Ældre og it – lysten skal drive værket

I 2014 blev den offentlige kommunikation digital, og for ældre med begrænsede it-færdigheder blev livet sværere. Det er nemlig sin sag at begå sig, hvis man ikke kan bruge en computer, og udover en besværlig dialog med det offentlige, går der en række muligheder tabt, hvis man ikke er blevet fortrolig med it.

- Vi kender alle ældre, der har svært ved det. Du skal kunne tænde en computer eller bruge en tablet og forstå sproget omkring internettet som for eksempel browser, download, password. Mange ældre ved slet ikke, hvad det vil sige, så de går glip af nogle nye muligheder for eksempel at aflæse elmåleren, tjekke køreplaner, bibliotek, selvangivelse, billeder af børnebørnene osv., siger Ingrid Stokholm Lauridsen, jurist, Samfundsanalyse, Ældre Sagen.

En svær målgruppe

I 2015 havde 255.000 ældre over 65 år aldrig været på nettet, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stor og meget forskelligartet gruppe af mennesker, lyder erfaringen fra Greve Kommune, hvor man i 2012 satte gang i et firårigt projekt, MIT-Ældre, der havde til formål at implementere den offentlige digitale strategi, eller sagt med andre ord – at få de ældre på nettet. Her var en af de første sten på vejen, at de ældre er en meget stor og meget kompleks målgruppe, fortæller Signe Frederiksen Svane, der var ansat i Greve Kommune som projektleder på MIT-Ældre. - En af udfordringerne ved projektet var, at det er meget svært at sige noget generelt om målgruppen. Man er jo ikke gammel, når man er 60, og en borger på 61 kan sagtens have sværere ved it end en på 89. Det afhænger helt af erfaringen og motivationen, siger Signe Frederiksen Svane.

Hun fortæller, at det også er svært at sige noget generelt om, hvorfor ældre har svært ved it.

- Det afhænger af, hvad du har lavet tidligere.  Selvom man har udført noget tastearbejde i en eller anden form i arbejdssammenhæng, betyder det ikke nødvendigvis, at man kan bruge Google og lave en simpel informationssøgning, eller at man kan begå sig på de sociale medier. Der kan også være fysiske barrierer, for eksempel at mangle styrke i hænder og fingre til at betjene et tastatur. Eller mangle følesans i fingrene, så man ikke kan bruge en iPad. Hukommelsen kan også spille ind, og det kan være svært at huske sine passwords. For enkelte må vi helt opgive og erkende, at det ikke nytter at prøve, siger Signe Frederiksen Svane.

Motivationen er det bedste redskab

Målsætningen for projektet var at få flere af kommunens ældre til at oprette en digital postkasse. Da projektet blev skudt i gang i 2012 havde 30 procent af kommunens ældre over 60 år en digital postkasse, og i august 2015 var tallet steget til lidt over 80 procent. Projektet gav ikke alene et godt resultat, men også stor viden om, hvad der virker, når målet er at få de ældre på nettet.

- I forbindelse med projektet arbejdede vi tæt sammen med hjemmeplejen, biblioteker, og borgerservice – alle de steder, hvor der allerede er kontakt. Det stod på et tidligt tidspunkt klart, at den absolut største udfordring, vi skulle løse, var, at mange ikke kan se idéen med it. Det er for eksempel en udbredt holdning, at it mindsker den sociale kontakt. Mange ser børn eller børnebørn sidde med en tablet eller telefon og oplever, at det er distancerende. Andre er bekymrede for at miste kontakten til det offentlige. Vores opgave bestod derfor i at motivere, siger Signe Frederiksen Svane.

Hun forklarer, at erfaringen fra MIT-Ældre viser, at it-vejledningen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og interesser og gøre it relevant og brugbart.

- De ældre borgere, der lærer at anvende it, benytter it til at dyrke deres interesser digitalt – for eksempel til at handle ind, finde strikkeopskrifter og læse nyheder eller fastholde og udvide kontakt til familie og venner via Facetime, Facebook, Skype, mail m.v. Også evnen til at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder er for flere en motiverende faktor. For andre igen giver det en højere livskvalitet, når de bliver mere selvhjulpne, siger hun.

Det skal være frivilligt

Hos Ældre Sagen er ældre og it et stort indsatsområde både politisk og praktisk i form af it-kurser, it-caféer og hjælp fra de 2.300 it-frivillige landet over. Ældre Sagen arbejder for, at der skal være alternative muligheder.

- Verden bliver mere og mere digital, og en stor del af kommunikationen med det offentlige er også digital. Vi lægger i det politiske arbejde stor vægt på, at der skal være et alternativ til det digitale, og selvom alle danskere skal have en digital postkasse, så har man mulighed for at blive fritaget og fortsætte med at modtage papirbreve i den almindelige postkasse, siger Ingrid Stokholm Lauridsen og understreger, at det ikke må være tvang, der får ældre til at tage fat på it.

- Ældre kan få en masse ud af at komme på nettet, og det bliver for eksempel også nemmere for pårørende at hjælpe med netbank og lign., hvis man kan få en digital fuldmagt. Men de ældre skal ikke tvinges på nettet. Det skal være en mulighed, som vi opfordrer ældre til at benytte.

Hvis man har mod på det, så hjælper vi, så meget vi kan med forskellige kurser og undervisning, som blandt andet er båret af vores mange frivillige. Vores iPad-kurser er især populære, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

Hvor kan man få hjælp?

Man kan få hjælp til at blive mere fortrolig med sin computer flere steder. Blandt andet tilbyder både Ældre Sagen og Danske Seniorer kurser på forskellige niveauer. Det samme gør FOF, AOF og de offentlige biblioteker. På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan man se en oversigt over de steder, man kan hente hjælp.

Kan man søge om dispensation og fortsat få breve fra det offentlige?

Man kan undgå digital post og fortsat modtage fysiske breve fra det offentlige, hvis man eksempelvis ikke har adgang til computer med tilstrækkelig internetforbindelse i sit hjem eller har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, der gør, at man ikke kan modtage post digitalt.

Læs mere om Hjælp og fritagelse fra Digital Post.