Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Det mentale helbred

Udgivet: af Poul Videbech, Professor i psykiatri

Medicinsk behandling af depression

Medicin og terapi påvirker hjernen på måder, der minder om hinanden

Det er en udbredt misforståelse, at hvis man behandler depression eller angst medicinsk, er det fordi, man tror, at sygdommene skyldes en afsporet kemi inde i hjernen og ikke psykologiske forhold.

Det ligger i opfattelsen af sjæl og legeme som noget adskilt - hvilket er en integreret del af vores kristne kultur - at det er svært at forestille sig, at vores tanker og følelser er intimt sammenhængende med de kemiske og elektriske processer inde i vores hjerne. Det er ikke det samme som at sige, at vores tanker og følelser kan reduceres til disse fænomener. Der er ingen tvivl om, at vores indre liv er mere end summen af de processer, det udspringer af.

En depression kan ganske vist beskrives på et kemisk/fysisk plan, men man kan ikke få smerten og lidelsen med ind i billedet, for slet ikke at tale om forholdet til andre mennesker, som også påvirkes ved en depression. Dette vil kun kunne beskrives ved hjælp af andre videnskaber, som for eksempel psykologi og måske sociologi. Derfor vil man aldrig kunne erstatte psykiateren eller psykologen med en neurobiolog.

PET-undersøgelser af hjernens stofskifte og blodgennemstrømning viser, at både psykoterapi og medicin påvirker hjernen på måder, der minder meget om hinanden. Nogle mennesker opfatter imidlertid det ene som mere fint og rigtigt end det andet. Det afgørende må dog være, at man vælger den behandling - eller kombination af behandlinger - som er dokumenteret effektiv, samtidig med at der i videst muligt omfang tages hensyn til individuelle forhold og ønsker. Som nævnt andetsteds er medicinsk behandling i kombination med samtaler oftest mest effektivt ved sværere depressioner.

Læs også:

Det kan give ubehagelige ophørssymptomer at trappe ud af en behandling med antidepressiv medicin, men du kan heldigvis selv gøre noget og mindske risikoen for at få symptomerne. Læs artiklen Sådan siger du farvel til antidepressiv medicin

Hvilke typer medicin findes der?

Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i hjernen:

  • De gamle tricykliske antidepressiva (TCA).

  • Stoffer, der påvirker serotonin i hjernen. Kaldes på engelsk: Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) - eller 'lykkepiller'. De 'grønne lykkepiller' (perikon) hører også til i denne gruppe.

  • Stoffer, der påvirker noradrenalin i hjernen. Kaldes på engelsk: Selective Noradrenalin Reuptake Inhibitors (NaRI).

  • Stoffer, der påvirker både serotonin og noradrenalin i hjernen (Serotonin and Noradrenalin Reuptake Inhibitors (SNRI) samt Noradrenalin and Serotonin Specific Antidepressant NaSSA).

  • Et relativt nyt stof virker ved at stimulere melatonin-receptorerne og regulerer derved vores døgnrytme.

De klassiske tricykliske stoffer griber ind i en lang række af hjernens transmittersystemer (blandt andet serotonin-, noradrenalin-, acetylcholin-stofskiftet). Dette giver en meget sikker effekt, men også mange bivirkninger. På grund af de mange bivirkninger har der været et meget stort ønske om at udvikle nye antidepressive midler med færre bivirkninger. Desuden har man også ønsket stoffer, der var mindre farlige ved en overdosis. Dette har ført til udviklingen af de sidste kategorier af stoffer, som nævnt ovenfor.

Hvor effektive er pillerne?

Ved svære depressioner er stofferne effektive i omkring 60 procent af tilfældene. Jo værre depressionen er, desto bedre virker stofferne. De kan med særlig god effekt kombineres med psykoterapi, hvilket er dokumenteret i helt nye undersøgelser. Kun elektrochok-behandling er mere effektiv end den medicinske behandling af depression. Ofte er det dog nødvendigt at prøve sig lidt frem med, hvilket præparat der virker bedst til den enkelte. Så man skal ikke give op, hvis det første stof, man prøver, ikke virker. På den anden side er det vigtigt at se i øjnene, at medicinen er to til seks uger om at virke.

Til sammenligning skal det nævnes, at der er nogenlunde samme succesrate (60 procent) af de mest effektive psykoterapiformer, vi kender, nemlig kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi. Effekten af disse behandlinger sætter typisk ind efter en til to måneder. Det er også vigtigt at bemærke, at virker psykoterapien ikke, kan det være, at medicinen gør og omvendt.

