Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Det mentale helbred

Udgivet: af Sille Kristine Rasmussen, Netdoktor

Depression skal tages alvorligt

Depression er en alvorlig lidelse, og jo længere den varer, desto sværere kan det være at slippe af med den igen. Derfor er det vigtigt, at man får den støtte og hjælp, der kan løfte én ud af de mørke tåger igen.

Lige nu går et sted mellem 100.000-200.000 danskere rundt med en depression. Nogle har endnu ikke erkendt, at den nedtrykthed eller initiativløshed, de oplever, faktisk er symptomer på en depression. Andre er klar over det, men orker ikke at tage sig af det eller er flove over det og får ikke taget sig sammen til at gå til læge. Faktisk mener man, at 25.000 går rundt med en depression, som ikke er blevet erkendt og taget hånd om.

Jeg plejer at sammenligne svær depression med at have kræft i sindet.

Og det er bekymrende, mener Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

- Undersøgelser viser, at jo senere man kommer i behandling, desto sværere er det at behandle depressionen, og dermed stiger risikoen for, at det bliver en kronisk tilstand, som vi har svært ved at afhjælpe, siger han og fortsætter:

- Jeg plejer at sammenligne svær depression med at have kræft i sindet. I værste tilfælde kan det have en dødelig udgang i form af selvmord. Andre gange kan det risikere at blive en kronisk tilstand. Dertil kommer, at meget forskning tyder på, at langvarig depression kan skade hjernen, siger han.

Depression skal tages alvorligt og ikke blot anses som en tilstand, der går over, hvis man venter længe nok.

Deprimerede er ikke blot lykke-jægere

Netop derfor bliver Poul Videbech rigtig godt gammeldags gal i skralden, når han læser historier i medierne, hvor depression ikke bliver regnet for en rigtig sygdom, eller at deprimerede bare er mennesker, der vil være lykkelige.

- Depression skal tages alvorligt og ikke blot anses som en tilstand, der går over, hvis man venter længe nok. Men selvfølgelig udgør depressioner et spektrum fra ret milde former til svære livstruende sygdomme, og en let grad af depression kræver ikke samme behandling som en svær depression, fastslår han.

Mild, moderat og svær depression

Man inddeler depression i mild, moderat og svær depression afhængigt af hvor mange og hvor svære symptomer, man har. Her tager man udgangspunkt i bestemte internationale kriterier. Diagnosen stilles ved et grundigt interview med patienten. Opdeling af depression i sværhedsgrader kan bruges som redskab til at vurdere, hvilken behandling der bedst vil kunne hjælpe personen med depression.

At gå til lægen er også at gøre noget

Man kan ind imellem støde på påstanden om, at lette depressioner kan forsvinde af sig selv. Og ifølge overlæge på Klinik for depression og angst på Aarhus Universitetshospital Maike Andreasen er det også sandsynligt, at helt lette tilfælde af depression kan gå over uden de store interventioner. For eksempel kan det give mening, at lægen foretager det, der kaldes watchful waiting – altså hvor lægen ikke gør andet end at følge op på patienten og høre, hvordan det går.

- Men her kan man så diskutere, om depressionen er forsvundet af sig selv. Alene det at erkende, at man har et problem og gå til lægen og få talt om, hvad man kan gøre ved det, kan medvirke til, at man får det bedre. Det kan også være, at samtalen med lægen afdækker, at depressionen er udløst af stress på arbejdet. Hvis personen så lykkes med at nedsætte sin stress-belastning og får det bedre – er depressionen så gået over af sig selv?, lyder hendes retoriske spørgsmål.

Alene det at erkende, at man har et problem og gå til lægen og få talt om, hvad man kan gøre ved det, kan medvirke til, at man får det bedre. 

Depression er udtryk for en kompleks ubalance i hjernen

En overgang var der en fremherskende teori om, at depression skyldes for lavt serotonin-niveau i hjernen, men siden er man blevet klar over, at den forklaring er al for simpel. Blandt andet fordi at virkningen af antidepressive SSRI-præparater først får depressionen til at lette efter flere ugers behandling. SSRI-præparater virker ved at øge mængden af serotonin i hjernen, og den effekt sætter ind få timer efter, at man har taget den første tablet, men der går altså længere tid, før man ser en virkning på depressionen. Det peger på, at det ikke udelukkende er mængden af serotonin, der spiller en rolle. Desuden ved man, at også mængden af noradrenalin i hjernen har betydning for vores humør, så derfor må det system også være involveret. Endelig forklarer teorien heller ikke den kendsgerning, at forskellige psykologiske belastninger kan udløse depressioner.

