Er det en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser er tegn på mistrivsel. Ofte vil man derfor som pårørende have en fornemmelse af, at noget er galt. Alligevel kan det være svært at vide, om der er tale om en spiseforstyrrelse, og hvad man skal lægge mærke til. Mistænker man, at en af ens nærmeste har en spiseforstyrrelse, er første skridt at søge information, så man er godt klædt på til at håndtere det. Sådan lyder rådet fra Javanna Ziegler Dybbroe, der arbejder som psykolog i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her kan man ringe ind og få råd og vejledning som pårørende til børn og unge med spiseforstyrrelser.

Store mørketal

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der handler om, at tanker og adfærd i forhold til mad og vægt begrænser livsudfoldelsen og forringer livskvaliteten. Spiseforstyrrelser starter som regel i teenageårene. De tre hovedkategorier inden for spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED).

I Danmark lider 75.000 børn, unge og voksne af en spiseforstyrrelse. Omkring 5.000 har anoreksi, 30.000 bulimi og 40.000 har BED. Både danske og internationale tal viser en stigende forekomst af diagnosticerede spiseforstyrrelser siden 1990’erne og især over de seneste to årtier. Sundhedsdatastyrelsens rapport fra 2020 viser, at antallet af personer, der har haft en kontakt i det psykiatriske hospitalsvæsen i forbindelse med en spiseforstyrrelse inden for en periode på fem år forud for opgørelsesåret, steg med ca. 4.500 personer fra 2010 til 2018.

Ved alle spiseforstyrrelser er der store mørketal, da det kun er dem, der kommer i kontakt med behandlingssystemet, som tæller med i opgørelserne. Derfor er det svært at sige med sikkerhed, hvor mange mennesker, der lider af de forskellige spiseforstyrrelser.

Kvinder er overrepræsenterede i statistikkerne. Kønsfordelingen for spiseforstyrrelser er ved anoreksi og bulimi 10 % mænd og 90 % kvinder. Ved BED er fordelingen 30 % mænd og 70 % kvinder.

Ifølge Javanna Ziegler Dybbroe kan der være langt flere mænd med spiseforstyrrelser, end undersøgelser giver udtryk for.

- Det er mere almindeligt, at man hører om kvinder med spiseforstyrrelser i medierne, og derfor kan det opleves mere skamfuldt for mænd at tale højt om deres spiseforstyrrelse, siger Javanna Ziegler Dybbroe.

Sådan ser du tegn på en spiseforstyrrelse

Fælles for spiseforstyrrelser er mistrivsel og et ændret forhold til mad, vægt og motion. Herudover er der forskellige tegn på spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimi og BED, som du kan lægge mærke til.

En spiseforstyrrelse er typisk en mestringsstrategi, som man bruger for at håndtere noget svært, som man ikke ved, hvordan man ellers skal håndtere.

Anoreksi (Anorexia Nervosa)

Når man får anoreksi, begynder man at interessere sig for mad på en besat måde. Man spiser mindre og mindre, men synes, at man spiser for meget. Man går meget op i, hvor meget fedt der er i maden, vejer sig ofte og er bange for at tage på eller blive for fed, selvom man allerede er undervægtig. Til trods for at anoreksi ofte er synlig for andre på grund af vægttabet, føler man sig tyk på grund af en forvrænget kropsoplevelse, som følger med sygdommen.

For at holde en lav vægt kan man også gøre brug af fremprovokerede opkastninger, afføringsmidler, umådeholden fysisk træning, appetithæmmende midler eller vanddrivende midler. Ved udtalt underernæring påvirkes kroppens organer, man fryser og kropstemperatur, puls og blodtryk er reduceret, fordi kroppen sparer på energien. Man oplever sløvhed, føler sig irritabel og har nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Bulimi (Bulimia Nervosa)

Bulimi er kendetegnet af overspisningsepisoder med efterfølgende kompenserende adfærd. Man spiser inden for et afgrænset tidsrum, og mængden af mad er større end den, der almindeligvis opfattes som normal.

