Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Det mentale helbred

Udgivet: af Birgitte Staahl, journalist

Ensomhed handler ikke kun om at være alene

Et stigende antal unge føler sig ensomme, og særligt i forbindelse med coronapandemien er stigningen eskaleret. Men hvornår er man ensom? Hvad kan det have af konsekvenser at være ensom som ung? Og hvor kan man få hjælp? Det svarer to eksperter på her.

Mange tænker nok på ungdommen som en periode fyldt med fest, farver og venner, og ungdommen er måske den periode i livet, hvor vi er allermest sociale. Men paradoksalt nok er unge også den gruppe af danskere, som føler sig allermest ensomme. Faktisk oplever omkring hver sjette unge mellem 16 og 24 år at føle sig ensomme ofte. Det konkluderede Sundhedsstyrelsen i en rapport fra 2021.

Som ung er man meget tydeligt eksponeret for at kunne se, hvordan alle andre unge er sammen med andre unge.

Hvad er ensomhed?

- Ensomhed opstår, når der er en uoverensstemmelse mellem de forestillinger, man har om, hvordan man gerne vil være social sammen med andre, og så den virkelighed, man oplever, siger Noemi Katznelson.

Hun er professor i ungdoms- og uddannelsesforskning, leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed. Hun har forsket meget i unges mentale trivsel og herunder også ensomhed.

- Ensomheden er ikke nødvendigvis forbundet med altid at være alene, men kan også være forbundet med, at man ikke oplever, at de sociale relationer, man indgår i, er dem, man godt kunne tænke sig, eller at man går med noget indeni, som man ikke kan dele med sine omgivelser, fortæller hun.

Corona, sociale medier og høje præstationskrav

Ifølge Noemi Katznelson kan der være flere forklaringer på den øgede oplevelse af ensomhed lige nu; de sociale medier, der tydeliggør en øget socialitet blandt unge, en kultur der stiller høje krav til de unges præstationer, og så den to år lange pandemi, hvor isolation og nedlukninger af de unges fællesskaber har været nødvendig.

- Som ung er man meget tydeligt eksponeret for at kunne se, hvordan alle andre unge er sammen med andre unge. Du kan hele tiden spejle dig i de andres ungdomsliv, siger hun.

Den konstante adgang til andres ungdomsliv, som man får gennem de sociale medier, resulterer i det, som Noemi Katznelson kalder for “en døgnåben socialitet”, hvor man kan være social hele tiden online. Men den form for socialitet er ikke nødvendigvis så fyldestgørende, at man føler, at man kan dele de ting, der fylder, med de relationer, man indgår i, og det kan altså lede til, at man kommer til at føle sig ensom.

Ensomhed opstår, når der er en uoverensstemmelse mellem de forestillinger, man har om, hvordan man gerne vil være social sammen med andre, og så den virkelighed, man oplever.

I forlængelse af det peger Noemi Katznelson på, at noget af det, der kan fylde hos et ungt menneske, og som kan være svært at dele, er en følelse af skam - for eksempel en skam over ikke at slå til. Hun siger, at der er en præstationskultur blandt de unge, og at de forventninger og krav om at præstere, som mange unge stiller til sig selv i andre henseender, glider med over i de sociale relationer, sådan at de også føler, at de er nødt til at præstere noget ekstraordinært som ven, veninde eller kæreste. På den måde kan det altså blive svært at finde relationer, hvor man føler sig afslappet og tilpas.

Som en tredje væsentlig årsag til, at ensomheden blandt unge er steget markant over de seneste år, peger Noemi Katznelson på corona. De restriktioner for samvær, som coronapandemien medførte, havde især konsekvenser for de unge, som i forvejen var udfordrede socialt; for eksempel unge, der bor alene, unge der bor i en fremmed by og unge, som ikke har så stort et netværk i deres lokalområde.

Ensomhed er ikke nødvendigvis forbundet med altid at være alene, men kan også være forbundet med, at man ikke oplever, at de sociale relationer, man indgår i, er dem, man godt kunne tænke sig, eller at man går med noget indeni, som man ikke kan dele med sine omgivelser.

Tre typer af ensomhed

Når man taler om ensomhed, er det vigtigt at holde sig for øje, at ensomhed er et nuanceret og flerfacetteret begreb. Faktisk findes der tre typer af ensomhed; Den sociale, den eksistentielle og den emotionelle ensomhed. Det fortæller Michael Nielsen, der er overlæge i udredningsafdelingen for angst og depression ved Aarhus Universitetshospital.

