ADHD hos børn: Gode råd, mens I venter på udredning

Hvis du som forælder venter på, at dit barn bliver udredt for ADHD, så kan ventetiden måske føles uoverskuelig. Det kan være, at du oplever et barn, som ofte er træt, ked af det og har kort lunte. Måske er der mange konflikter derhjemme, og du står med følelsen af ikke at slå til som forælder eller vide, hvordan du hjælper.

Så kan der være hjælp at hente ved at indføre struktur og faste rutiner for barnet og samtidig sætte dig ind i, hvad ADHD er.

ADHD-hjernen bliver hurtigere træt

Hvis du har ADHD, så betyder det i praksis, at du har en hjerne, der hurtigt bliver træt, og det gør meget ved stresstærsklen, forklarer børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg.

- Vi kender alle til det, at når vi er trætte, så gør det en hel masse ved vores motivation, vores følelsesmæssige overskud og vores energi. Funktionelt betyder det, at du har en nedsat stresstærskel. Du bliver overloadet af lyde, af at skulle fokusere og koncentrere dig.

Og hvad sker der? Det kommer til udtryk som irritabilitet, konflikter og vrede. Rigtig mange familier har et kæmpe konfliktload, fordi alle går rundt og er kortluntede og trætte, siger Jakob Ørnberg.

ADHD kan se forskelligt ud hos drenge og piger

Der er flere drenge end piger, som får diagnosen ADHD. Med tiden udligner det sig, og ADHD er lige udbredt blandt voksne mænd og kvinder. Jakob Ørnberg giver et bud på hvorfor:

- Du kan bruge det billede, at når du har ADHD, så sidder du på en cykel med flade dæk. Når drengene sidder der og okser løs på cyklen, så råber og skriger de, at det gider de ikke finde sig i. Pigerne bider tænderne sammen og træder i pedalerne. Men når du som voksen skal bo selv, starte uddannelse eller lignende, så kommer der større hældning på bakken, og så bliver også pigerne så pressede, at vi får øje på problemerne, siger han og fortsætter:

- Det betyder, at vi har nogle i skolen, tit piger men det kan bestemt også være drenge, som bruger alt, hvad de har, oppe i skolen på at passe ind, sidde stille og opføre sig ordentligt. Så de er fuldstændig brugte, når de kommer hjem.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Behandling af ADHD kan bestå af kognitiv adfærdsterapi og såkaldt psykoedukation, det vil sige viden om ADHD og strategier til at håndtere livet med ADHD. Medicin anbefales som et supplement, hvis adfærdsterapi og psykoedukation ikke er tilstrækkelige tiltag. Netop strategier til at håndtere livet med ADHD kan du sagtens selv starte på, selvom dit barn endnu ikke er udredt.

Det er vigtigt at få sagt, at den støtte, der ligger i ADHD-pædagogikken, den er der ingen bivirkninger ved, så det kan man roligt indføre.

Jakob Ørnberg understreger, at selv hvis udredningen skulle vise, at barnet ikke har ADHD, er der ingen skade gjort ved at indføre ADHD-pædagogik med rammer og struktur.

- Det er vigtigt at få sagt, at den støtte, der ligger i ADHD-pædagogikken, den er der ingen bivirkninger ved, så det kan man roligt indføre. Det er noget, der vil tjene alle børn, siger han.

Lav struktur og faste rutiner

Fordi en hjerne med ADHD hurtigere bliver træt, kan det være en rigtig stor hjælp at lave faste rutiner. Det kræver nemlig mindre mental energi, når vi gør noget på rutinen, forklarer Jakob Ørnberg:

- Grunden til, at vi så tit taler om struktur og rutiner i forbindelse med ADHD, er, at når vi gør det samme igen og igen, så skal vi ikke bruge så meget mental energi på at forholde os til det.

Han fortæller, at han ofte hører fra sine unge patienter, at de må aflyse sociale aftaler, fordi de mangler energi. Samtidig kan den manglende energi også gå ud over praktiske opgaver derhjemme som at rydde op på værelset og tømme opvaskemaskinen, og det kan igen føre til konflikter. Derfor er der masser af gode grunde til at indføre rammer, som hjælper barnet med at spare mental energi.

Lær om ADHD med forældretræning

Der findes undervisning særligt rettet mod forældre til børn med ADHD - såkaldt forældretræning. Her kan du som forælder få hjælp til at danne rammer og faste rutiner. Der er desuden fokus på positiv kommunikation, så du kan forebygge konflikter og styrke barnets selvtillid.

• ADHD-foreningen har online forældretræning til forældre til børn i alderen 3-10 år. Kurset er gratis.

• Center for ADHD tilbyder også online forældretræning til forældre til børn i alderen 3-11 år. Kurset forløber over 10-12 uger. Der er gebyr for at deltage.

Tal med dit barns skole

Dit barns skole er en væsentlig spiller i at sikre gode rammer og løfte barnets trivsel. Derfor opfordrer Jakob Ørnberg til at tale med dit barns skole, uanset om barnet har en diagnose endnu eller ej.

- Jeg ser rigtig mange børn og unge, hvor skolen siger, at der ingen problemer er, fordi barnet sidder stille og roligt i timerne. Men når vi får undersøgt dem psykologisk, så er de mega pressede og har det virkelig skidt med angst, tristhed og belastningsreaktion, siger Jakob Ørnberg og fortsætter:

- Forældre kan nogle gange få det svar, at skolen ikke foretager sig noget, før der er en diagnose. Hvis du som forælder har en begrundet mistanke om, at dit barn har opmærksomhedsvanskeligheder og mistrives i skolen, så bliver du nødt til at banke på dørene. Få et møde med skolen og PPR-teamet (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og sige: “Der kan jo være to års ventetid på en udredning. Det er jo værdifulde år af barnets liv. Hvad kan vi gøre i mellemtiden for at støtte og hjælpe?”

Få pulsen op, og hjælp humøret og energien

Til sidst fremhæver Jakob Ørnberg en vigtig ting, der kan hjælpe børn med ADHD, nemlig motion.

- Der er flere og flere undersøgelser, der viser, at motion har en rigtig positiv indflydelse på hjernen, både på humør og energi. Det kan jeg også se i min praksis, at de børn, der er fysisk aktive, klarer sig bedre, siger Jakob Ørnberg.

Han møder jævnligt forældre, som vil aflaste deres børn og derfor fravælger fysisk aktivitet. Han understreger, at så længe du møder børnene, der hvor de er, så det er vigtigt, at de er aktive - og meget gerne ved høj intensitet, hvor de får pulsen op.