Forhøjet kolesterolindhold i blodet

(Hyperkolesterolæmi)

Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet?

Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning.

Det er især indholdet af det skadelige LDL-kolesterol (lowdensitylipoprotein) i blodet, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol (highdensitylipoprotein) har en beskyttende virkning. Det er således forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforkalkning.

LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt og medicin. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og kostændringer.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer (lipider). Kolesterol og et andet fedtstof, kaldet triglycerid, er vigtige byggesten for vore celler og i dannelsen af en del hormoner samt i energiomsætningen.

Blodets indhold af kolesterol er afhængigt af kosten og kroppens egen produktion af kolesterol i leveren. Kolesterol transporteres rundt i organismen bundet til forskellige æggehvidestoffer (proteiner).

Herved fremkommer de to typer af kolesterol LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. Kvinder har et højere HDL-kolesterolniveau end mænd, de har altså mere af det såkaldt gode kolesterol.

Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind.

Hvad er kolesteroltallet?

Når kolesterolindholdet måles i en blodprøve, er det mængden af alle kolesterolformer, der bestemmes.

Kolesterolniveauet i blodet stiger med alderen således, at mere end 50 procent af den danske befolkning over 45 år har et kolesteroltal på over 5,5 millimol per liter, og mindre end 10 procent har et kolesteroltal under 4,5 millimol per liter.

Fra officiel side er følgende definitioner indført:

• Kolesterolindhold i blodet mindre en 5,0 millimol per liter: Ideelt.

• Kolesterolindhold mellem 5,0-6,0 millimol per liter: Let forhøjet kolesterolniveau.

• Mellem 6,1-7,0 millimol per liter: Moderat forhøjet kolesterolniveau.

• Over 7,1 millimol per liter: Udtalt forhøjet kolesterolniveau.

Hvorfor får man forhøjet kolesterol?

Både arv og miljø har betydning for kolesterolniveauet. Vi kender i dag flere arvelige tilstande, som giver svært forhøjet LDL-kolesterol. Cirka 10.000 danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolæmi (FH).

Kolesterolniveauet i de nordeuropæiske lande er højere, end man finder det i Sydeuropa og meget højere end i Asien. Vi ved, at kosten har betydning, men der er ingen tvivl om, at generne også spiller ind.

Forhøjet kolesterol ses også i forbindelse med andre sygdomme, for eksempel nedsat stofskifte, nyresygdomme, diabetes og ved alkoholmisbrug.

Hvordan føles forhøjet kolesterolindhold i blodet?

Man kan ikke mærke et forhøjet kolesterolniveau, men man kan mærke de følgevirkninger, der kommer i form af åreforkalkning og deraf følgende hjertekarsygdomme.

• Trykkende, knugende smerter bag brystbenet, eventuelt ud i armene eller op i halsen i forbindelse med fysisk anstrengelse og kulde, kan skyldes iltmangel i hjertet på grund af forkalkning (hjertekrampe - angina pectoris).

• Bliver symptomerne kraftigere og kommer i hvile, kan det være tegn på en blodprop i hjertets kranspulsåre.

• Andre symptomer kan være smerter i lægmuskulaturen ved gang på grund af dårligt kredsløb (klaudikatio), svimmelhed og synsnedsættelse.

Hvad sker der, når der er for meget kolesterol i blodet?

Selve åreforkalkningsprocessen starter allerede i ungdomsårene og den tidlige voksenalder og kan sammenlignes med kalkaflejringer i et vandrør.

Efterhånden bliver hullet mindre og mindre, overfladen bliver uregelmæssig, blodet kan ikke længere passere frit, og der dannes en blodprop, som sætter sig i det forsnævrede kar. Når blodforsyningen til et vævsområde ophører, dør vævet. Det vil sige, at hvis blodproppen for eksempel sidder i hjertets kranspulsåre, dør hjertemuskulaturen svarende til blodårens forsyningsområde. Der vil i stedet komme arvæv, og hjertet vil for eftertiden være svækket.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt at gøre sig klart, at forhøjet kolesterol kun er en af mange risikofaktorer for dannelsen af åreforkalkning. De tiltag, man selv kan gøre, bør derfor være rettet både mod forhøjet kolesterol og åreforkalkningen.

• Undgå at ryge. En nyere dansk undersøgelse har vist, at midaldrende kvinder og mænd, som ryger, har en henholdsvis 2,2 og 1,4 gange øget risiko for at få et hjertetilfælde. Risikoen falder efter rygeophør og er som ikke-rygere efter fem år.  
  

• Spis hjerterigtig kost. Her kan anbefales en middelhavskost bestående af meget brød, frugt, grøntsager, mindre mængde magert kød, fisk og olivenolie. Moderat indtag af magre, men kolesterolrige fødemidler såsom æg, skaldyr og indmad giver ikke forhøjet kolesterolniveau i blodet.  
  

• Moderat alkoholforbrug (rødvin) nedsætter LDL-kolesterolets skadelige virkning og øger HDL-kolesterol.  
  

• Dyrk motion. Motion selv i mindre mængde (1,5 km gang dagligt) kan nedsætte forekomsten af hjertekarsygdom.  
  

• Undgå overvægt, især overvægt, hvor fedtet sidder på maven.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der skal tages en blodprøve til bestemmelse af kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid niveauet i blodet.

En person bør undersøges for den arvelige form for forhøjet kolesterol, hvis:

• lægen finder kolesterolaflejringer i form af fortykkede sener (achillessenen eller på håndryggen) eller som fedtaflejringer i huden omkring øjnene.
  

• det af sygehistorien fremgår, at der er forhøjet kolesterol i flere generationer eller hos børn og unge og tidlige tilfælde af hjertekarsygdom i familien.

Kolesteroltallet stiger under graviditet og falder markant i forbindelse med et hjertetilfælde og anden alvorlig sygdom. Derfor skal lægen altid udelukke, at et afvigende kolesteroltal kan skyldes andre forhold eller sygdomme.

Hvordan behandles forhøjet kolesterolindhold i blodet?

Hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, så kan der være behov for medicinsk behandling. Der findes forskellige lægemidler, som kan nedsætte kolesteroltallet. Såfremt man har åreforkalkning eller diabetes, vil der næsten altid være behov for medicinsk behandling.

Hvilke bivirkninger kan der være ved forhøjet kolesterol?

Bivirkninger ved behandling med de kolesterolsænkende lægemidler, der hedder statiner, omtales ofte i dagspressen; men bivirkningerne er faktisk sjældne, og i større undersøgelser fandtes ikke flere bivirkninger hos personer, der var i behandling med statiner, end personer der fik placebo (snydetabletter). Hyppigst er imidlertid muskelsmerter, og ældre personer eller personer med lav kropsvægt har let øget risiko for bivirkninger. Man bør også altid være opmærksom på en øget risiko for bivirkninger, hvis man er i behandling med flere lægemidler på én gang.