Søg i artikler fra Nyt & Sundt
Udgivet:
november 2018

Førstehjælp til tidsoptimisten

Er du træt af altid at komme for sent, udføre dine opgaver i sidste øjeblik og sige ja til flere ting, end du kan nå? Så er der hjælp at hente. Her får du tips til, hvordan du får et mere realistisk forhold til tid.

Din leder har indkaldt afdelingen til et møde, og da du ankommer forpustet et kvarter for sent, kigger dine kolleger irriteret på dig, og din leder lader en bemærkning falde, om at det kunne være rart, hvis du kunne komme til tiden. Men det kan du ikke. Du kommer stort set altid for sent til møder og aftaler. Andre opfatter din adfærd som mangel på respekt, men det er slet ikke din intention at genere dem. Du har et afslappet forhold til tid og tror altid, at du har masser af tid, og at du nok skal nå det, du skal. Du er med andre ord tidsoptimist. Det er et begreb, som Trine Kolding har opfundet og benytter, når hun som coach arbejder med erhvervslivet. Hun er også forfatter af en bog om emnet.

Ifølge Trine Kolding findes der tre tidstyper: tidsoptimister, tidsrealister og tidspessimister.

- Hvis der skal afholdes møde, vil man her kunne se de forskellige tidstyper. Tidspessimister kommer i god tid, og tidsrealister kommer til tiden. Begge tidstyper irriterer sig over, at tidsoptimisterne først dukker op, når mødet er i gang. Hvis tidsoptimister i lighed med tidspessimisterne skulle komme 10 minutter for tidligt for at være på den sikre side, ville de synes, at det var spild af tid. De ville i stedet tænke på alt det, de kunne nå på den tid og kaste sig over alle mulige opgaver for så at glemme tiden. De ville glæde sig over, hvor meget de nåede og ikke gå så meget op i, at de kom lidt for sent, siger Trine Kolding.

Hvis tidsoptimister i lighed med tidspessimisterne skulle komme 10 minutter for tidligt for at være på den sikre side, ville de synes, at det var spild af tid.

Tidsoptimisterne deler sig i to lejre. Der er dem, der ikke synes, at det er et problem og har det fint med at komme for sent. Og så er der dem, der selv bliver irriterede og stressede over det og ville ønske, at det var anderledes. De er kede af at komme for sent, og at andre opfatter det som mangel på respekt.

Arbejder bedst under pres

Tidsoptimister har evnen til at være til stede her og nu i det, de laver. De er gode til at koncentrere sig om det, de er i gang med, når de først går i gang. De laver typisk ting i sidste øjeblik. Ifølge Trine Kolding kommer det dem til gode, at de er i stand til at lukke alt andet ude og fokusere på en opgave, når de løser opgaver tæt på deadline. I modsætning hertil fungerer tidsrealister ikke tilsvarende godt under pres, men de er i stand til at planlægge, hvor meget tid de skal bruge på en opgave, så de kan aflevere den uden at skulle stresse. En tidspessimist planlægger alt i for god tid til sin opgaveløsning og forsøger at slippe for at påtage sig opgaver med korte deadlines af frygt for ikke at kunne nå at udføre dem i tide.

Tidsoptimister får nærmest et kick af at arbejde under tidspres og er bedre til at håndtere stressede situationer end de to andre tidstyper. At de producerer flere stresshormoner på grund af tidspresset opleves som at få tilført ekstra energi.

tidsoptimist
Tidsoptimister får nærmest et kick af at arbejde under tidspres og er bedre til at håndtere stressede situationer.

- Der er ikke noget galt i at arbejde under stort tidspres engang imellem, men hvis man gør det for ofte, er det ikke sundt. Den øgede udskillelse af stresshormoner slider på kroppen og virker negativt på immunforsvaret. De kognitive funktioner nedsættes, og man får blandt andet sværere ved at koncentrere sig på sigt, siger Trine Kolding.

Den øgede udskillelse af stresshormoner slider på kroppen og virker negativt på immunforsvaret.

Stresser andre

Som tidsoptimist får man problemer i forhold til andre mennesker, der ikke kun bliver irriterede over, at man ikke kan overholde tiden, men også stresses unødigt af adfærden. En del ledere er tidsoptimister og har det med at uddelegere opgaver i sidste øjeblik. Lederne tænker ikke selv over konsekvenserne, men medarbejdere, der ikke er samme tidstype som dem, trives ikke med det.

