Har vi brug for kosttilskud?

Vi spiser usund mad og vil ikke bruge penge på mad af god kvalitet, men køber fødevarer der er udpinte af sprøjtegifte, forurening og medicinering i landbruget. Frugt og grønt er for eksempel så lang tid om at blive fragtet til Danmark, at de fleste vitaminer er forsvundet. Kosten giver os derfor langt fra de vitaminer og mineraler, vi har brug for. Det mener speciallæge i almenmedicin Claus Hancke, der er leder af Institut for Orthomolekylær medicin.

Orthomolekylær medicin betyder oversat ’de rette molekylers medicin’ og går ud på at behandle med stoffer, der ligner dem, som kroppen selv producerer, som for eksempel hormoner og visse enzymer, eller som vi indtager med føden. Claus Hancke bruger også kosttilskud i form af vitaminer og mineraler som forebyggelse af sygdom.

- Ud over at vores fødevarer er af ringe kvalitet, spiser vi mindre, end vi gjorde før, hvor vi havde fysisk arbejde. Vi spiste for eksempel store mængder kål før, som er meget sundt. Så vi får færre vitaminer og mineraler end førhen. Det betyder, at vi i dag har brug for at få kosttilskud i form af vitaminer og mineraler for at forebygge sygdom, siger Claus Hancke.

Lars Ove Dragsted er professor på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring og specialist i sygdomsforebyggende ernæring. Han har skrevet en lang række videnskabelige artikler om vitaminer, mineraler og andre stoffer i kosten.

Professoren fraråder generelt kosttilskud, idet han henviser til, at det er dokumenteret, at danskernes kost fint dækker de flestes behov for vitaminer og mineraler. Han er dybt uenig med Claus Hancke i, at vi får færre vitaminer og mineraler gennem kosten end tidligere.

- Der er ikke noget, der tyder på, at fødevarerne generelt skulle have dårligere næringsværdi end tidligere. Løbende undersøgelser af vitamin- og mineralindholdet i danskernes mad tyder ikke på, at der er sket en ændring. Det underbygges også af store befolkningsundersøgelser og ældreundersøgelser. Frugt og grønt mister ikke det meste af deres vitaminer, bare fordi de er nogen tid undervejs til forbrugerne, og man kan mene om sprøjtemidler, hvad man vil, men de påvirker ikke afgrødernes næringsværdi, siger professoren, og pointerer, at der for eksempel ikke er synderlig forskel på indholdet af næringsstoffer eller vitaminer i økologiske afgrøder sammenlignet med sprøjtede afgrøder.

De hyppigst anvendte kosttilskud

Ifølge Claus Hancke har vi især brug for tilskud af D-vitamin.

-  På vores breddegrader danner vi kun D-vitaminer, når solen står højt på himlen et par timer om dagen i 3 måneder om året. Så vi er nødt til at få et tilskud af D-vitamin. Hvis vi mangler D-vitamin, kan vi få engelsk syge og misdannede knogler. Nyere forskning viser desuden, at D-vitamin har en kraftig forebyggende effekt på en række kræftsygdomme. Da vi i Danmark har verdens højeste forekomst af kræft, er det vigtigt at få nok D-vitamin, som i øvrigt også kan forebygge influenza og forkorte forløbet, siger han.

At vi kan mangle D-vitamin på grund af for lidt sol, finder Lars Dragsted sandsynligt. Blandt andre ældre og invandrerkvinder mangler ofte D-vitamin.

- Der skal dog ikke så meget til at dække vores behov. Blot 10-15 minutter dagligt, når solen står højt fra maj til september, fylder lagrene godt op, men om vinteren skal der helst noget fed fisk på menuen. Mange mennesker tager tilskud af D-vitamin, som de ikke har behov for, fordi de tror, at de mangler dette vitamin. Problemet er, at vi ikke kan regne med den undersøgelse, som lægen foretager, for at se om vi mangler D-vitamin, da vi endnu ikke har tilstrækkelig gode metoder til at konstatere mangel på D-vitamin hos den enkelte. Heldigvis kan vi tåle lidt ekstra D-vitamin, så det skader ikke helbredet at tage et mindre tilskud af netop dette vitamin, også selvom man hører til dem, der ikke har behov for det, siger professoren.

C-vitamin er et andet meget hyppigt anvendt kosttilskud, som Claus Hancke også ofte anbefaler, at man tager. Han anser det for en evolutionær fejl, at vi mennesker i modsætning til andre dyr ikke selv kan danne det, og mener derfor at det er nødvendigt med kosttilskud. Det er Lars Dragsted ikke enig i. Han mener, at der må være en grund til, at vi mennesker ikke selv kan danne C-vitamin, og at vi måske har udviklet et andet og vigtigere forsvar, der giver os et længere liv end alle andre pattedyr. Lars Dragsted understreger, at kroppen hurtigt skiller sig af med overskud af C-vitamin, og han fraråder derfor generelt tilskud, da vi bare ekspederer det lige ud i toilettet. Ifølge Lars Dragsted kan grupper med særlige behov, som for eksempel syge, småtspisende og ældre, i nogle tilfælde dog have brug for tilskud af vitaminer og mineraler i begrænsede doser.

Anbefalet daglig dosis

I Danmark har vi regler for minimum- og maksimumsindhold af vitaminer og mineraler i kosttilskud. Claus Hancke er af den opfattelse, at der skal langt højere doser vitaminer og mineraler til for at holde sig sund og opnå beskyttelse mod sygdomme, end man officielt anbefaler (se boks Myndighederne anbefaler). Så når han på sin privatklinik behandler med højere doser end de officielt anbefalede, købes kosttilskuddene i udlandet, hvor der ikke er samme restriktioner som i Danmark.

- Mange tror, at de er dækket ind, når de tager en almindelig vitaminpille, fordi der står 100% af anbefalet daglig tilførsel på vitaminglasset. Men de officielle anbefalinger har som eneste funktion at afværge mangelsygdomme, som opstår som direkte følge af vitamin- og mineralmangel. Doserne sat alt for lavt, for vi har brug for langt større mængder for at holde os sunde. De officielle anbefalinger er forældede og oprindelig lavet for at undgå, at soldaterne under anden verdenskrig fik skørbug, ligesom de gjorde under den første verdenskrig. Det betyder, at man anbefaler så lave doser, at man får mangelsygdomme, hvis ikke man følger anbefalingerne, og det er jo uacceptabelt, siger Claus Hancke.

Lars Dragsted er for så vidt enig i, at der ikke er nok undersøgelser af, hvad der skal til for at dække vores behov, når det gælder vitaminer og mineraler. Men han er helt uenig i, at vi lever på kanten af mangelsygdomme uden tilskud. Det er der overhovedet ikke hold i, mener han. Han er heller ikke enig i, at de officielle anbefalinger er forældede.

- Anbefalingerne bliver revideret hvert 10. år, så de er hele tiden opdaterede, fastslår han og tilføjer, at han ikke har økonomiske interesser i, om folk tager tilskud eller ej.

- Nogle vitaminer er mere undersøgt end andre, så det er oplagt med mere forskning – også i hvor høje doser vi kan tåle. Vi har for eksempel sat en øvre grænse for indtag af A-vitamin og selen, som er forholdsvis veldokumenteret, men mangler forskning i mange andre vitaminer, siger Lars Dragsted.

Er høje doser sundhedsskadelige?

Lars Dragsted peger på forskellige undersøgelser, der viser, at visse vitaminer og mineraler som kosttilskud kan have en negativ indflydelse på helbredet og i flere tilfælde har vist sig at øge antallet af kræfttilfælde.

- Vi står med et problem, for vitaminer og mineraler er aktive stoffer med en biologisk effekt på kroppen. Der er folk, der er døde af for mange vitaminer og mineraler, siger Lars Dragsted.

Claus Hancke mener derimod ikke, at han har hørt om, at folk skulle være døde af kosttilskud.

- Ingen dør eller får kræft af kosttilskud, heller ikke i USA hvor de frit kan sælges. Her har man verdens bedste overvågning af forgiftninger, og selvom der sælges meget højere doser af vitaminer og mineraler i USA, er ingen døde af det. Der kan være bivirkninger af for høje doser, men der skal rigtig meget til. For eksempel kan man få skrøbelige negle og håraffald ved for høje doser selen, ligesom man får diaré ved for meget C-vitamin og magnesium, men det er jo ufarlige bivirkninger, siger Claus Hancke.

Han mener tværtimod, at høje doser vitaminer kan være godt for helbredet og henviser til undersøgelser, der viser, at 150-200 mikrogram selen kan nedsætte kræftrisikoen til det halve, idet dette mineral er vigtigt for immunforsvaret. Også C-vitamin kan forebygge kræft.

Denne påstand mener Lars Dragsted ikke, at der er belæg for, idet han henviser til store og omfattende undersøgelser, der har påvist overdødelighed efter flere forskellige typer af kosttilskud. Dette gælder for eksempel pro-vitamin A, E-vitamin, folat og B12-vitamin.

- Der findes mig bekendt ingen undersøgelser, der viser, at C-vitamin kan forebygge kræft hos mennesker. Jeg finder det derfor dybt uetisk, når man nogle steder bruger store doser C-vitamin i behandlingen eller forebyggelsen af kræft; det ligner økonomisk udnyttelse af patienterne og af folks frygt, siger professoren.

De to eksperters råd til et sundt liv

Skal Claus Hancke komme med et par gode råd til, hvordan vi kan forebygge sygdom, så anbefaler han følgende:

- Spis sund mad, det vil sige mad, som ikke forringer dit helbred. For en voksen gælder, at det er en god idé at tage et godt vitamintilskud, som ikke indeholder jern – jern katalyserer nemlig dannelsen af frie radikaler, som er skadelige for vores organisme. Tag kun tilskud af jern, hvis du har jernmangel. De vitaminpiller, som kan købes i Danmark, indeholder alt for små doser, så suppler med magnesium og C-vitamin.

Lars Dragsteds råd til et sundt helbred er:

- Hold dig fra kosttilskud, da de kan skade mere, end de gavner. Spis i stedet en varieret kost. Tænk over, hvad du kan lide af sunde fødevarer og spis mere af det. Det skal ikke være en byrde at spise sundt, men en nydelse. Følg herudover gerne de officielle kostråd, og husk at gå en rask tur hver dag, siger Lars Dragsted.