Lindring af smerter ved gigt

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Omkring hver 8. dansker har gigt, hvor slidgigt (artrose), leddegigt og urinsyregigt hører til de mest almindelige former for gigt. Det er forskelligt, hvor meget man er plaget af sin gigt. Nogle kan leve uden at være påvirket af smerter, mens andre plages af smerter og har forringet livskvalitet. 

Hvis man har smerter, er der heldigvis gode muligheder for at behandle smerterne, ifølge Merete Hetland, der er professor på Københavns Universitet og overlæge, dr.med., ph.d. og speciallæge i reumatologi på Rigshospitalet. Merete Hetland forsker i gigt og er tilknyttet COPECARE (Copenhagen Center for Arthritis Research). Men før vi ser på behandlingsmuligheder, skal vi se på, hvorfor man får smerter som gigtramt. 

- Kroppen har smertereceptorer overalt. De underretter hjernen og fungerer som advarselssignaler om, at noget er galt et sted. Smerter kan skyldes inflammation (betændelse) eller mekaniske/anatomiske misforhold i leddet, siger Merete Hetland. 

Smerter der skyldes inflammation

Smerter kan skyldes inflammation og er almindelige, hvis man har en autoimmun gigtsygdom som f.eks. leddegigt eller urinsyregigt. 

- At man har en autoimmun gigtsygdom vil sige, at kroppens immunsystem ved en fejl opfatter raske celler i leddene som fremmede og derfor angriber de raske celler. Dermed opstår betændelse i leddene, som hæver, bliver varme og gør ondt. Inflammation kan også opstå ved slidgigt og forekomme i lettere grad, når et led med slidgigt bliver overbelastet, siger Merete Hetland.

At man har en autoimmun gigtsygdom vil sige, at kroppens immunsystem ved en fejl opfatter raske celler i leddene som fremmede og derfor angriber de raske celler 

Ofte kommer smerterne pludseligt, og så varer det timer, dage eller uger, før de klinger af. Man kan opleve smerter i forskellig grad. Ved leddegigt og urinsyregigt kan smerterne være næsten uudholdelige, og ved urinsyregigt kan alene en let berøring på huden udløse stærke smerter.

Mekaniske smerter

Ved slidgigt er smerterne typisk mekanisk betinget. Undertiden kan smerter ved leddegigt også være mekaniske. Man får ondt i knæet, hoften eller fingerleddet dér, hvor brusken er mere eller mindre forsvundet. 

- Det normale brusk og væv i og omkring leddet ødelægges, når man har slidgigt. Så gør det ondt, når man bevæger sig. Man har ikke længere brusk og væv som stødabsorption. Det er den hyppigste grund til, at man får mekanisk betingede smerter, siger Merete Hetland.  

Det normale brusk og væv i og omkring leddet ødelægges, når man har slidgigt. Så gør det ondt, når man bevæger sig 

Smertestillende og betændelseshæmmende behandling

Der findes mange typer medicin til behandling af smerter ved gigt. Valget af medicin afhænger af, hvilken gigtsygdom man har, og hvor angrebet man er. Den mildeste medicin er præparater med virkestoffet paracetamol, der virker både på mekaniske og inflammatoriske smerter. Paracetamol anvendes ved svage smerter og fås i håndkøb. 

Ved inflammatorisk gigt suppleres med smertestillende medicin, der også dæmper inflammationen. Disse midler har fællesbetegnelsen NSAID. Et eksempel er Ibuprofen. 

- Både ved paracetamol og NSAID-lægemidler er der tale om symptombehandling, dvs. man fjerner ikke årsagen til gigten, og stofferne virker kun, så længe man tager dem. NSAID-lægemidler har en række bivirkninger. Man kan få mavesår, øget risiko for hjerte-, lever- og nyresygdomme samt forhøjet blodtryk. Så man skal tage disse lægemidler i mindst mulig dosis i kortest mulig tid. I lave doser kan NSAID købes i håndkøb, ellers skal man have dem på recept, siger Merete Hetland.

Så man skal tage disse lægemidler i mindst mulig dosis i kortest mulig tid

Indsprøjtning med binyrebarkhormon

Ved inflammatoriske smerter kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon direkte i det betændte led være effektive. Det er hurtigtvirkende og vil dæmpe inflammationen i en periode. Ifølge Merete Hetland skal man være opmærksom på, at gentagne indsprøjtninger med binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger.

- Få indsprøjtninger har ikke den store betydning i forhold til bivirkninger, men hvis man får binyrebarkhormon mange gange, øges risikoen for at få knogleskørhed, infektioner, diabetes og åreforkalkning, ligesom man tager på i vægt. Huden bliver tynd og skrøbelig, og man får nemt blå mærker. Man kan desuden blive psykisk påvirket. De fleste bliver opstemte og får energi, så det kan skabe en afhængighed. Omkring 10 % bliver dog i stedet nedtrykte. Behandling med binyrebarkhormon mod inflammatoriske ledsmerter kan derfor sjældent stå alene, siger Merete Hetland.

Få indsprøjtninger har ikke den store betydning i forhold til bivirkninger, men hvis man får binyrebarkhormon mange gange, øges risikoen for at få knogleskørhed, infektioner, diabetes og åreforkalkning, ligesom man tager på i vægt 

Stærke smertestillende lægemidler

I særlige tilfælde behandler lægen med stærke smertestillende lægemidler som morfin og morfinlignende stoffer. Disse lægemidler virker dårligt på inflammatoriske smerter. Samtidig er de vanedannende. 

- Man begrænser typisk brugen af de stærke smertestillende lægemidler til de personer, der har mekaniske smerter, hvor der ikke er andre muligheder, som når man for eksempel har svær slidgigt og ikke kan få et nyt led, siger Merete Hetland. 

Man begrænser typisk brugen af de stærke smertestillende lægemidler til de personer, der har mekaniske smerter, hvor der ikke er andre muligheder 

Mandolgin er et smertestillende lægemiddel, som tilhører morfingruppen. Tidligere troede man fejlagtigt, at det ikke var vanedannende. Det har dog vist sig at være tilfældet, dog er det ifølge Merete Hetland lidt mindre vanedannende end morfin.

Årsagsbehandling

Lægemidler med det virksomme stof methotrexate hører til den type medicin, der går ind og behandler selv årsagen til f.eks. leddegigt og ikke kun smerterne. Lægemidlet virker betændelsesdæmpende og dæmper sygdomsaktiviteten ved at hæmme celledelingen og signalstoffer i immunsystemet. Midlet tages ugentligt og virker godt på de fleste, men har også bivirkninger, typisk i form af let kvalme dagen efter at medicinen er indtaget. 

Ved urinsyregigt benyttes lægemidler, som normaliserer urinsyreniveauet, så alle symptomer forsvinder efter en vis behandlingsperiode. Mest brugt er lægemidlet med det virksomme stof allopurinol. Lægemidlerne virker dog kun, så længe man tager dem, så det er vigtigt at fortsætte behandlingen, også selv om der kommer et urinsyregigtanfald. 

Der findes desværre endnu ingen medicin, som behandler årsagen til slidgigt.

Cannabisolie

Merete Hetland vil umiddelbart ikke anbefale cannabisolie, fordi der er for lidt viden på området.
 
- Gigt er ikke nævnt som diagnose i forsøgsordningen med cannabis. Vi har for lidt viden om virkningen af cannabis ved gigtsmerter, og derfor ordinerer gigtlæger ikke cannabisolie. Vi afventer resultaterne fra et stort forsøg, ledet fra Dansk Gigthospital i Sønderborg, som undersøger, om cannabisolie virker ved inflammatoriske gigtsygdomme, siger Merete Hetland.

Cannabisolie har ifølge Merete Hetland bivirkninger. Man kan føle sig træt, sløv, svimmel og utilpas samt usikker til bens. 

Lægerne ved endnu ikke, om cannabisolie kan interagere med andre lægemidler. 

Fysisk aktivitet som smertelindring

Ud over at tage imod tilbud om medicinsk behandling der kan gøre en stor forskel, er der også meget, man kan gøre selv for at mindske sine gigtsmerter. For alle gigtsygdomme gælder, at fysisk aktivitet er godt, også selvom det gør ondt. 

- Man må gerne træne til smertegrænsen. Det er i orden at have smerter under træning og et døgns tid efter træningen. Hvis man bliver ved med at have ondt, så er det tegn på, at man har taget for hårdt fat, siger Merete Hetland.

Man må gerne træne til smertegrænsen 

Selv lidt fysisk aktivitet kan gøre en forskel. Studier viser, at hvis man står af bussen et stoppested, før man skal af, så har man færre gigtsmerter. Derfor anbefaler Merete Hetland, at man tænker fysisk aktivitet ind i sin hverdag. 

- Du kan for eksempel tage trapperne i stedet for elevatoren. Du kan lægge din fjernbetjening væk og i stedet gå hen til tv’et, når du vil skifte kanal. Ud over de små dagligdags ting, du kan gøre for at få bevæget dig, er det også sundt at få pulsen op. Motion frigiver stoffer i hjernen, der virker smertestillende. Du kan dyrke motion, der får din puls op ved at gå en tur i rask tempo eller cykle. Løbetræning er typisk ikke en god idé, fordi de fleste får mere ondt af løb, fordi det belaster leddene, siger Merete Hetland.

Motion frigiver stoffer i hjernen, der virker smertestillende 

Varmtvandstræning er godt mod smerter, dels fordi vandets varme virker smertelindrende, og vandet bærer dig oppe, så du kan lave øvelser i vand, som ellers er svære at lave på land. 

Især ved slidgigt er styrketræning meget vigtigt. Studier viser, at man kan udskyde indoperering af et nyt knæ flere år ved styrketræning og balanceøvelser. Danske fysioterapeuter tilbyder træning målrettet til personer med slidgigt.

Massage giver velvære, mens det står på, men Merete Hetland understreger, at massage er symptombehandling, der ikke giver varig effekt på smerterne. Meditation, yoga og pilates kan også virke smertestillende, og flere studier har vist, at gigtaktiviteten mindskes hos patienter med leddegigt. 

Kost betyder noget

Du kan også hjælpe dig selv til færre smerter ved at spise sundt og varieret. Og så er det vigtigt at holde snor i din vægt, fordi overvægt belaster leddene og kan give flere smerter.

Når det gælder kosttilskud, som hævder, at de hjælper på smerter, er der dårlig dokumentation, for at de virker. Derfor bør man overveje, om man vil bruge penge på kosttilskud, mener Merete Hetland. 

Ved slidgigt tyder forskning på, at ingefær har nogle antiinflammatoriske egenskaber, der er beslægtet med NSAID-præparater. Fiskeolie har også en vis effekt.

Hvis man har urinsyregigt, skal man være opmærksom på, at livsstil betyder meget for sygdommen. Visse føde- og drikkevarer kan forværre gigten. Det gælder for eksempel kød, indmad og skaldyr. Indtagelse af alkohol skal begrænses. 

- Ved leddegigt kan det have en vis effekt at undgå rødt kød, rødvin og spise antiinflammatorisk. Men den samlede effekt er begrænset sammenlignet med medicinsk behandling. Så derfor vil jeg utvetydigt anbefale, at leddegigt behandles medicinsk, siger Merete Hetland. 

Så derfor vil jeg utvetydigt anbefale, at leddegigt behandles medicinsk