- Det handler ikke om, at man skal holde op med at give opgaver i sidste øjeblik, men som leder er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer man arbejder sammen med, fordi man risikerer at opleve modstand over for opgaverne. Nogle medarbejdere tænker med irritation, at lederens mangel på planlægning går ud over dem, og at det ødelægger deres egen planlægning, siger Trine Kolding.

Konflikter kan undgås

En del konflikter på arbejdspladserne kan ifølge Trine Kolding undgås ved, at lederen er opmærksom på medarbejdernes tidstyper.

- Det kan være en god idé at give tidspessimister og tidsrealister god tid til at løse deres opgaver og lade tidsoptimisterne få kortere tid. Hvis man giver tidoptimisterne opgaver i for god tid, risikerer man nemlig, at de arbejder med noget andet og mere lystbetonet, og de risikerer at glemme opgaven, siger Trine Kolding.

Det kan være en god idé at give tidspessimister og tidsrealister god tid til at løse deres opgaver, og lade tidsoptimisterne få kortere tid.

Tidsoptimister har det med deres lystbetonede tilgang med at udsætte mindre interessante opgaver og griber således hyppigere til overspringshandlinger end de andre typer.

Særlige kendetegn

Noget tyder ifølge Trine Kolding på, at der blandt tidsoptimister hersker en højere grad af spontanitet og ekstroverthed.

- Hvis der er nogle træk, der er mere fremtrædende hos tidsoptimister, er det, at de ofte er mere spontane og lystbetonede end de andre tidstyper. De er ofte også mere ekstroverte, det vil sige mere udadvendte. Der er dog ikke forsket i det, så det er antagelser baseret på mit mangeårige arbejde med tidstyper. Jeg har også erfaring for, at det for mange tidsoptimister er vigtigt at have frihed til at være kreative. Det synes at være et fællestræk, at de oplever dem selv som fleksible, stressrobuste og forandringsparate, siger Trine Kolding.

Hvis der er nogle træk, der er mere fremtrædende hos tidsoptimister er det, at de ofte er mere spontane og lystbetonede end de andre tidstyper.

Udfordringerne for tidsoptimister er, at nogle bliver stressede, fordi de får sagt ja til for mange ting og glemmer, at ting tager tid. Derfor har de ofte rigtig meget, der skal nås i sidste øjeblik. En del har desuden en følelse af at fejle i forhold til andre, hvis de er klar over, at deres adfærd kan genere andre. At de foretager overspringshandlinger, udsætter opgaver og ikke når det, de gerne vil, kan både give dårlig samvittighed og være frustrerende.

Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker er tidsoptimister. Det antages at være både arveligt og tillært i løbet af opvæksten.

Er man tidsoptimist både privat og på arbejde?

Stik modsat af, hvad man måske skulle tro, er man ikke den samme tidstype i alle livets sammenhænge. De fleste er forskellige tidstyper, afhængigt af om de er hjemme eller på arbejde.

- Hvilken tidstype vi er, hænger sammen med, hvem vi omgås, og hvilke roller vi har. I en almindelig børnefamilie er manden oftest tidsoptimist, hvor kvinden er tidspessimist. Det er svært at være børnefamilie, hvis begge er tidsoptimister, fordi det kræver planlægning og struktur at have børn, og det er ikke deres stærke side, siger Trine Kolding.

I en almindelig børnefamilie er manden oftest tidsoptimist, hvor kvinden er tidspessimist.

Manden kan opføre sig som tidsrealist, når han er på arbejde, fordi jobbet kræver det. Hvis han inderst inde er tidsoptimist, vil han elske at komme hjem og falde ind i sin foretrukne præference. Hjemme går han ikke så meget op i planlægning og kommer for sent til aftaler.

- Selvom vi har langt mere ligestilling i dag, er der stadig en overvægt af kvinder, der har styr på planlægning i hjemmet. Vores samfund forventer, at kvinder i højere grad har styr på familiens tid, og kvinderne forventer også selv, at de har styr på tingene. Hvis kvinder oplever, at det er svært at være tidsrealist hjemme, så kan omstændighederne gøre, at de bliver tidspessimister, siger Trine Kolding.

Fra tidsoptimist til tidsrealist

Hvis man som tidsoptimist har problemer med tiden og ønsker at gøre noget ved det, er første skridt at blive bevidst om sin adfærd. Trine Kolding anbefaler, at man begynder at lave en tidsregistrering.

- Lav tidsregistrering i nogle dage, hvor du ved dagens start skriver dine opgaver ned og sætter tid på, hvor lang tid, du tror, hver enkelt opgave vil tage at udføre. Hvis du ikke har en idé om det, så lav alligevel et anslag. Tidsregistreringen skal til for at få bevidsthed om, hvor meget du skyder ved siden af tidsmæssigt. Når du går i gang med opgaverne, skal du holde øje med, hvor lang tid det tager at løse hver af dem og skrive det ned, siger Trine Kolding.

De fleste får et chok efter at have fortaget denne øvelse, fordi opgaverne tager langt længere tid, end man troede. Man glemmer også at tage højde for de mange gange, man bliver afbrudt, og alle de overspringshandlinger man foretager undervejs. Tidsregistreringen kan så hjælpe en med at finde ud af, hvad man skal være opmærksom på i sin planlægning fremover.

Gør ikke dig selv forkert

Det er vigtigt, at man ikke gør sig selv forkert, når man opdager, at man har et urealistisk forhold til tid, for der er også mange fordele ved at være tidsoptimist. Trine Kolding opfordrer til, at man husker sig selv på, at man har nogle styrker som tidsoptimist – man fungerer fint og er effektiv, når opgaver skal løses tæt på deadline, man er spontan osv.

Fremhæv de gode ting, og se også på, hvad der ikke fungerer. Det handler ikke om, at du skal til at lave helt om på dig selv, men om at du kan nøjes med små justeringer. Vælg de områder, hvor det irriterer dig mest, at du ikke har styr på tiden, og eksperimenter så med en forandring her. Måske er det vigtigst at komme til tiden ved mødet med chefen. Her kan du så se på, hvad der kan være af fordele ved at ændre din adfærd.

- Tidsoptimister føler sig ikke nødvendigvis ineffektive. De fleste har en oplevelse af, at de får lavet tingene, så det behøver ikke være et ønske om at blive mere effektiv, der skal motivere dig. Din motivation er det, du får ud af at lave lidt mere struktur og planlægning – at du for eksempel kan gå tidligere hjem fra arbejde. Det handler også om kommunikation og forventningsafstemning. Tal med dine kolleger om, hvordan du trives i forhold til tid, og hør hvordan de har det med tid. Det er vigtigt at respektere hinandens forhold til tid og så lave aftaler, der tilgodeser de forskellige behov. Det gælder både på arbejdspladsen og privat, siger Trine Kolding.

Det er vigtigt at respektere hinandens forhold til tid og så lave aftaler, der tilgodeser de forskellige behov.

Tidstyper i tal

  • ca. 45 % er tidsoptimister
  • ca. 45 % er tidsrealister
  • ca. 5-10 % er tidspessimister

Kilde: Forfatter og erhvervscoach Trine Kolding

Tidstyper i køn

  • På arbejdspladsen er der lige mange tidstyper af hvert køn
  • I hjemmet er omkring 90 % af mændene og omkring 5-10 % af kvinderne tidsoptimister

Kilde: Forfatter og erhvervscoach Trine Kolding

Tidstyper på arbejdet

  • Der er flest tidsoptimister i kreative fag og inden for kommunikation. De fleste ledere er tidsoptimister
  • Flest tidsrealister findes inden for følgende erhverv: advokater, revisorer og økonomer
  • De fleste tidspessimister er oprindeligt tidsrealister, der har haft dårlige oplevelser med tid, som har gjort dem til tidspessimister

Kilde: Forfatter og erhvervscoach Trine Kolding

Nyt & Sundt - Ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt er et elektronisk nyhedsbrev der udkommer 4 gange årligt. Nyhedsbrevet produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet, og har ophavsret til artiklerne.

Nyt & Sundt er gratis for medlemmer. Hvis du er interesseret i at modtage det på e-mail, skal du logge ind på sygeforsikring.dk og tilmelde dig. Her kan du også skrive, hvis du har kommentarer, ris eller ros til Nyt & Sundt.

Næste nummer af Nyt & Sundt udkommer til marts 2019.



Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen ”danmark”s holdning til et givent emne.