I moderne psykiatri er man derfor gået bort fra denne simple, biokemiske forståelsesmodel og ser nu depressionen som udtryk for et uheldigt samspil mellem et sårbart individ og forskellige uheldige livsomstændigheder. For eksempel kan stress og forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke balancen mellem hjernecentrene, og hvis belastningen varer ved gennem længere tid, kan tilstanden videreudvikle sig til depression. Man anser altså depression som en kompleks ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre og ikke bare udtryk for mangel på et enkelt stof i hjernen.

Kilde: Poul Videbech

Alle med depression bør tilbydes hjælp

Poul Videbech understreger, at alle, der bliver diagnosticeret med depression, bør tilbydes en eller anden form for støtte, der er tilpasset den enkelte patient. Er der tale om en mild depression, kan samtaleterapi være effektivt – og i de fleste tilfælde også tilstrækkeligt – til at få rettet op på tilstanden.

Medicinsk behandling kommer som regel først på tale, hvis der er tale om en moderat eller svær depression. Her kan den til gengæld være et effektivt redskab, påpeger Poul Videbech:

- Antidepressiv medicin hjælper i 50-65 procent af tilfældene. Jo værre depressionen er, desto bedre virker medicinen, og ved svær depression kan den have en effekt i op til 70 procent af tilfældene. Kun ECT er mere effektiv end den medicinske behandling af depression.

Antidepressiv medicin hjælper i 50-65 procent af tilfældene.

ECT er en forkortelse af Electroconvulsive Therapy – det der populært kaldes elektrochok. Gennem årene er behandlingen blevet forfinet og forbedret og bruges i dag til svært deprimerede, der er meget forpinte, evt. selvmordstruede, og til dem der ikke oplever nogen effekt af medicin.

Læs også: Link til artikel om elektrochok

Mange præparater til behandling af depression

Overordnet kan man inddele antidepressiv medicin i fem grupper, og inden for hver af grupperne findes der så en række forskellige præparater:

  • SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) øger mængden af serotonin i hjernen. Serotonin er en slags budbringer-stoffer i den del af nervesystemet, der blandt andet regulerer humør og en række andre vigtige funktioner: vores appetit, seksualitet, angstniveau osv.

  • SNRI (Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor) øger mængden af serotonin og noradrenalin, som har betydning for vores humør, vores energi, hvor vågne vi er samt vores intellektuelle evne.

  • TCA (Tricykliske antidepressiva) virker på flere systemer i hjernen. Det øger mængden af serotonin og noradrenalin.

  • MAOI (Monoamino-oxidase Inhibitor) øger især mængden af signalstofferne dopamin, noradrenalin og serotonin i nervesystemer.

  • Øvrige stoffer, der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier.

Alle de medicinske præparater, inklusiv ECT, sænker niveauet af stresshormonet cortisol samt stimulerer dannelsen af nye hjerneceller.

Ifølge Maike Andreasen følger læger som udgangspunkt en strategi, der hedder: Først tilbydes behandling med SSRI, så SNRI og så TCA eller en af de andre medicingrupper. Man starter med SSRI, fordi præparaterne i denne medicingruppe generelt har færrest bivirkninger.

Der kan dog være flere forhold, der gør, at man hopper nogle trin over, indvender Maike Andreasen. Hvis patienten for eksempel har det meget dårligt, kan der være grund til hurtigt at gå videre med et SNRI-præparat uden først at have behandlet med et SSRI-præparat.

Medicin skal tilpasses den enkelte

Maike Andreasen fortæller, at valget af medicin også bør afhænge af, hvilke erfaringer en person har fra tidligere behandlinger.

- Som læger skal vi selvfølgelig have den behandlingsrækkefølge i baghovedet, som retningslinjerne angiver. Men vi skal også være åbne over for patienternes egne fortællinger og gå lidt pragmatisk til værks. Hvis en patient for eksempel fortæller, at vedkommendes mor har haft rigtig god gavn af et præparat, kan der jo godt være noget fælles genetik, der gør, at et bestemt præparat vil virke bedre på patienten, og så skal man måske gå med det, siger hun.

