstil, som kan påvirke fertiliteten, såsom rygning eller overdrevet alkoholforbrug, kan det være nødvendigt at ændre disse vaner, før behandlingen påbegyndes. Fertilitetsklinikken kan anbefale vægttab, rygestop eller andre livsstilsændringer for at optimere chancerne for en vellykket graviditet. Fertilitetsklinikkerne følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefaler tilskud af folsyre for at mindske risikoen for rygmarvsbrok hos fostret, siger Anja Pinborg.
Vægttab kan hjælpe
Overvægt kan gøre det svært at blive gravid og øge risikoen for abort og komplikationer under både graviditet og fødsel.
- I Danmark er der ikke faste regler eller grænser for overvægt ved fertilitetsbehandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog en sund livsstil før og under graviditet for både mænd og kvinder, herunder at man har en sund vægt. Generelt tilbyder det offentlige sundhedsvæsen ikke fertilitetsbehandling til kvinder med BMI over 35. Ved BMI over 30 bliver man opfordret til vægttab, og ved BMI over 35 skal man tabe sig til omkring BMI 35 for at komme i behandling, siger Anja Pinborg.
Dansk Fertilitetsselskab, der er en forening af læger, forskere og andre faggrupper på fertilitetsområdet, har lavet retningslinjer på området, og de fleste klinikker i Danmark følger disse retningslinjer.
Infertilitet - årsager og behandling
Læs mere om forklaringer på fertilitetsproblemer hos kvinder og mænd samt info om undersøgelser og gode råd til, hvad du selv kan gøre.
Tilladte fertilitetsbehandlinger
Her er eksempler på forskellige fertilitetsbehandlinger i Danmark:
IUI (Intrauterin Insemination) er insemination med sæd direkte i livmoderen. Insemination udføres ofte sammen med en mild stimulation af kvindens kønshormoner, hvis hendes æg ikke modnes. Metoden anvendes ved mindre fertilitetsproblemer, såsom let nedsat sædkvalitet eller uregelmæssig ægløsning hos kvinden.
IVF (In Vitro Fertilisation) er reagensglasbehandling. Behandlingen består i, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium på fertilitetsklinikken. Derefter indsættes det befrugtede æg (embryoet) i kvindens livmoder. IVF kan være en mulighed for par med mere komplekse fertilitetsproblemer, såsom blokerede æggeledere eller alvorlig nedsat sædkvalitet.
ICSI (Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion) benyttes, når mandens sædkvalitet er kraftigt nedsat, og der kun har været ganske få befrugtede æg ved en tidligere IVF-behandling. ICSI er en variation af IVF, hvor en enkelt sædcelle injiceres direkte i et æg for at opnå befrugtning, hvorefter det befrugtede æg lægges op i kvindens livmoder. ICSI kan være en løsning for par, hvor der er alvorlige problemer med sædkvaliteten.
TESA (Testiculær Sædcelle Aspiration) er en behandling, hvor mandens sædceller udtages direkte fra en af testiklerne, når manden kun har levende sædceller i testiklerne, der ikke kommer ud med sædvæsken. Det kan for eksempel skyldes, at han er steriliseret. De udtagne sædceller kan derefter bruges i fertilitetsbehandling som IVF eller ICSI for at opnå befrugtning.
Kilde: Kilde: Anja Pinborg, professor, ledende overlæge, dr.med., Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet
Mere om gynækologi, fertilitet og prævention
Se flere artikler om emnet
Overgangsalder: Du behøver ikke at finde dig i tørre slimhinder
Kløe og svien i skeden er en normal gene i og efter overgangsalderen, fordi faldet i østrogen påvirker og udtørrer slimhinderne i skeden. Bliv ...

Nedsunket underliv: “Rigtig mange kvinder lider i stilhed”
Nedsunket underliv er en ganske almindelig tilstand, men alligevel går mange rundt med den i stilhed. Den er dog vigtig at kende til, for der er ...

Sådan kommer du graviditetskvalmen til livs
De fleste gravide døjer med kvalme i de første uger, men nogle få er så uheldige, at kvalme, utilpashed og opkastninger fylder helt frem til ...