Ensomhed kan lede til stress, og stress belaster nervesystemet, så det tror, det er i kamp hele tiden.

Den sociale ensomhed er en ydre form for ensomhed, hvor man fysisk mangler sociale relationer det sted, man befinder sig. Den eksistentielle og den emotionelle ensomhed foregår derimod på indersiden. Her kan man altså på ydersiden godt have fine sociale relationer, for eksempel en kæreste eller en god vennegruppe, men stadig føle sig ensom.

Den sociale ensomhed

Man vil ofte opleve en social ensomhed ved miljøskift, som når man for eksempel flytter til en ny by for at studere. Her kan det nemlig godt tage lidt tid at opbygge de nødvendige relationer, eller måske har man mistet dem, man havde, da man flyttede.

Den emotionelle ensomhed

Den emotionelle ensomhed opstår, når man af forskellige årsager ikke føler sig tilpas i det fællesskab, man ellers er en del af. Det kan for eksempel være, når man sidder til en fredagsbar og hygger med sine studiekammerater, men man ikke føler, at man er en del af fællesskabet og hyggesnakken. Det vil sige, at relationerne altså er til stede, men man føler ikke, at de har værdi eller betydning, og derfor kan det være svært at føle sig godt tilpas i dem. Det kan for eksempel ske, hvis man er blevet mobbet i sin barndom, eller hvis man har haft en besværlig opvækst.

Den eksistentielle ensomhed

Den eksistentielle ensomhed opstår derimod, når man begynder at stille mere eksistentielle spørgsmål, for eksempel om meningen med livet. Ifølge Michael Nielsen oplever rigtig mange unge den form for ensomhed i vores moderne samfund, fordi det ikke er gearet til eftertænksomhed og refleksion.

- Der er nogle normative modeller for, hvad et godt liv er i det moderne samfund. Det handler eksempelvis om, at man hurtigt skal have en uddannelse, en familie, et hus, en bil og så videre. Men de her normative modeller giver ikke et svar på, hvad meningen er med livet for den enkelte og rigtig mange unge føler sig ikke set i de normative modeller, siger Michael Nielsen og fortsætter:

- Det er som om, alting skal gå lidt hurtigere, og så er der ikke længere tid til at mærke sig selv, og hvad man gerne vil med sit liv. Det koster tid, følelser og erfaringer at lære sig selv ordentligt at kende, og det er desværre ikke sådan vi har indrettet vores samfund og uddannelsessystem i dag, hvor alle hurtigst muligt skal uddannes og komme i arbejde.

Det er som om, alting skal gå lidt hurtigere, og så er der ikke længere tid til at mærke sig selv, og hvad man gerne vil med sit liv. 

Michael Nielsen ser ofte unge, der bliver ramt af en kombination af særligt den sociale og den eksistentielle ensomhed,

- Den kan for eksempel være kombinationen af, at man er flyttet til en ny by, hvor man ikke rigtigt kender nogen, og man er startet på et nyt studie, som man ikke kan identificere sig med, og som man måske i højere grad har taget for at please sine forældre eller omgangskreds, forklarer han.

Langvarig ensomhed kan have store omkostninger

Michael Nielsen møder til daglig unge, som i længere tid har trivedes dårligt mentalt, og som nu mærker konsekvenserne af det.

- Når de unge ikke bliver en del af et fællesskab, ryger drømmene om for eksempel studie, job og ungdomsliv, siger han.

Og det kan godt blive alvorligt, hvis et ungt menneske går og føler sig ensom i en længere periode. Ifølge Michael Nielsen vil man blandt andet være i højere risiko for at udvikle stress, angst og depression, men ensomheden kan også have fysiske konsekvenser.

- Ensomhed kan lede til stress, og stress belaster nervesystemet, så det tror, det er i kamp hele tiden. Det giver kroppen et usundt stressniveau og medfører blandt andet, at man sover dårligere, har sværere ved at koncentrere sig og performer dårligere på studiet eller jobbet, siger han.

Det høje stressniveau, som kroppen er under, kan på lang sigt også medføre forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og diabetes. Disse tilstande ses dog primært hos ældre mennesker.

Fællesskaber er et vigtigt behandlingsredskab

Der findes forskellige muligheder for at behandle ensomhed og dårlig trivsel blandt unge. Hos Michael Nielsen på Aarhus Universitetshospital arbejder de ud fra en bio-psykisk-social behandlingsmodel, og når det kommer til at behandle ensomhed er særligt det sociale aspekt af modellen vigtig.

