Kom godt i gang med dit første høreapparat

Med tiden vil mange af os opleve, at vi gradvis hører dårligere. Ifølge Patienthåndbogen regner man med, at cirka en tredjedel af alle over 60 år og halvdelen af alle over 85 år har en eller anden grad af hørenedsættelse. Den nedsatte hørelse skyldes "slitage" i det indre øre, hvor blandt andet små hår og sanseceller bliver ødelagte af den støjbelastning, vi udsættes for igennem livet. Det er meget forskelligt, hvornår hørenedsættelsen sætter ind.

Et af de første tegn på at hørelsen svigter, og man bør overveje at få sin hørelse testet, er det såkaldte cocktailparty-problem. Folk begynder at mumle, og det kræver mere og mere energi at være i rum med mange mennesker. Man bliver hurtigere træt, og det bliver sværere at skelne lydene fra hinanden. Samtidig svigter koncentration, og det bliver mere og mere krævende at følge med i samtalerne.

- Når alle andre begynder at tale utydeligt, man kommer udmattet hjem fra arbejde og sociale arrangementer, og tv’et skal skrues op, så er det typiske tegn på, at hørelsen svigter. Desværre undlader mange at følge op på problemet, måske fordi erkendelsen er svær. Det ligger i vores kultur, at når hørelsen svigter, så er man ved at blive gammel. Men vi lever længere og har meget støj omkring os, så mange af os vil før eller siden få brug for et høreapparat. Endelig sker høretabet gradvist, så der kan også gå lang tid, før man selv opdager og erkender det. Omgivelserne kan således opdage høretabet, før man selv gør det, siger Anne Mette Kristensen, konsulent i Høreforeningen.

Hvornår skal man have høreapparat?

Hvis man kan nikke genkendende til cocktailparty-problemet og problemerne med mumlen og utydelig tale, skal man som det første gå til en ørelæge. Det kræver ingen henvisning, og her får man undersøgt både øret og hørelsen.  Undersøgelsen kan give svar på, om der er et høretab, omfanget af høretabet og i nogle tilfælde, om der er en grund til høretabet.

- Det er opslidende fysisk og mentalt at gå rundt med et behandlingskrævende høretab, og der findes mange gode høreapparater, som kan hjælpe. Vi bliver typisk kontaktet af de nye brugere, der står over for at skulle have deres første høreapparat og har spørgsmål til vejen gennem systemet. Men de har allerede taget det første skridt. Der er mange, der endnu ikke har erkendt behovet for hjælp, siger Anne Mette Kristensen.

Hvis man kan nikke genkendende til cocktailparty-problemet og problemerne med mumlen og utydelig tale, skal man som det første gå til en ørelæge.

Man skal groft sagt have høreapparat, når fordelene overstiger ulemperne, og det vurderer man efter en grundig udredning og vejledning. Efter den første høretest hos ørelægen, skal man vælge, om man vil have høreapparatet gennem en offentlig høreklinik eller en privat forhandler. Alle regioner har deres egne høreklinikker, som oftest er tilknyttet en hospitalsafdeling. I nogle regioner kan offentlig høreapparatbehandling også foregå hos en praktiserende ørelæge. Formålet er her at nedbringe ventetiderne på hospitalerne.

Offentlig eller privat?

Der er ifølge Anne Mette Kristensen fordele og ulemper ved både den private og den offentlige vej. Ventetid, geografi og gennemskueligheden i pris og garanti- og tryghedsaftale er nogle af de væsentligste punkter, man skal have med i sine overvejelser.

I det offentlige er det gratis at få høreapparat. Der er fire års garanti på apparatet, og når garantien er udløbet, kan man komme på venteliste til et nyt. Valget af høreapparat vil ske ud fra høretabets karakter og brugerens ønsker til apparatet ud fra det tilgængelige sortiment. Høreapparater fra det offentlige er udlån og skal derfor leveres tilbage, hvis de ikke bruges mere.

Vælger man en privat forhandler, vil man kunne komme hurtigtigere til, og der er flere produkter at vælge mellem. Det er dog vigtigt at være opmærksom på en række ting.

Man skal overveje, hvad prisen er, om der er en prøveperiode, om man kan prøve flere apparater, og hvilken service købet inkluderer. Det er også en god idé at forhøre sig hos sit forsikringsselskab, om man kan få høreapparatet dækket, hvis det bliver væk, eller om man evt. skal tegne en tryghedsaftale hos forhandleren. Man ejer selv apparatet og skal ikke levere det tilbage. Der vil som oftest være fire års garanti på apparaterne, men det er ikke en selvfølgelighed hos alle forhandlere, siger Anne Mette Kristensen.

Man er vant til dæmpede lyde, og pludselig larmer det, når man skyller ud i toilettet, går ud i trafikken osv.

Vælger man en privat forhandler, får man et offentligt tilskud til behandlingen. Helt konkret kan man få 6.388 kr. til behandling på begge ører eller 4.032 kr. til et enkelt øre fra det offentlige. Resten betaler man selv. Derudover kan man få tilskud fra ”danmark”, og de personer, som i forvejen har et helbredstillæg, kan også få hjælp den vej.

Endelig bør man ifølge Anne Mette Kristensen også tage beliggenheden med i sine overvejelser.

-Vælger man en offentlig høreklinik, må man regne med en længere ventetid. Der er store geografiske forskelle på ventetiderne til høreklinikkerne, og nogle gange kan man få en kortere ventetid ved at vælge en offentlig klinik, der ligger længere væk i landet (pga. frit sygehusvalg). Det er dog værd at overveje geografien en ekstra gang, for man skal forbi, hver gang høreapparatet skal justeres eller serviceres, siger Anne Mette Kristensen.

I de offentlige er der frit sygehusvalg, og på venteinfo.dk kan man få et overblik over de offentlige høreklinikker i hele landet og ventetiden de forskellige steder.

Se liste over offentlige høreklinikker

Et høreapparat kræver tilvænning

Én ting er, at man har taget det første vigtige skridt og har fået apparatet. Men ifølge Anne Mette Kristensen havner mange apparater i skuffen i løbet af de første måneder. Her skal man huske, at det kræver tilvænning at modtage den øgede forstærkning af lyd, som høretabet kræver, og at der er mulighed for at få justeret apparatet efter behov.

- Mange har gennem en årrække gået rundt med et gradvist tiltagende høretab og har mistet mere og mere lyd. Man er vant til dæmpede lyde, og pludselig larmer det, når man skyller ud i toilettet, går ud i trafikken osv. Det er derfor ofte i løbet af den første periode, at nogle høreapparater ender i skuffen. Der er en tilvænningsperiode på cirka tre måneder, hvor man skal vænne sig til den øgede forstærkning, som apparatet giver. Et høreapparat kommer aldrig til at genskabe normal hørelse. Man får et nyt lydunivers forærende, som både ørerne og hjernen skal vænne sig til at modtage. Høreapparatbehandling er en proces. Det er en ny situation, som for mange kræver en del øvelse, tålmodighed og flere finjusteringer af apparatet, men som i sidste ende giver øget livskvalitet, siger Anne Mette Kristensen.