Er øko et sundere valg?

Danskerne er vilde med økologisk mad og drikke. Især kød, frugt og grøntsager, mælk, ost og æg er blandt de mest populære økovarer, danskerne putter i kurvene. I 2014 købte danskerne økologiske føde- og drikkevarer for 6,2 mia. kroner, og det er 6 procent mere end året før.  Forbruget af økologiske varer stiger år efter år, og danskerne er det folk i Europa, der bruger flest penge på økologiske varer.

Den udvikling går hånd i hånd med et stigende fokus på miljø og sundhed i befolkningen. Men bliver man så sundere af at spise økologisk? Det er et meget komplekst spørgsmål at besvare ud fra videnskabelige undersøgelser. Forskellige sorter, jordbundsforhold, klimatyper, spisevaner og livsmønstre er nemlig blandt de mange forhold, som forskere skal tage højde for, når de sammenligner økologiske og konventionelle produkter. En af de forskere, der arbejder med det komplekse område, er Helle Raun Andersen, lektor, cand. scient. og ph.d. på afdelingen for Miljømedicin på Syddansk Universitet.

Hun fortæller, at det er svært at påvise en forbindelse mellem helbred og økologi. For det første fordi man skal følge en gruppe mennesker over mange år for at konstatere, om de får sygdomme. For det andet spiser kun de færreste 100 procent økologisk. Ofte vil den gruppe også have andre vaner på flere andre områder og derved adskille sig fra flertallet.

- Der er ingen tvivl om, at mange pesticider har sundhedsskadelige effekter for eksempel ved erhvervsmæssig eksponering. Spørgsmålet er, om de lave koncentrationer, der findes i kosten, kan være problematiske. Vi kan sagtens have nogle formodninger om, at selv de ret lave koncentrationer af pesticider, der findes i fødevarer, har en skadelig effekt, men det er meget svært at påvise, siger Helle Raun Andersen.

Svært at undersøge sundhedsværdien i økologiske produkter

Søndagsavisen bragte i sensommeren en artikel, der konkluderede, at økologisk frugt og grønt er markant sundere end de konventionelt dyrkede. Kilden er et meget omtalt studie, publiceret i British Journal of Nutrition. Studiet er et såkaldt metastudie, der samler data fra flere hundrede studier, og her lyder konklusionen, at de økologiske produkter har et højere indhold af antioxidanter og herunder bl.a. A-, C-, E- og B-vitaminer. Men selvom studiet henter data på tværs af en lang række studier, er forskerne alligevel skeptiske.

- I økologisk landbrug bruger man nogle andre og mere hårdføre sorter end i konventionelt landbrug. De får ikke kunstgødning og bliver ikke sprøjtet, så de skal være mere resistente mod skadedyr og det er muligvis derfor, at de har et højere indhold af antioxidanter, - siger Helle Raun Andersen.

En anden forsker, der forholder sig mere skeptisk til undersøgelsens konklusion, er Pia Knuthsen, seniorforsker ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, DTU Fødevareinstituttet. Hun påpeger, at studiet er blevet stærkt kritiseret af førende forskere på området.

- Der findes rigtig mange såkaldt videnskabelige undersøgelser om det her emne, men langt fra alle er lige godt planlagt, og det forringer kvaliteten af de sammenlignende undersøgelser. Desuden er antioxidanter en stor stofgruppe, som ikke er veldefineret, så det er svært at dokumentere, hvad der er gavnligt for mennesker. Pia Knuthsen bemærker også, at forskerne bag artiklen heller ikke selv tør sige, at der er en sundhedsmæssig forskel, når man nærlæser artiklen.

Sundhedseffekten af pesticider

Cancer, problemer med fertiliteten og hormonforstyrrende effekter er blandt de negative konsekvenser, man typisk støder på i debatten om pesticider. Men hvor skadelige er pesticider? Helle Raun Andersen refererer til flere studier, der peger på, at der kan være en skadelig effekt.

