Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Det mentale helbred

Udgivet: af Karin Kaas, tidligere journalist

Angst er en folkesygdom

Mindst hver 10. dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Ikke alle lige hårdt og af forskellige slags angst, men tallet er alligevel så højt, at en af de eksperter, der ved mest om angst, psykiater, ph.d. Marianne Breds Geoffroy, ikke tøver med at kalde angst for en folkesygdom.

Angst er en sygdom med store konsekvenser. Både for den enkelte, for de pårørende og for samfundet. Der er nemlig meget stor risiko for at udvikle et misbrug, hvis man lider af angst, fordi alkohol og stoffer dulmer angsten. Så der er al mulig grund til at gøre noget for at hjælpe den angstramte, og heldigvis findes der også gode behandlingsmuligheder i dag.

Overordnet findes der fem former for angst:

Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og er så voldsomt, at man er bange for, at man fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindssyg eller dø.

Socialfobi: Angst for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs, samt angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én.

Generaliseret angst: Tendens til at overbekymresig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.

Agorafobi: Angst for at færdes steder med mange mennesker, for eksempel i supermarkedet, i bussen eller i toget.

Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, for eksempel angst for edderkopper, angst for højde, for at flyve eller for tordenvejr.

I det følgende beskriver vi de tre første angstformer.

Fælles for angstlidelserne er, at det er noget der mærkes i kroppen. Mest udtalt ved panikangst, hvor det opleves som om, man ikke kan få vejret, eller som om man vil falde om.

Panikangst

Panikangst er den hyppigste form for angsttilstand, som mennesker henvender sig med til deres praktiserende læge.

Man regner med, at mellem én og fem procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil opleve panikangst. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd og begynder ofte i 20-30 års alderen.

Et panikangstanfald opleves meget voldsomt. Ifølge Marianne Breds Geoffroy oplever mange, at de ikke kan få vejret og de bliver overvældet af dødsangst og rædsel. Udover vejrtrækningsproblemer oplever mange hjertebanken og fornemmelsen af at falde om. Et anfald opstår ikke på bestemte tidspunkter eller steder. De fleste anfald kommer dog uden for hjemmet og varer i sig selv som regel højst nogle minutter.

Generaliseret angst

Generaliseret angst kan også kaldes bekymringsangst. Man plages konstant af bekymring og uro i kroppen. Ofte er man bekymret for, om en selv eller ens nærmeste kommer ud for en ulykke, bliver syge, eller man er bekymret for, om man har overset noget og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, hvis man ikke er sikker på, at alt er i orden.

Det er de færreste, som lider af generaliseret angst, som selv ser det som angst, og mange får derfor aldrig stillet en diagnose. De kommer typisk til lægen med klager over, at de ikke kan falde i søvn eller føler sig urolige.

Tre til fem procent af befolkningen oplever generaliseret angst i deres liv. De fleste med generaliseret angst har haft det, siden de var unge. Og ifølge Marianne Geoffrey fortæller halvdelen, at de har haft det siden barndommen. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd.

Social fobi

Mellem to til fem procent af befolkningen har social fobi. I løbet af livet til 10-15 procent dog opleve perioder medsocial fobi. Det kan starte allerede i 4-5 års alderen, men de fleste rammes, når de bliver teenagere. Kvinder bliver oftere ramt af social fobi end mænd.

Socialfobi giver sig udtryk ved, at man føler sig anspændt og ubehageligt til mode, når man er sammen med andre i bestemte situationer. Det kan for eksempel være, hvis man skal holde en tale, spise sammen med andre, eller bare det at være sammen med andre i pauserne på arbejdet.

Angsten ved socialfobi er ofte mindre intens end ved panikangst, til gengæld står den på i time- eller dagevis op til en social situation, man frygter. Mennesker med socialfobi forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, selvom man i årevis har presset sig til at udholde samvær, fører det til, at man så vidt muligt undgår de situationer, man frygter.

Sådan opdages angstlidelserne

Fælles for angstlidelserne er, at det er noget der mærkes i kroppen. Mest udtalt ved panikangst, hvor det opleves som om, man ikke kan få vejret, eller som om man vil falde om. Det er da også den pludselige og stærke kropsreaktion ved panikangst, der gør, at folk oftere kommer i behandling, end tilfældet er med de øvrige angstformer, fortæller Marianne Breds Geoffroy.

- Den voldsomme oplevelse gør, at mange øjeblikkeligt vil opsøge skadestue eller læge første gang, det sker. De forbinder ikke anfaldet med angst, men er overbeviste om, at de må fejle noget akut, siger hun.