- Lidelsen bliver oftest skabt i relationer, men det gør helbredelsen også, siger han.

Derfor arbejder Michael Nielsen og hans team med at få etableret relationer, som de unge kan indgå i. Det sker blandt andet i grupper, hvor man kan møde ligesindede unge og indgå i et socialt fællesskab med dem.

Lidelsen bliver oftest skabt i relationer, men det gør helbredelsen også.

Michael Nielsen peger på, at der ofte ligger mere til grund for, at man bliver ensom, eksempelvis mobning i de tidlige år, og derfor kan det for nogle være nødvendigt at gå i terapi. Mange af de unge, som oplever at føle sig ensomme, vil typisk have nogle negative tanker om sig selv og sit værd i relationer. Når man går i terapi, vil man sammen med en psykolog arbejde med de negative tanker og forsøge at korrigere dem.

Den terapeutiske behandling kan også omfatte forskellige strategier for, hvordan man kan være sammen med andre, og, hvis man er stresset, strategier for, hvordan man kan komme til at slappe af.

Medicinsk behandling

Hvis ensomheden har udviklet sig til angst eller depression, så vil der også være mulighed for at behandle det medicinsk med såkaldte SSRI-præparater, som regulerer optagelsen af serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof, som forbindes med følelsen af veltilpashed og lykke.

Hvis man har en depression, er der blandt andet en forstyrrelse i de signalsystemer, som bruger serotonin, og et SSRI-præparat kan i de fleste tilfælde afhjælpe en sådan forstyrrelse. SSRI-præparatet virker dog kun, hvis den som tager medicin reelt set har en depression eller en angstlidelse, ellers har det ikke nogen effekt. Effekten opleves ved, at de ængstelige eller depressive symptomer aftager, og man føler sig mere som sit normale jeg igen.

Både Noemi Katznelson, der er professor i ungdoms- og uddannelsesforskning og Michael Nielsen, der er overlæge i udredningsafdelingen for angst og depression ser med alvorlige øjne på den udbredte ensomhed blandt unge danskere, men de peger også begge på, at der er hjælp at hente, hvis man går rundt og føler sig ensom.

Her kan du søge hjælp

I Danmark findes der forskellige tilbud, som er specialiserede i at hjælpe unge, som trives dårligt, herunder også unge, der føler sig ensomme.

Ventilen

Ventilen arbejder specifikt for at afhjælpe ensomhed blandt unge i Danmark. Ventilen har tilbud om hjælp i 21 byer rundt i landet.

Ventilen har blandt andet tilbud om fællesskaber, hvor du kan møde andre unge og lave forskellige aktiviteter som for eksempel at spille brætspil, tage i biografen eller lave mad sammen. Du kan læse mere om Ventilen her.

Headspace

Headspace er et rådgivningstilbud målrettet børn og unge i alderen 12-25 år. Hos Headspace kan du få en at snakke med om det, der går dig på. Headspace har 28 centre rundt om i landet, hvor du kan komme til at snakke med en frivillig rådgiver.

Du kan også chatte med en rådgiver fra Headspace på hjemmesiden, og så kommer Headspace også ud og holder oplæg og workshops på skoler rundt om i landet. Du kan læse mere om Headspace her.

Børne- og Forældretelefonen

Børnetelefonen er målrettet børn og teenagere, som har behov for en at tale med. Børnetelefonen er døgnåben og har åben hele året rundt. Du kan både ringe og skrive til Børnetelefonen, og du kan selv vælge, om du vil have hjælp af en voksen eller andre børn. Børnetelefonen er et anonymt tilbud. Læs mere om Børnetelefonen her.

Forældretelefonen er et tilbud til dig, der er forælder til barn, som ikke trives. Det kan for eksempel være et barn, der føler sig ensom. Ligesom Børnetelefonen er Forældretelefonen et anonymt tilbud, og de rådgivere, der er tilknyttet, har alle en børnefaglig uddannelse og er desuden tilknyttet Børnetelefonen. Du kan læse mere om Forældretelefonen her.

Tilskud fra "danmark"

Er du medlem af "danmark" og mellem 18 og 25 år, kan du få et forhøjet tilskud til psykologhjælp – uanset årsagen til dit behov for at tale med en psykolog.

Noemi Katznelson er professor i ungdoms- og uddannelsesforskning, leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed (Privatfoto)
Michael Nielsen er overlæge i udredningsafdelingen for angst og depression ved Aarhus Universitetshospital (Privatfoto)

Mere om det mentale helbred

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies