I mørket er alle katte grå

De fleste kender oplevelsen af at gå fra et lyst rum og udenfor i mørket; i starten er det bulder ravende mørkt, men så vænner øjnene sig langsomt til de ændrede lysforhold, og vi begynder at  kunne se konturer og kontraster, og kan færdes i mørket og undgå at snuble eller gå ind i ting. Men det  gamle ordsprog ”I mørket er alle katte grå”, holder. For uanset hvor længe vi opholder os i mørket, sker tilvænningen ikke i en sådan grad, at vi kan se farver.

Dagslyscellerne slukker i mørke

Vores evne til at se farver er nemlig knyttet til de synsceller i øjnene, der i fagsprog kaldes for tappe. Tappene er placeret i midten af nethinden, og det er dem, vi trækker på, når vi ser lige frem og stiller skarpt på ting, der er foran os. Tappene holder op med at fungere ved et vist niveau af mørke, og derfor kaldes de også daglysceller. Når daglyscellerne slukkes, kan vi hverken se skarpt eller skelne mellem farver.

Speciallæge i øjensygdomme, Carsten Edmund, der er overlæge og daglig leder på flyvermedicinsk Center ved Glostrup Hospital fortæller, at hvis man er nysgerrig efter at vide, hvornår ens farvesyn holder op med at virke, kan man prøve sig frem og dæmpe lyset i et rum, til farverne forsvinder.

Uskarpt sidesyn får hjælp af hjernen

Mens daglyscellerne sidder i det midterste felt af øjet, er resten af øjet domineret af en anden type synsceller, natlysceller, som i fagsproget kaldes stave. De er afgørende for vores perifere synsfelt - altså den del af synsfeltet, der ikke er lige frem foran os. Vores perifere syn i siderne er uskarpt, men det lægger vi sjældent mærke til.

- Det skyldes blandt andet, at hjernen hjælper os med at kompensere (sætte noget i stedet, red.) for det, vi ikke kan se. Når vi oplever, at det perifere syn er skarpt, er det altså fordi, hjernen præsenterer et skarpt billede for os, forklarer Carsten Edmund.

- Denne kompensation fra hjernen betyder, at man i nogle tilfælde ikke opdager, at man har problemer med sit perifere syn. Eksempelvis er et af symptomerne på grøn stær, at det perifere syn ødelægges, men i visse tilfælde, opdager man det først sent i forløbet, fordi hjernen har været så god til at kompensere for det nedsatte syn, siger Carsten Edmund.

Omstillingen fra lys til mørke sker ikke på et splitsekund, men kan tage op til en halv time. Allerede efter fem minutter vil synscellerne dog have omstillet sig så meget, at man kan ane konturer, kontraster og eventuel bevægelse i mørket.

Øjnene skal vænne sig til mørket

Både dag- og natlyscellerne fungerer, når det er lyst omkring os, og vores almindelige såkaldte dagssyn er aktiveret. Men når vi bevæger os ud i mørket, holder daglyscellerne op med at fungere, og i stedet aktiveres vores såkaldte mørkesyn, der altså er baseret på natlyscellerne i det perifere syn og ikke kræver så meget lys for at reagere.

Omstillingen fra lys til mørke sker ikke på et splitsekund, men kan tage op til en halv time. Allerede efter fem minutter vil synscellerne dog have omstillet sig så meget, at man kan ane konturer, kontraster og eventuel bevægelse i mørket.

- Men bliver man blændet af eksempelvis en modkørende bil skal øjnene på ny omstille sig, og der vil igen gå lidt tid, før øjnene har vænnet sig til mørket, fortæller Carsten Edmund.

Alder gør det sværere at færdes i mørke

Vores mørkesyn bliver dårligere med alderen, hvilket skyldes, at natlyscellernes evne til at optage mere lyspigment og vores evne til at se kontraster bliver ringere, når vi bliver ældre. Vi kan hverken forebygge eller behandle den nedsatte evne til at se i mørke, som opstår i takt med at vi bliver ældre.

- Til behandling af visse øjensygdomme bruges høje mængder vitamin- og mineraltilskud, men der er ingen dokumenterede undersøgelser, der viser, at en bestemt kost eller vitamin- eller mineraltilskud kanhjælpe på den almindelige alderssvækkelse, fastslår Carsten Edmund.

Også brydningsfejl i øjet forringer mørkesynet. Meget nærsynede mennesker har eksempelvis svært ved at se i mørke, men det kan afhjælpes med briller, der korrigerer for brydningsfejlen.

- Og det er ekstremt vigtigt, at man er opmærksom på det. Ikke mindst hvis man også er oppe i årene og kører bil, når det er mørkt, påpeger han.

Mange har nedsat mørkesyn - få er natteblinde

En stor del af den danske befolkning har altså nedsat mørkesyn i en eller anden grad - enten på grund af den naturlige svækkelse, som kommer med alderen eller på grund af brydningsfejl i et eller begge øjne. Nogle øjensygdomme som for eksempel grå stær, der generelt slører synet,  forringer samtidig også ens mørkesyn. Det samme gælder grøn stær, der angriber det perifere synsfelt, som netop er den del af øjet, man trækker på, når man skal orientere sig i mørke.

Egentlig natteblindhed er imidlertid sjælden, selvom det er et udtryk, der i daglig tale bruges lidt i flæng. Er man natteblind, kan ens øjne ikke omstille sig fra lys til mørke, fordi natlyscellerne i det perifere synsfelt er ødelagt på grund af en øjensygdom. Natteblinde kan intet se i mørke - hverken kontraster eller konturer - og kan derfor ikke færdes alene i mørke.

- Den mest kendte sygdom, der er forbundet med natteblindhed, er den arvelige øjensygdom retinitis pigmentosa. De første symptomer på denne sygdom er netop besvær med at bevæge sig rundt i mørket og indskrænket sidesyn, fordi sygdommen førstrammer øjets natlysceller. Hvis natlyscellerne dør, så dør daglyscellerne også på et tidspunkt, og man mister synet helt, forklarer Carsten Edmund.

Der findes endnu ingen behandling for sygdommen, men forskellige hjælpemidler kan til en vis grad afhjælpe synsgenerne.

Tjek om begge dine øjne fungerer

Carsten Edmund opfordrer til, at man opsøger en øjenlæge, hvis man oplever, at man ser dårligt, og justeringer af brilleglas hos optikeren ikke gør nogen forskel. Men det er ikke altid nemt at opdage synsændringer, for tit kompenserer det andet øje og hjernen for det nedsatte syn. Derfor opdages øjensygdomme ofte først, når de er ret fremskredne. En god idé er derfor jævnligt at tjekke, om man ser lige godt på begge øjne, lyder rådet fra Carsten Edmund. Og det kan man faktisk gøre derhjemme i sofaen:

- Når man ser fjernsyn, så kan man skiftevis holde for det ene og det andet øje og på den måde blive opmærksom på, om begge øjne virker lige godt, fortæller han.