Helt anderledes ser det ud for generaliseret angst, hvor de ramte har mere fokus på tankerne end på kroppen. Og det samme gælder ved socialfobi. Den ramte ved godt hvilke situationer, der gør ham eller hende urolig, men der er ikke samme kropslige komponent (det vil sige, at kroppen reagerer med for eksempel åndenød) som ved panikangst.

Årsager til angst

Vi er alle sammen født med en kamp/flugt-refleks – en overlevelsesrefleks, der skal hjælpe med at redde os, hvis der er fare på færde. Den refleks udløses nemmere hos nogle end hos andre. Nogle er født med et særligt vagtsomt anlæg.

- Når kvinder hyppigere rammes af angstlidelser end mænd, giver det overlevelsesmæssigt god mening. Kvinder er fra naturens side mere sårbare overfor farer i omverdenen, fordi kvinder vil være gravide eller have små børn omkring sig som de skal beskytte, og det gør, at der er brug for mere tid for at komme i sikkerhed for uventede farer. I bund og grund er det altså en god og naturlig refleks, siger Marianne Breds Geoffroy.

Men hos nogle er den altså meget følsom. Tænker man sig en røgalarm, der går i gang, bare man stryger en tændstik, er det et godt eksempel på, hvor følsom refleksen kan være hos angstramte.

- Det store problem er, at de angstramte ikke forstår denne refleks. Det er derfor meget vigtigt at få forklaret dem, hvordan den virker og hvorfor de reagerer, som de gør. Alene forståelsen af sammenhængen kan gøre, at bare få behandlinger med kognitiv terapi kan hjælpe, siger hun.

Arv spiller en rolle for, hvem der udvikler en angstlidelse. Arvelighedsdelen svinger mellem 30 og 50 procent, og synes lidt højere for socialfobi end for de øvrige angstformer.

Om årsagerne til, at nogle mennesker får angst, konkluderer Marianne Breds Geoffroy, at det er en kombination af livsomstændigheder, presset på den enkelte, og hvor let kamp/flugt-refleksen bliver udløst.

Behandling

Behandlingen af de tre angstformer er stort set den samme – men resultaterne af behandlingen er derimod ikke lige gode. Kognitiv terapi eventuelt suppleret med antidepressive midler er det anbefalede behandlingstilbud.

- Det store problem er, at de angstramte ikke forstår kamp/flugt-refleksen. Det er derfor meget vigtigt at få forklaret dem, hvordan den virker og hvorfor de reagerer, som de gør. Alene forståelsen af sammenhængen kan gøre, at bare få behandlinger med kognitiv terapi kan hjælpe, siger hun.

Behandling med kognitiv terapi går i store træk ud på at få den angstramte til at forstå, hvad der sker og efterhånden opsøge de situationer, der udløser angsten. Resultaterne af kognitiv terapi er især gode, når det gælder panikangst og socialfobi, mens resultaterne ved generaliseret angst er knap så gode. Den kognitive terapi suppleres evt. med antidepressiv medicin, men mange døjer stadig med indre uro og anspændthed, fortæller Marianne Breds Geoffroy.

De mennesker, der lider af generaliseret angst, kommer let ind i en ond cirkel, hvor de er bekymrede hele tiden, og hvor de så bliver bekymrede over deres bekymring. Hjælp til søvn og hjælp til overblik over ugens program kan hjælpe mange.

Pårørende

De pårørende berøres også stærkt af, at deres familiemedlem er ramt af angst. Og her er det vigtigt at støtte den angstramte. Man skal hverken gå med på eller afvise angsten, men i stedet prøve at huske den ramte på det, de har lært under behandlingen. Og som forældre kan man gøre en stor indsats for at forebygge, at ens barn kommer til at lide af angst ved at gå forrest og vise et ængsteligt barn, at der ikke er noget at være bange for. Fuldstændig som man gør, når barnet første gang skal kaste sig ud i bølgerne.

Mindfulness virker på social fobi og angst

Dansk forskning viser, at unge voksne med socialfobi og angst, personer med tilbagevendende depression og kræftpatienter får det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med mindfulness. Psykolog, ph.d Jacob Piet fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har i sin ph.d. handlig samlet resultater af forskning, der har været publiceret i en række prestigefyldte tidsskifter inden for klinisk psykologi. Forskningen viser, at patienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som patienter, der følger en almindelig kognitiv behandling. Kilde: Ph.d-afhandling af Jacob Piet.

Mere om det mentale helbred

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies