6 konkrete råd, hvis du kender en i sorg

Cirka 2 ud af 3 danskere fortæller, at de oplever berøringsangst omkring sorg. Det viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Det Nationale Sorgcenter. Det er blandt andet fordi vi er bange for at gøre den, der sørger, ked af det ved at minde dem om tabet eller sige noget forkert.

Der er en grund til, at vi har to ører og én mund. Og det er, at man slår ørerne ud og lader den, der har mistet, fortælle.

Men nærmest alt er bedre end tavshed, fortæller Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter. Han er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut og sociolog og har mange års erfaring med mennesker i sorg.

Hvorfor er andres sorg så svært?

Når det kommer til tab, er vi generelt gode til at støtte op om den efterladte ved for eksempel at deltage i begravelse, bisættelse med videre. Men kort derefter er der rigtig mange, der har mistet, som oplever en larmende tavshed, siger Preben Engelbrekt. Han giver et bud på, hvorfor vi har svært ved at forholde os til andres sorg:

- Det er det primært fordi, du ikke kan tale med et menneske, der har mistet, uden at komme i kontakt med din egen eller dine kæres dødelighed. “Gud, jeg kan også risikere at miste min mand, mit barn, min far eller mor.” Det bliver vi konfronteret med, når vi møder et menneske i sorg. Og hvis der er noget, vi virkelig er dårlige til, så er det jo at forholde os til vores egen dødelighed, siger han.

Samtidig kan vi ifølge Preben Engelbrekt have lidt berøringsangst og være bange for at gøre situationen akavet. Selvom det er helt naturligt at blive ramt af berøringsangst og tanker om din egen dødelighed, når du står over for en, der har mistet, er det vigtigt ikke at lade tankerne stå i vejen for at række ud.

Hvis du kan kende følelsen af, at det er svært at håndtere andres sorg, kan du få 6 konkrete råd her.

1. Vær ikke bange for at gøre noget forkert

For den person, der har mistet, er det enormt vigtigt, at mindet om den afdøde lever videre, siger Preben Engelbrekt. Det sker blandt andet ved, at vi taler om den afdøde, om et eventuelt sygdomsforløb eller om de bedste minder med vedkommende.

- Alligevel kan vi se, når vi laver undersøgelser, at 7 ud af 10 sørgende faktisk oplever, at omverden trækker sig. Derfor er det så vigtigt, at man tør tale med en person, der sørger, siger han og fortsætter:

- Og så er det jo vigtigt for dig at vide, at skulle den sorgramte så blive ked af det, når du taler med vedkommende, så er det jo ikke fordi, du har gjort den sorgramte ked af det. Så er det jo fordi den sorgramte i forvejen er ked af det. Det er også lidt vigtigt at få skilt det ad, minder Preben Engelbrekt om.

2. Ræk ud med konkrete forslag

Det er oplagt at tilbyde sin hjælp og støtte til den, der sørger. Sætningen “Sig til, hvis jeg kan gøre noget”, rummer de bedste intentioner, men kan være svær at følge op på for den sørgende. Personen kan simpelthen have svært ved at mærke, hvad han eller hun har brug for. Prøv i stedet at foreslå noget konkret:

- Skal vi ikke lige gå en tur, eller kan jeg komme forbi til en kop kaffe? Det kan også være en stor hjælp fx at komme forbi med aftensmad til personen. Den, der har mistet, har ikke selv altid det overskud til at række ud. Så derfor er det meget vigtigt, at vi som kollegaer, naboer, venner eller som familie gør det, siger Preben Engelbrekt.

3. Bliv ved med at række ud – selvom du får nej

Får du et “Nej tak” til dit tilbud, er det en rigtig god idé at blive ved med at række ud alligevel.

- Skulle man så få et nej tak, skal man blive ved med at række ud. For det kan godt være, at det ikke lige passer på det tidspunkt, eller at den sorgramte ikke er parat til det, men det betyder ikke, at man ikke skal forsøge at række ud igen. På et tidspunkt bliver personen måske klar, og så kommer tilbuddene stadig, siger Preben Engelbrekt.

4. Vær klar til at lytte

Hvis du så ses med den, der sørger, så behøver du ikke at dukke op med en masse gode råd. Vær i stedet klar til at lytte, råder Preben Engelbrekt og fortæller, at sorg kan se forskelligt ud fra person til person. Nogle kan reagere med vrede eller måske taknemmelighed over den tid, de har haft med den afdøde. Giv plads til personens følelser og tanker:

- Der er en grund til, at vi har to ører og én mund. Og det er, at man slår ørerne ud og lader den, der har mistet, fortælle. Måske personen har brug for at tale om det, der er sket, eller om savnet, om længslen eller måske også om de gode minder. Det handler i høj grad om at kunne lytte. Kan man det, så er det en måde, hvorpå mindet om den afdøde lever videre, siger Preben Engelbrekt.

5. Tilbyd (også) pauser fra sorgen

Vær ikke bange for at invitere personen, der sørger, til at deltage i “glade” ting. Det kan give en kærkommen pause fra sorgen.

- Rigtig mange efterladte har også brug for pauser fra sorgen. Altså brug for ikke at tale om det. Så det er mindst lige så vigtigt også at tilbyde at lave nogle gode ting sammen. En tur i Tivoli eller i biografen eller noget i den dur er faktisk også rigtig, rigtig vigtigt, siger Preben Engelbrekt.

6. Husk sorgen på den lange bane

Det er typisk, at det første års tid er sværest for de fleste, der har mistet, fortæller Preben Engelbrekt. Det er der, man både skal forstå, at det er resten af ens liv, man skal leve uden den afdøde, og det er også der, hvor meget jo er første gang: Første fødselsdag, første jul med mere. Men sorgen forsvinder ikke efter det første år, minder han om:

- Man har sorgen med sig resten af livet. Det er sjældent lige så overvældende en sorg som i starten, men den banker stadig på. Derfor er det vigtigt at spørge ind til, siger han og fortsætter:

- Jeg ved, at mange efterladte sætter pris på lige at få en sms eller et opkald på mærkedage. Vi ved godt allesammen et eller andet sted, at de dage kan være særligt svære. Giv lidt opmærksomhed ved jul, nytår, fødselsdage, for eksempel en besked: “Jeg tænker særligt meget på dig i dag”. Det kan faktisk gøre en kæmpe, kæmpe forskel, understreger Preben Engelbrekt.

Akavethed er bedre end stilhed

Er der så noget, du ikke skal gøre? Preben Engelbrekt råder til, at du undgår klichéer som “Det var alligevel det bedste, når nu han var syg” eller “Tiden læger alle sår”.

Men, når det er sagt, så skal du ikke lade frygten for at sige noget forkert afholde dig fra at tale med personen. Selv hvis du skulle få sagt noget, der føles akavet, så er intentionen den rette, og det er meget bedre end stilhed, siger Preben Engelbrekt.

- Vi skal passe på med, ikke at have for meget, man ikke må gøre, for så bliver man jo lige præcis bange for at gøre noget forkert. Det fører til, at man ikke tør sige noget, og så står personen alene med sorgen.