Fedme skyldes ikke kun forkert kost

Den almindelige opfattelse af, at fedme udelukkende skyldes for meget mad og for lidt motion, holder ikke. Der er andre forklaringer på, hvorfor det er svært at holde vægten. Men kosten spiller alligevel en stor rolle.

Spis mindre og dyrk mere motion. Sådan har opskriften på at holde sig slank lydt i mange år, men forklaringen på den fedmeepidemi, som hele den vestlige verden er ramt af, er måske ikke så enkel. Forskningen viser, at både gener, tarmbakterier og miljøfaktorer også spiller en stor rolle.

Helt frisk international forskning med dansk deltagelse af blandt andet professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på København Universitet, viser en klar sammenhæng mellem tarmbakterier og fedme.

Færre tarmbakterier gør dig federe

Den danske del af forskningen har vist, at hver fjerde dansker har foruroligende få tarmbakterier, faktisk op mod 40 procent færre end gennemsnittet. Samtidig har denne fjerdedel af befolkningen også færre forskellige bakterietyper og en overvægt af bakterier, der giver betændelsestilstande i kroppen. Tallene er repræsentative og kan generaliseres til mennesker i hele den vestlige verden, fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Bakterierne er vigtige. De producerer livsvigtige vitaminer, modner og trimmer vores immunsystem og taler sammen med de mange nerveceller og hormonproducerende celler, der er i tarmen.

Ikke mindst danner bakterierne et væld af bioaktive stoffer, som trænger over i blodet og påvirker vores biologi på utallige måder - og vi har mange af dem. Omkring 10 mialliarder, hvoraf langt de fleste er sundhedsfremmende.

Mennesker, der har færre og mindre mangfoldige tarmbakterier, er mere overvægtige som gruppe betragtet. Og har man allerede udviklet fedme, så tager de også mere på i vægt over en årrække.

Forsøg med mus, hvor man har tilført afføring fra mennesker med få tarmbakterier, viser, at musene blev overvægtige. Omvendt forblev mus, der blev tilført afføring fra mennesker med både mange og varierede tarmbakterier, slanke. Fordi mus æder hinandens afføring, har man også forsøgt at lukke musene sammen, og det viste sig, at den mus, der tidligere var blevet fed, nu forblev slank.

- Det er det nærmeste, vi kan komme et bevis for, at bakteriesammensætningen hos overvægtige er én af mange årsager til fedme, siger Oluf Borbye Pedersen.

Fedme er også arvelig

Der er ikke bare én grund til, at nogle mennesker bliver overvægtige eller fede. I dag ved man, at vores gener spiller en stor rolle i forhold til overvægt. Man kender i dag cirka 100 gener, som disponerer for fedme, men der er formentlig mange flere – mange hundrede gener – og det er et område, der forskes intenst i over hele verden.
Ifølge Oluf Borbye Pedersen ligger omkring 40-50 procent af årsagen til fedme i vores arveanlæg.

Resten skyldes forskellige miljøfaktorer, hvor forskerne især har kig på den kemi, vi møder i hverdagen, for eksempel i form af konserverings- og antibiotikarester i mad. Og så selvfølgelig kosten.

Hvor vi ikke kan stille noget op med vores arvelige anlæg, stiller det sig anderledes med miljøfaktorerne. Dem kan vi påvirke, og det er derfor, opdagelsen af sammenhængen mellem fedme og tarmbakterierne er så banebrydende.

- Sammensætningen af tarmbakterier repræsenterer de miljøfaktorer, vi formentlig kan gøre noget ved, og det er det, der gør det her så interessant, siger Oluf Borbye Pedersen.

Sundhedsfremmende bakterier

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor nogle mennesker har så få tarmbakterier. Men drømmen er at få kortlagt de bakterier, der danner de bioaktive stoffer, der hæmmer appetitten og på den måde lære at udnytte kroppens egen medicin til at forebygge fedmeepidemien.

Måske kan mennesker med få tarmbakterier i fremtiden spise et tilskud – eller man kan tilsætte det til fødevarer – og dermed undgå fedme, selvom man har den genetiske disposition. Løsningen ligger dog ikke lige om hjørnet. Det bedste bud fra Oluf Borbye Pedersen lyder, at de videnskabelige resultater i løbet af 10 år kan omsættes til medicin.

Oluf Borbye Pedersen understreger, at overvægt og fedme ikke forsvinder, selvom det lykkes at få styr på sammensætningen af tarmbakterierne. Der skal også en kostomlægning til.

Ingen smutveje

- Fra forsøg med mus ved vi, at spiser man en usund kost – fedtrig og som mangler grøntsager - virker bakterierne fra den sunde donor ikke. Kun kombinationen af en sund bakteriesammensætning og sund kost virker. De to ting hænger uløseligt sammen. Der er ingen smutveje her, siger han.

Samtidig med offentliggørelsen af de danske resultater, publicerede en fransk forskergruppe et studie, der viser, at gruppen af overvægtige med få og mindre mangfoldige tarmbakterier via blot seks uger med en fedtfattig slankekost til en vis grad kan øge forekomsten af bakterier, både i antal og mangfoldighed.

- Det tyder på, at man blot ved at ændre sine kostvaner kan afhjælpe noget af den skade, der er sket på tarmbakterierne. Vores tarmbakterier er i virkeligheden et organ på linje med vores hjerte og hjerne, og de sundhedsfremmende bakterier skal derfor næres og plejes så optimalt som muligt. Over de næste år vil der komme en større viden om, hvordan man bedst gør det, siger Oluf Borbye Pedersen.

Blandt de miljøfaktorer, som forskerne især mistænker for at være årsag til, at så mange har både få og mindre mangfoldige tarmbakterier, er først og fremmest antibiotika. Man ved, at antibiotika påvirker bakteriesammensætningen i uheldig retning og frygten er, at de skader, der opstår, ikke kan repareres på lang sigt.

For øjeblikket gennemføres der befolkningsundersøgelser, der skal afdække, hvor meget antibiotika, især i de tidlige barneår, betyder for udvikling af fedme. Det ved man nemlig ikke i dag. Men museforsøg har vist, at gentagne antibiotikakure til meget unge mus betyder, at de udvikler fedme.