Søg i artikler fra Nyt & Sundt
Udgivet:
september 2019

Det kan du takke dit lymfesystem for

Dit lymfesystem sørger for at dræne din krop for overflødig væske og er samtidig en essentiel del af dit immunforsvar. Lymfesystemet er med andre ord et vældig smart system. Når det altså fungerer.  

Du har omkring 600 af dem. De sidder rundt omkring i din krop, disse små bønneformede lymfeknuder. Lymfeknuderne er forbundet via et fintmasket net af lymfekar, og sammen udfører de et fantastisk oprydningsarbejde i din krop. Hvor og hvordan det sker, skal vi se nærmere på med hjælp fra speciallæge i infektionsmedicin Toke Seierøe Barfod, der til daglig arbejder som overlæge på Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus.

Lymfekarrene opsamler væske

Først vender vi blikket mod lymfekarrene, der har den fornemme opgave at opsamle den væske, dit væv ikke har brug for. Når blodet løber rundt i kroppen, siver der nemlig væske med ilt og næringsstoffer fra blodbanerne ud til cellerne i det omkringliggende væv.

- Den overskydende væske bliver opsamlet af de små lymfekar ude i vævene. De små lymfekar løber så sammen og bliver til større og større lymfekar, som transporterer lymfevæsken tilbage til blodbanen igen oppe ved de store vener ved halsen, fortæller Toke Seierøe Barfod.

Lymfekarrene får hjælp af blodbanerne til at opsamle væsken, så det ikke ophober sig rundt omkring i kroppen. Det er ikke en proces, man normalt lægger mærke til, men nogle gange bliver den irriterende tydelig. For eksempel hvis man vågner op om morgenen med et par uskønne hævelser omkring øjnene – populært kaldet puffy eyes. Efter et par timer vil hævelsen typisk have fortaget sig, netop fordi væsken er blevet opsamlet dels af blodbanerne og dels af lymfekarrene. 

lymfer
Dit lymfesystem sørger for at dræne din krop for overflødig væske og er samtidig en essentiel del af dit immunforsvar.

Væsken i lymfekarrene bliver presset rundt i kroppen ved, at lymfekirtlerne bliver presset sammen, når man bevæger sig. Væsken føres tilbage mod hjertet ved hjælp af nogle muskler, der sidder i lymfekarrenes væg og ved hjælp af kroppens muskler. 

- Derfor hjælper motion og det at holde musklerne i gang på lymfedrænagen, det vil sige lymfesystemets evne til at optage den overflødige væske, siger Toke Seierøe Barfod.

Derfor hjælper motion og det at holde musklerne i gang på lymfedrænagen, det vil sige lymfesystemets evne til at optage den overflødige væske

Beskadiget lymfesystem giver hævelser

Hvis lymfesystemet får skader, kan man risikere at hæve voldsomt op. Det kaldes lymfødem, og det opstår, fordi lymfevæsken ikke kan løbe igennem lymfekarrene og i stedet begynder at sive ud i vævet igen. Årsagen kan være, at man har fået fjernet nogle lymfeknuder i forbindelse med kræftbehandling, eller at lymfekarrene er blevet blokeret efter operation, strålebehandling eller en betændelsesinfektion. 

Man kan ikke reparere ødelagte lymfekar og lymfeknuder, så det eneste, man kan gøre ved lymfødem, er massage og kompressionsbehandling. Sidstnævnte går ud på, at man fjerner så meget væske som muligt ved at lægge et stramt bind, der skubber væsken videre, og derefter holder man væsken ”inde” ved hjælp af en kompressionsstrømpe.

Læs mere: Lymfødem rammer mange kræftpatienter

Læs mere: Lymfødem kan måske masseres væk

Lymfeknuder er din krops forsvarsværn 

Lymfeknuderne er formede som bønner og er mellem en halv og to centimeter store, afhængigt af hvor de sidder i kroppen. Der er især mange lymfeknuder i armhulen, lysken, halsen, omkring tarmene og i bughulen. Også tarmene og luftvejene er godt bemandet med lymfeknuder, fordi det er typiske indgangsporte for bakterier og virus. Lymfeknuderne består af specielt væv af lymfeceller – også kaldet lymfocytter. Lymfocytter er hvide blodlegemer, hvis opgave er at opstøve og uskadeliggøre virus og bakterier.

For dig der vil vide mere om lymfocytter

Nogle lymfocytter kaldes B-celler, andre kaldes T-celler.

B-cellerne har tre opgaver. For det første skal de patruljere, opdage antigener og danne antistoffer, der sendes ud i blodet og neutralisere antigenerne. For det andet skal de give signal til andre typer blodlegemer, så de kommer og hjælper med at rydde truslen ad vejen. For det tredje fungerer nogle af B-cellerne som hukommelsesceller, der gør, at immunsystemet kan reagere hurtigt og kraftigt, hvis det møder den samme trussel igen.

T-cellerne har også flere opgaver. Dels skal den hjælpe B-cellerne med at blive kampdygtige, og dels skal de ødelægge de celler i kroppen, som er inficeret med et virus eller en bakterie. Sidstnævnte kaldes T-dræberceller, og de kan også angribe fremmede eller muterede celler, der kan udvikle sig til kræft.

Kilde: Patienthåndbogen, sundhed.dk

- Hvis man får en bakterieinfektion i en finger, udskiller bakterien nogle bittesmå dele af sig selv – det man kalder antigener. Når de hvide blodlegemer opdager et antigen, kobler de sig på det og transporterer det via lymfekarrene op til en lymfeknude. Her præsenterer de bakteriestumperne for de andre hvide blodlegemer, som så vokser sig store og stærke og går ud i blodbanen. Via blodbanen bliver de hvide blodlegemer transporteret ud til den betændelsesramte finger, så de kan bekæmpe infektionen. Man kan sige, at lymfeknuderne fungerer som en slags opsamlingsstation, hvor der sker en opformering af forsvarsværnet, forklarer Toke Seierøe Barfod.   

Man kan sige, at lymfeknuderne fungerer som en slags opsamlingsstation, hvor der sker en opformering af forsvarsværnet

De hvide blodlegemer tager sig især af trusler, der kommer udefra som for eksempel en forkølelsesvirus eller en bakterieinfektion i en finger. Nogle af disse infektioner kan efterfølgende give en tendens til cancer, som fx human papilloma virus (HPV), der kan give livmoderhalskræft.

- Ved et stærkt svækket immunforsvar, som for eksempel ved AIDS, er der en øget tendens til kræft, men generelt er immunforsvarets rolle i bekæmpelsen af kræft ikke helt afklaret. Der er ikke noget, der tyder på, at man ved at ”booste” sit immunforsvar kan undgå kræft, siger Toke Seierøe Barfod.   

Der er ikke noget, der tyder på, at man ved at ”booste” sit immunforsvar kan undgå kræft

Men selvom man får fjernet et par lymfeknuder, behøver man ikke umiddelbart bekymre sig for, at ens immunforsvar bliver svækket.   

- Hvis man får fjernet et par lymfeknuder, vil andre lymfeknuder tage over. Får man en infektion i en finger, vil der altså stadig ske en immunreaktion, hvor hvide blodlegemer sendes afsted mod infektionen. Så fordi man får fjernet nogle lymfeknuder i armhulen i forbindelse med behandling af brystkræft, har man ikke væsentligt øget risiko for at få infektioner i arm og bryst. Hvis man udvikler et egentligt lymfødem, kan man godt have øget tendens til at få infektioner, men det skyldes nok snarere selve ødemet med den nedsatte blodgennemstrømning i vævet, siger Toke Seierøe Barfod.

Så fordi man får fjernet nogle lymfeknuder i armhulen i forbindelse med behandling af brystkræft, har man ikke væsentligt øget risiko for at få infektioner i arm og bryst

Lymfesystemets primære opgaver er altså for det første at fjerne overskydende vævsvæske og for det andet præsentere fremmede mikroorganismer for immunforsvaret. En tredje vigtig opgave er at transportere fedtmolekyler fra tarmen op til blodomløbet. Endelig er der også nogle hvide blodceller, som tager sig af at rense lymfevæsken og bortskaffe affaldsstoffer som for eksempel døde celler.

Hvordan føles en rask og en syg lymfeknude?

Når man er rask, er lymfeknuderne på størrelse med en ært. De er bløde, og typisk kan man ikke mærke dem uden på huden. Får man en infektion, vil de lymfeknuder, som er involveret i at bekæmpe infektionen, vokse og blive ømme, og man vil kunne mærke dem som en forstørret hård knude i for eksempel armhulen, på halsen eller i lysken. Når immunforsvaret har fået overtaget, vil lymfeknuderne som regel svinde ind til normal størrelse igen. I langt de fleste tilfælde er hævede lymfeknuder blot tegn på en uskyldig virus- eller bakterieinfektion som forkølelse, halsbetændelse eller kyssesyge. Men også alvorlige sygdomme som HIV og visse kræftsygdomme kan give hævede lymfeknuder. Hårde, knudrede, fastsiddende lymfeknuder, der ikke er ømme, kan være tegn på en svulst, og derfor skal man søge læge, hvis man har forstørrede lymfeknuder, selvom man ikke ellers føler sig syg. 

Almindelige infektioner, som kan give hævede lymfeknuder, er:

  • Forkølelse
  • Halsbetændelse
  • Mellemørebetændelse
  • Kyssesyge

Sjældnere ses der også hævede lymfeknuder ved for eksempel: 

  • Leddegigt
  • Syfilis
  • HIV
  • Visse kræftsygdomme som brystkræft, lymfekræft og leukæmi

Kilde: Netdoktor.dk

Hvornår skal man søge læge?

En harmløs infektion vil typisk gå i sig selv igen relativt hurtigt. Man bør kontakte sin læge, hvis:

  • Symptomerne ikke er forsvundet i løbet af et par uger, eller lymfeknuden bliver ved med at vokse 
  • Man oplever en lymfeknude vokse, uden at man i øvrigt har følt sig syg, eller hvis lymfeknuden er hård og ikke frit forskydelig fra det underliggende væv
  • Man i tillæg til hævede lymfeknuder har oplevet uønsket vægttab, nattesved og er mere træt, end man plejer at være

Kilde: Netdoktor.dk

Nyt & Sundt - Ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt er et elektronisk nyhedsbrev der udkommer 4 gange årligt. Nyhedsbrevet produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet, og har ophavsret til artiklerne.

Nyt & Sundt er gratis for medlemmer. Hvis du er interesseret i at modtage det på e-mail, skal du logge ind på sygeforsikring.dk og tilmelde dig. Her kan du også skrive, hvis du har kommentarer, ris eller ros til Nyt & Sundt.

Næste nummer af Nyt & Sundt udkommer i september 2020.



Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen ”danmark”s holdning til et givent emne.