Blandt andet har Coop foretaget et interventionsstudie, hvor man gav en gruppe mennesker økologisk kost og en anden gruppe konventionel.

- Der var ingen tvivl om, at pesticidindholdet faldt hos dem, der spiste økologisk mad. Dette er også påvist i andre tilsvarende undersøgelser, men det siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt pesticiderne har en indvirkning på sundheden, fortæller Helle Raun Andersen.

Hun fortæller, at man i flere amerikanske studier har målt på organofosfater, en gruppe insektmidler, som kan findes i urinprøver fra gravide kvinder, og derefter har man fulgt børnene. Forskerne kunne påvise, at der var en sammenhæng mellem indholdet af organofosfater i moderens urin og hjernens udvikling og intelligensen hos børnene i skolealderen. Koncentrationen af organofosfater i mødrenes urin var sammenlignelige med niveauer målt i Danmark og andre Europæiske lande.  I en anden undersøgelse fandt man en sammenhæng mellem koncentrationen af et bestemt organofosfat i navlestrengsblodet og hjernebarkens tykkelse hos børnene i skolealderen. I en dansk undersøgelse, som Helle Raun Andersen har stået for, har man fulgt en gruppe børn, hvis mødre arbejdede i gartnerier, og hvor nogle af mødrene var udsat for pesticider i begyndelsen af graviditeten.

- Ved at sammenligne deres børn med børn, hvis mødre ikke havde været udsat for pesticider på deres arbejde, fandt man både effekter på hjernens udvikling, men også flere hormonforstyrrende effekter, blandt andet påvirkning af drengenes kønsudvikling og tidligere pubertetsudvikling hos pigerne. Men også mere kropsfedt og stigning i nogle biokemiske markører, der tyder på øget risiko for at udvikle diabetes type-2 og metabolisk syndrom, siger Helle Raun Andersen.

Pia Knuthsen forholder sig mere skeptisk til, hvorvidt man direkte kan måle pesticidernes effekt på helbredet. Hun medgiver, at man sagtens kan analysere mængderne i frugt og grønt, men hvad sker der, når stofferne kommer i mennesker?

- Der findes relativt få forsøg med mennesker, for det er svært at undersøge. Man kan lave interventionsforsøg og måle på blod og urin, men det er meget komplekst, siger Pia Knuthsen.

Hvad kan man selv gøre?

Der findes en lang række midler til bekæmpelse af svampe og insekter m.m. De skal jævnligt godkendes i EU, og for hvert pesticid fastsættes det acceptable daglige indtag (ADI). På baggrund af ADI-værdien fastlægges der grænseværdier for, hvad fødevarerne maksimalt må indeholde af rester fra det enkelte stof – såkaldte MRL-værdier. MRL-værdien varierer mellem fødevarerne og afhænger blandt andet af, hvor meget en gennemsnitlig forbruger indtager af de forskellige fødevarer. For eksempel har ADI for kartofler i Danmark tidligere været lav, fordi danskerne traditionelt har spist mange kartofler. ADI afspejler således de gældende vaner hos forbrugerne.

- De fleste overskridelser af MRL-værdier ses i importeret frugt og grønt, så udover at spise økologisk kan man nedbringe eksponeringen ved overvejende at spise dansk eller skandinavisk produceret frugt og grønt. Man kan også vaske frugt og grønt og tilberede maden, men det fjerner ikke alt. Nogle pesticider virker systemisk, det vil sige at de optages i frugten eller grøntsagen og virker indefra, og de kan ikke vaskes af. Endvidere er der forskel på, hvor hurtigt stofferne kommer ud af kroppen igen, siger Helle Raun Andersen.

Pia Knuthsen henviser også til den løbende kontrol med de konventionelle fødevarer og peger på, at der sjældent sker overtrædelser af grænseværdierne. Hun anbefaler, at hvis man vil have så få pesticider som muligt, bør man spise økologisk og gå efter de danske produkter, der generelt indeholder færre pesticider end produkter fra udlandet.