Fører dårlig søvn til depression eller er det omvendt?

Kan man blive deprimeret af at have søvnproblemer, eller kan man have en tendens til at sove dårligt, fordi man er deprimeret? Er der overhovedet en sammenhæng mellem søvn og depression? Og hvis der er, hvad kommer så først: hønen eller ægget? Dårlig søvn eller depression?

Ifølge speciallæge i psykiatri Klaus Martiny viser forskning, at dårlig søvn kan føre til depression og omvendt, så der er en klar sammenhæng. Klaus Martiny er dr. med og overlæge på Psykiatrisk Center København samt klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin i Region Hovedstadens Psykiatri. Han forsker i, hvordan man kan mindske depression ved at forbedre søvn.

Dårlig søvn kan være et forvarsel

Det er Klaus Martinys erfaring, at mange deprimerede har en skrøbelig søvn uden for deres depressive perioder, hvilket betyder, at deres søvn er meget påvirkelig, så hvis de bliver udsat for belastninger eller stress, begynder de at sove dårligere.

Det er kun en lille del, der udvikler en depression af at have søvnproblemer, og det skyldes formodentlig arvelige faktorer

- Hos mange mennesker, med depressionsperioder, er dårlig søvn ofte et forvarsel om, at en ny depression er på vej. Det starter tit med, at man begynder at sove dårligere, man bliver i stadig dårligere humør, og det udvikler sig til en depression. Det er ikke altid muligt at sige, om det er den dårlige søvn i sig selv, der udløser depressionen, eller om det simpelthen er en del af den depressive tilstand. Depression er næsten altid ledsaget af søvnforstyrrelser, så man kan ikke skille det helt ad, siger Klaus Martiny.

Selvom forskerne ser en klar sammenhæng mellem søvn og depression, er det for Klaus Martiny vigtigt at understrege, at det bestemt ikke er alle med søvnproblemer, der udvikler en depression.

- Det er kun en lille del, der udvikler en depression af at have søvnproblemer, og det skyldes formodentlig arvelige faktorer, uden at vi ved det med sikkerhed, siger Klaus Martiny.

Forstyrret søvnmønster

Der er tre karakteristika for de søvnforstyrrelser, man ser ved depression: 1. man har vanskeligt ved at falde i søvn, 2. man har afbrudt søvn og 3. i de sværeste tilstande af depression vågner man tidligt om morgenen og har det rigtigt skidt.

Normalt når vi går i seng om aftenen for at sove, falder vi ret hurtigt ned i dyb søvn. I løbet af de timer, vi sover, går vi igennem forskellige søvnfaser, som består af forskellige grader af søvndybde og REM-søvn (på engelsk: Rapid Eye Movement). Søvnfaserne følger en fast rækkefølge. Vi har normalt mest af den dybe søvn først på natten, hvor hjernebølgerne er langsomme, og næsten alle kroppens funktioner hviler, så vi restituerer, og mængden af stresshormoner falder.

Man har målt hjerneaktiviteten under søvn ved hjælp af EEG (elektroencefalografi), der registrerer hjernens elektriske aktivitet. Undersøgelser med EEG viser, at søvnmønstret er anderledes hos deprimerede.

- Deprimerede har et forstyrret søvnmønster, fordi de for tidligt på natten har REM-søvn og i løbet af natten får for meget af denne type søvn og mindre af den dybe søvn. Man ved, at når man får behandlet depressionen, så forsvinder disse søvnforstyrrelser, og man får mere af den dybe søvn og mindre REM-søvn, siger Klaus Martiny.

Man kan ikke bruge de populære aktivitetsmålere med indbygget søvnovervågning til at danne sig indtryk af sit søvnmønster ved depression.  Det skyldes blandt andet, at de tolker inaktivitet som søvn, uanset om man faktisk sover eller ej. Omvendt vil bevægelser under søvn blive tolket, som at man er vågen. Så de er ikke pålidelige og kan mest bruges som et groft mål for søvnlængde og søvnens placering på døgnet.

Vågenterapi

Siden 1918 har læger vidst, at såkaldt vågenterapi kan fjerne en depression. Det kaldes vågenterapi, fordi deprimerede patienter holder sig selv vågne om natten. Klaus Martiny har ledet et projekt i Region Hovedstadens Psykiatri, som sluttede i 2010, hvor man fik deprimerede patienter til at holde sig vågne en hel nat tre gange på en uge – det vil sige, at patienterne var vågne en hel nat, næste nat fik de lov til at sove op til 11 timer, hvorefter de igen holdt sig vågne en hel nat og så videre.

Deltagerne var hver især med i projektet i 29 uger, og det var kun i den første uge, at de holdt sig vågne. Det gav en betydeligt bedre effekt på depression end i kontrolgruppen, der dyrkede motion.

En væsentlig forklaring på, at vågenterapi virker, menes at hænge sammen med signalstoffet serotonin, som produceres af den hjernekerne, der kaldes raphe-kernen

- Faste sovetider er vigtige, fordi vi ved fra undersøgelser, at man bliver mere deprimeret af at gå sent i seng og sove længe, end hvis man går tidligt i seng og står op tidligt

- Når vi sover, går aktiviteten af raphe-kernen ned og dermed også produktionen af serotonin. Vi ved, at mangel på serotonin kan være årsag til depression. Så ved at holde deprimerede vågne om natten, går produktionen af serotonin ikke ned, men bliver derimod boostet, og det kan være årsagen til, at det virker antidepressivt, forklarer Klaus Martiny.

Stabile sengetider

Når man i løbet af vågenterapi ikke får sovet hele natten og heller ikke sover hele dagen efter, er man så træt, at man falder i søvn meget tidligere, end man plejer, den følgende aften. Det fremskynder søvnen, som i sig selv også har en antidepressiv effekt. I Klaus Martinys projekt fik deltagerne også søvnvejledning med råd om at holde faste senge- og stå-op tider gennem hele forløbet. På den måde lærte deltagerne i forsøget at få en stabil søvnrytme, hvor de gik i seng samme tid hver aften og stod op samme tid hver morgen.

Deprimerede har i forvejen en tendens til at gå sent i seng og stå sent op. Under en depression vil de lettere få en meget senere søvn, fordi de på grund af depressionen ikke får de normale input, der styrer døgnrytmen i form af lys, social kontakt, motion og regelmæssige måltider.

- Faste sovetider er vigtige, fordi vi ved fra undersøgelser, at man bliver mere deprimeret af at gå sent i seng og sove længe, end hvis man går tidligt i seng og står op tidligt. Hvorfor det er sådan, ved vi ikke med sikkerhed, men vi tror, at det skyldes, at når man sover sent, er der en stor mængde REM-søvn sidst på natten og formiddagen. Det har i nogle undersøgelser vist sig, at hvis man vækker folk i perioder af søvnen, hvor der er REM-søvn, så virker det antidepressivt. Vi tror, at for meget REM søvn forværrer depression, siger Klaus Martiny.

Lysbehandling

Søvn styres blandt andet via lys og søvnhormonet melatonin, der produceres i hjernens koglekirtel. Vi producerer mere melatonin om aftenen, og derfor bliver vi søvnige, går i seng og falder i søvn.  Melatonin-niveauet er højt hele natten og lavt igen om dagen. Melatonin produktionen kan undertrykkes af lyset, og derved kan lysbehandling og dagslys regulere vores døgnrytme. Det er for eksempel den mekanisme, der er i kraft, når vi forskyder søvnen i forbindelse med rejser over mange tidszoner – dagslysets rytme styrer via melatonin søvnen på plads.

Når mange deprimerede går sent i seng og står sent op, kan man ved at bruge lysbehandling 30 minutter hver morgen hjælpe dem med at få skabt en mere tidlig og gavnlig døgnrytme.

- Lys først på dagen skubber søvnen tilbage, så man går tidligere i seng og står tidligere op, mens lys sent på dagen har den modsatte effekt, så man går senere i seng og står senere op. Sidstnævnte er en del af forklaringen på, at brug af computer, I-pad og mobiltelefoner sent om aftenen kan forstyrre og forsinke søvnen, siger Klaus Martiny.

Virker ikke på behandlingsresistente

På Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital har man interesseret sig for de gode resultater af vågenterapi fra forskningsprojektet, ledet af Klaus Martiny. Her ønskede man at undersøge, om vågenterapi havde samme gavnlige effekt på indlagte patienter med moderat til svær depression som i Martinys projekt. I hans projekt var patienterne ikke indlagte, da de indgik i projektet, men blev behandlet ambulant for deres depression. Fra 2014-2017 kørte derfor et forskningsprojekt i lighed med det i Region Hovedstadens Psykiatri. Men det viste sig, at effekten ikke holdt. Ifølge Mette Kragh, der er forskningssygeplejerske, MSc, Ph.d. på Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital virkede bedringen på depressionen kun den første uge, hvorefter patienterne fik tilbagefald.

- Vi målte deres depressionsgrad ved hjælp af spørgeskemaer en gang om ugen i de ni uger, forsøget varede. I den første uge, hvor de blev holdt vågne tre af ugens nætter, havde de færre depressionssymptomer, men så begyndte de igen at udvise depressive symptomer. Dog fandt vi, at patienternes søvn i løbet af de ni uger blev bedre, idet patienterne havde færre opvågninger om natten og sov mindre om dagen, fortæller Mette Kragh.

Grunden til, at vågenterapien ikke havde en langtidseffekt, kan ifølge Mette Kragh være, at de indlagte patienter var medicinerede med blandt andet antipsykotisk medicin, der i sig selv kan nedsætte effekten af vågenterapien. En anden forklaring kan være, at de indlagte patienter var behandlingsresistente.

- Mange af deltagerne i vores projekt havde prøvet mange former for behandling, både terapeutisk, medicinsk og for eksempel elektrochok uden at respondere på det. Mange af de indlagte savnede også et godt socialt netværk, som kunne støtte dem, i modsætning til patienterne i Klaus Martinys forsøg. Det kan også have haft betydning, siger Mette Kragh.

Nyt projekt: Udskriv med tryghed

For tiden kører et nyt projekt, ”Udskriv med tryghed”, ledet af Klaus Martiny i Region Hovedstadens Psykiatri og med støtte fra Trygfonden. I et fire ugers forløb bliver indlagte patienter med moderat til svær depression før deres udskrivelse fulgt nøje.

Ved hjælp af samtaler og et elektronisk system, som hedder Daybuilder fører patienterne selv logbog over deres humør, hvordan, hvornår og hvor meget de sover. De går desuden med et armbånd, der registrerer, hvor aktive de er i løbet af dagen. Forskerne og patienterne kan grafisk se indtastningerne på en I-pad, og kan dermed følge patienterne tæt og sørge for, at de overholder deres faste senge- og stå-op-tider. Hvis en patient lægger sig til at sove midt på dagen eller begynder at gå senere i seng, eller humøret forværres, bliver de ringet op af en fra forskerteamet og mindet om at holde deres faste døgnrytme. I forsøget indgår ikke vågenterapi.

- Vi og patienterne synes, at det er besværligt med vågenterapi, så i dette projekt satser vi på at skubbe søvnen lidt tilbage, så de deprimerede går tidligere i seng og står tidligere op. Projektet skal sikre en god overgang fra indlæggelse og efterbehandling. Vi ved, at mange bliver genindlagt, og at der er øget selvmordsrisiko i perioden efter udskrivelse. Det er en svær periode, hvor de har brug for ekstra støtte og vejledning. Det nye projekt er smart, fordi vi kan følge dem hele tiden, siger Klaus Martiny.

Det er især døgnrytmen og gode rutiner, der fokuseres på i projektet. Forskerne har udviklet en ny terapiform, der kaldes CRT (Circadian Reinforcement Therapy), hvor de lærer patienterne at være opmærksomme på at have masser af input, som styrer døgnrytmen: social kontakt med andre i løbet af dagen, regelmæssige måltider og ikke for stort et måltid kort før sengetid, der kan forstyrre søvnen, rigeligt dagslys, især i den første halvdel af dagen og endelig så meget motion som muligt. Projektet kører frem til 2019.