Som læge på en psykiatrisk hospitalsafdeling er de patienter, Maike Andreasen ser i sin hverdag, ofte svært deprimerede. Eller har flere psykiatriske diagnoser samtidig med depression.

- Vi prøver at tilpasse vores behandling til den enkelte, så den tager afsæt i de fremtrædende symptomer. Det kan fx være nedsat energi, tunghed i kroppen, mangel på initiativ, træthed, angst eller uro. Nogle gange giver vi for eksempel antipsykotisk-medicin i små doser i tillæg til den antidepressive behandling, fordi det måske kan hjælpe folk til at sove godt eller til at kontrollere tankerne, forklarer Maike Andreasen.

Bivirkninger kommer før virkning

Som med al anden medicin kan antidepressive midler have bivirkninger. Nogle oplever mange bivirkninger, enkelte mærker ingen bivirkninger overhovedet. De enkelte medicingrupper har forskellige bivirkninger, men vægtøgning, søvnbesvær, nedsat seksuel lyst og sløvhed er nogle af dem, der går igen i flere af grupperne.

Derfor har man især i starten brug for støtte i form af opfølgningssamtaler med den behandlende læge.

Poul Videbech fortæller, at bivirkningerne typisk kommer med det samme, mens de gunstige virkninger først kommer senere. Nogle af bivirkninger fortager sig, som ugerne går.

- Derfor har man især i starten brug for støtte i form af opfølgningssamtaler med den behandlende læge, understreger han.

Magnetstimulation afhjælper også depression

Både Poul Videbech og Maike Andreasen mener, at man i dag er kommet rigtig langt med de behandlingsmuligheder, man har til rådighed. Ud over samtaleterapi, medicin og ECT-behandling tilbyder man på flere psykiatriske afdelinger også magnetstimulation (forkortes TMS). Her påvirkes hjernen med et magnetfelt, der fremkalder en meget svag strøm i hjernevævet. Behandlingen fremkalder ikke krampeanfald og kræver derfor ikke, at personen lægges i narkose.

- Gennemsnitligt set er det en moderat effektiv behandling, men muligvis fortager virkningen sig også relativt hurtigt. Derfor er det en eksperimentel teknik lidt endnu, fortæller Poul Videbech.

- Magnetstimulation er et alternativ til dem, der er forbeholdne over for medicin, ikke har gavn af det, eller som tåler medicin dårligt. En del har god effekt af behandlingen, så vi er rigtig glade for at kunne tilbyde den, siger Maike Andreasen.

Alligevel ser hun gerne, at behandlingspaletten bliver udvidet. På ønskesedlen står blandt andet flere præparater med færre bivirkninger.

- Selvfølgelig kan man ikke spise en pille, og så regne med at det ikke virker andre steder, end hvor det er tiltænkt. Men det ville være rigtig godt, hvis en bivirkning som for eksempel vægtøgning kunne blive mindre fremtrædende, siger hun.

Men det ville være rigtig godt, hvis en bivirkning som for eksempel vægtøgning kunne blive mindre fremtrædende.

Poul Videbechs ønske om bedre behandlingsmuligheder handler især om de 20-30 procent, der får et kronisk forløb og ikke har nogen gavn af de eksisterende behandlingstilbud. Det er en gruppe, han ofte møder på de psykiatriske afdelinger, fordi de bliver henvist igen og igen.

- De har det elendigt og kan ikke fungere. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med dem, men bliver bare ved med at prøve forskellige ting. Der burde være et særligt tilbud til den her gruppe, der lider af kronisk depression. Mit bud vil være, at man opretter et center med psykologer, psykiatere, neuroforskere mv., som både kan tage sig af udredning, behandling og forskning inden for kronisk depression. I min optik er det nemlig her, vi har den største udfordring inden for depressionsbehandling i dag, siger han.

Det kan man selv gøre

Det vigtigste er at række ud efter hjælp, så man får den behandling og støtte, man har brug for.

Ligesom ved mange andre lidelser kan man derudover give kroppen de bedst mulige betingelser ved at spise sundt og få motioneret i det omfang, man kan overskue. Søvnproblemer ses ofte i forbindelse med depression, så det er vigtigt at få skabt nogle gode søvnrutiner, der blandt andet handler om at gå i seng på samme tid hver dag og geare ned, inden du skal sove.

Læs mere om gode søvnrutiner hos Psykiatrifonden.

Få flere gode livsstilsråd hos Psykiatrifonden.

Mere om det mentale helbred

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies