Styrer frygten for terror din hverdag?

Hvis det kan ske i Berlin, London og Paris, kan det også ske her! Sådan tænker du måske efter de seneste terrorangreb. Eller du tør ikke længere færdes på Nørrebro af frygt for at komme i skudzonen under et bandeskyderi. Vi har oplevet, at terror og skyderier kan ske alle mulige steder, hvor vi normalt færdes – om vi går på gaden i en storby, sidder på en bar, befinder os i en lufthavn eller i metroen. Ifølge chefpsykolog hos Psykiatrifonden Michael Danielsen er det helt normalt at føle frygt, når tilfældige uskyldige mennesker dør under sådanne voldsomme og uventede begivenheder.

- Frygten er med os hele tiden, men heldigvis kan vi det meste af tiden lægge den fra os og undlade at forholde os til den. Men når der så sker noget i verden, som rammer uskyldige mennesker, stopper vi op, og tænker at måske kunne det ske for os selv. Vores fornuft fortæller os, at vi ikke bor et sted, hvor det kan være farligt, men når vi igen og igen får viden om terror og skyderier på steder, hvor vi ikke forventede, det ville dukke op, bliver vi mere bange. Mange mennesker ville for eksempel i dag kunne sige, at de regelmæssigt tænker: ”Gad vide om, der sker noget her!”, når de er på Nørreport station. For fem år siden skænkede vi det ikke en tanke, siger Michael Danielsen.

Terrortruslen går ikke over.

Tryghedsmålingerne har fulgt udviklingen i befolkningens svar siden 2004, når de blev spurgt om, hvor utrygge de for tiden var for at blive ramt af et terrorangreb.

Kilder: Tryghedsmålinger 2004-2015 og danskernes syn på terror i I & II marts og oktober 2016, Trygfonden. Målingen fra 2013 er udeladt på grund af teknisk fejl i dataindsamlingen.

Vi reagerer forskelligt

Vi mennesker har brug for tryghed og forudsigelighed i vores liv, og derfor bliver vi chokerede, når der sker terrorangreb. De fleste mennesker bliver bange, men det kan være forskelligt, hvordan vi reagerer.

- Nogle bliver så bange, at de lader deres hverdag begrænse af frygten. De tør måske ikke længere tage toget fra Nørreport station eller undgår andre steder, hvor de plejer at færdes af frygt for et terrorangreb. Andre går i den anden grøft og bliver nærmest frygtløse og vælger for eksempel at holde ferier på steder med stærkt forhøjet terrorrisiko for at vise omverden, at de ikke lader sig styre af frygt, selvom det dybest set er det, de gør, når de reagerer med trods, siger Michael Danielsen.

Kamp mellem følelser og fornuft

Vi mennesker har altid levet med frygt, og vi har altid frygtet krig og sygdom. Frygten er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse, som de fleste af os heldigvis har lært at tackle, så den ikke får overtaget i hverdagen.

- For at sikre vores arts overlevelse er vi fra naturens side designet til at kunne forholde os til naturlige trusler, så vi kan passe på os selv og dem, vi holder af. Når vi oplever frygt, aktiveres den ældste del af vores hjerne, som styrer vores følelser. Så hvis vi ikke får koblet den nyeste del af hjernen til, som er vores evne til at tænke rationelt, lader vi os styre af frygten, siger Michael Danielsen.

Når vi er stressede eller på anden måde udsat for pres, er vi ifølge chefpsykologen mere udsat for at lade os styre af frygt, fordi vi i forvejen har sværere ved at overskue tingene og får sværere ved at tænke rationelt.

Frygt smitter vores børn

Det er ifølge Michael Danielsen vigtigt at være klar over, at frygt smitter, så hvis man selv er bange, og ens børn kan mærke det, bliver de også bange.

- Som forældre har man et særligt ansvar i forhold til sine børn. Man skal passe på, at ens bekymring for fremtiden ikke kommer til at forme barnets opfattelse af verden generelt. Det kan dog være svært at undgå, hvis man er bange. Men man er nødt til at gøre op med sig selv, om man vil begrænse barnets livsverden for at beskytte det. Det kan sammenlignes med at have teenagere, hvor man heller ikke har kontrol over deres liv, og hvor man er nødt til at give slip. Vi kan ikke leve uden at udsætte os for mulige risici, og det må vi acceptere, siger Michael Danielsen.

- Hvis du vil undgå at overføre frygt til dine børn, så se dit eget indre ”skænderi” mellem frygt og fornuft og få arbejdet med din frygt, så du kan tackle terrortrusler bedst muligt – og her handler det om at formulere sig over for sit barn, så du tager højde for barnets alder og ikke er grænseløst ærlig, så du skræmmer det. Som voksne skal vi holde fast i fornuften og afveje risici, for noget kan ske.

Lad ikke frygten få overtag

Hvis man vil undgå at lade sig styre af frygten og være en forælder, der indgyder sine børn tryghed, er det vigtigt at få aktiveret evnen til at tænke fornuftigt. Vi har brug for fornuften. Bruger vi fornuften, vil vi ikke have problemer med at booke en tur til den side af Thailand, som vender væk fra der, hvor der var tsunami. Vi vil have sværere ved at booke en tur til Egypten, og vi vil ikke rejse til Syrien på ferie.

- Når du mærker frygt, så læg mærke til, hvordan du reagerer. Lader du dig begrænse, så er frygten ved at tage over. Er den det, så sæt dig ned og regn på sandsynligheden, for at noget forfærdeligt vil ske. Det betyder måske, at hvis du bor i Silkeborg, beslutter du dig for at gøre, som du plejer. Bor du derimod på Nørrebro, er du nødt til at tænke lidt mere over, hvordan du skal forholde dig. Diskuter med dig selv. Tal også med andre om din frygt, så du kan hjælpe dig selv med at finde ud af, om du virkelig har grund til at være bange. Her gælder det om at vælge andre, du har tillid til, og som du ved, er gode til at bevare hovedet koldt, siger Michael Danielsen.