Man oplever manglende kontrol, mens overspisningen står på, fordi man har en oplevelse af ikke at kunne holde op med at spise eller regulere, hvor store mængder man spiser. Den efterfølgende kompenserende adfærd kan bestå i opkastning, brug af afføringsmidler eller vanddrivende midler for at hindre vægtstigning eller reducere vægten. Strenge faste- eller slankekure og fysisk aktivitet ses også ved bulimi. I perioder har man spiseorgier flere gange dagligt og et lignende antal opkastninger. I andre perioder spiser man normalt uden at kaste op.

Tvangsoverspisning/Binge Eating Disorder (BED)

Denne spiseforstyrrelse er mere udbredt end anoreksi og bulimi. I modsætning til anoreksi, hvor man sulter sig, spiser man større mængder mad end normalt, når man lider af BED. Man har samtidig en oplevelse af, at man ikke kan kontrollere det. Tvangsoverspisning kendetegner også bulimi, men i modsætning til bulimi kaster man ikke op for at kompensere for sin overspisning og bruger hverken afføringsmidler, gennemgår strenge slankekure eller dyrker overdreven motion for at holde sig slank.

- Mange, der lider af BED, har episodiske overspisninger og kan ellers spise sundt. Måske prøver de at spise for lidt til andre måltider, fordi de vil tabe sig. Ofte er overvægt en konsekvens af at lide af BED, siger Javanna Ziegler Dybbroe.

Når det netop er mad, der bliver en måde at styre sit liv og håndtere noget svært på, handler det om, at man ved at have kontrol over, hvor meget og hvad man spiser, kan kompensere for tab af kontrol på andre områder af livet.

Årsager til spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er komplekse, fordi der ofte er flere samspillende årsager. Samtidig er det individuelt, hvad der udløser en spiseforstyrrelse. Dog er der nogle fællestræk ved spiseforstyrrelser.

- Selvom ændrede madvaner er fælles for spiseforstyrrelser, så handler det ikke kun om mad. En spiseforstyrrelse er typisk en mestringsstrategi, som man bruger for at håndtere noget svært, som man ikke ved, hvordan man ellers skal håndtere. Det kan være skoleskift, skilsmisse i familien, mobning eller andre kriser i livet. Når det er sagt, får man ikke en spiseforstyrrelse af at opleve svære ting i livet, som man ikke kan mestre. Der skal mere til, siger Javanna Ziegler Dybbroe og uddyber:

- Samfundets optagethed af krop, udseende og sundhed kan også spille en stor rolle for udviklingen af spiseforstyrrelser. Mad og rigtig livsstil fylder meget i medierne og på de sociale medier. Man kan nemt komme til at føle sig forkert med sin krop, når man ser fotoshoppede kroppe, der fremstår slanke og veltrænede på de sociale medier, siger Javanna Ziegler Dybbroe.

En anden medvirkende faktor til, at man udvikler en spiseforstyrrelse, kan være, at der i familien er et stort fokus på mad og slankekure, eller at en af forældrene selv har en spiseforstyrrelse. Det kan også spille en rolle, hvis man får anerkendelse og ros, når man taber sig, uanset om man vejede for meget eller ej før vægttabet. Eller måske dyrker man en sport, hvor der er stor fokus på vægt, som vi for eksempel har kunnet høre om i medierne blandt balletdansere og elitesvømmere.

Lav selvfølelse og kontrol har betydning

Selvom det er meget forskellige mennesker, der har spiseforstyrrelser, er der visse psykologiske grundtræk, der går igen. Et typisk fællestræk er lav selvfølelse, at man stiller høje krav til sig selv og oplever et indre følelseskaos. De unge, som Javanna Ziegler Dybbroe møder i sit arbejde, oplever at stå alene med deres følelser, og så kan fokus på mad, vægt og motion blive en måde at håndtere disse følelser på.

- De oplever ofte ikke at blive forstået, føler sig usikre, oplever et ubestemmeligt ubehag, føler sig fortvivlende ensomme og oplever ikke selv at kunne styre sit liv. Når det netop er mad, der bliver en måde at styre sit liv og håndtere noget svært på, handler det om, at man ved at have kontrol over, hvor meget og hvad man spiser, kan kompensere for tab af kontrol på andre områder af livet, siger Javanna Ziegler Dybbroe.