Det er meget vigtigt, at lægen giver sig god tid til at stille depressionsdiagnosen. Gerne i løbet af flere samtaler. Medicin virker nemlig dårligt ved let depression, krisetilstande og sorgreaktioner - og giver i sådanne tilfælde kun bivirkninger.

Hvilke kliniske effekter har medicinen?

De kliniske virkninger er fælles for flere af stofferne. Derimod er bivirkningerne temmelig forskellige. Her omtales først de ønskede virkninger:

  • En stemningshævende effekt (inden for 1-4 uger). Det vil sige, at det sygeligt forsænkede stemningsleje gradvist hæves. Derimod viser undersøgelser, at normal tristhed og sorg ikke påvirkes.

  • En hæmningsløsende virkning (inden for 8-10 dage). Det vil sige, at den forstening (den såkaldte psykomotoriske hæmning), som depressive mennesker ofte lider af, hæves.

  • For visse af stofferne: En sløvende/beroligende effekt (aftager oftest efter 1-2 uger). Dette er en stor fordel for patienter, hvis søvn er forstyrret af depressionen, fordi hele dosis (efter samråd med lægen) kan tages til natten, så søvnen sikres. Dette gælder særligt for TCA og NaSSA, som nævnt ovenfor.

  • Angstdæmpende effekt. Forebygger panikanfald. Dette gælder i særlig grad for de stoffer, der påvirker serotonin og har betydet, at mange mennesker med svær angst kan leve et normalt liv.

  • Modvirker tvangstanker og tvangshandlinger. Dette gælder også for de stoffer, der påvirker serotonin.

  • Smertestillende effekt ved smerter, der er meget vanskelige at behandle med andre midler. Dette gælder for TCA og SNRI.

Risikoen for misbrug

Antidepressive midler kan ikke misbruges. Man bliver ikke høj af dem og oplever intet sus ved at tage dem, som man for eksempelvis kan opleve det med heroin, ecstacy eller stesolid-præparater. Tværtimod vil bivirkningerne forhindre et misbrug. Det ses meget hyppigt, at mennesker med ubehandlet angst eller depression, begynder at drikke for at dulme de rædsomme symptomer. Hvis man så behandler de oprindelige symptomer effektivt, så er vejen banet for at komme ud af misbruget. På den måde kan antidepressiv medicin mindske tendensen til misbrug.

Giver man pillerne til raske mennesker, bliver de ikke lykkelige eller får noget særligt ud af dem – udover bivirkningerne!

Læs også:

I vinterhalvåret falder energiniveauet hos mange danskere. Nogle ryger helt ned med flaget og får det, man kalder en vinterdepression. Læs artiklen Ramt af vintermørket

Alt, der virker, har bivirkninger

Nedenfor nævnes nogle almindelige bivirkninger samt enkelte mere sjældne. Heldigvis er det ikke alle patienter, der får alle bivirkninger. Enkelte patienter mærker slet ikke nogle bivirkninger overhovedet.

Visse af stofferne - men som regel ikke SSRIerne - er sløvende, i alt fald i starten af behandlingen. Dette er en bivirkning, hvis man for eksempel tager stoffet om morgenen. Men kan man ikke sove om natten på grund af depressionen, kan effekten udnyttes ved at hele dosis tages inden natten. Dette sikrer en god nattesøvn, hvorved den deprimerede hurtigere genvinder sine kræfter. Inden man selv eksperimenterer med dette, bør man dog spørge sin læge til råds.

De seksuelle bivirkninger er ofte yderst generende. Ganske vist kan man håbe på, at de forsvinder efter nogen tid, men det kan blive nødvendigt at skifte præparat. Dette kræver samråd med ens psykiater.

Bivirkninger ved SSRI-præparaterne

  • kvalme, appetitløshed

  • svimmelhed

  • nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme

  • søvnbesvær, særligt hvis pillerne tages om aftenen

  • hovedpine

  • øget svedtendens, nedsat spytproduktion

  • forøget angst og uro i starten af behandlingen

  • meget sjældent: udløsning af mani.

Desuden skal nævnes, at nogle mennesker føler sig følelsesmæssigt afdæmpede af behandlingen, hvilket kan opleves som meget generende.

Den øgede risiko for angst og uro, som ses i starten af behandlingen, kræver, at lægen følger patienten med hyppige samtaler i denne fase. Det er i meget sjældne tilfælde beskrevet, at unge mennesker kan opleve selvmordstanker, måske på grund af dette. Af samme grund har Sundhedsstyrelsen bestemt, at speciallæger i psykiatri eller børnepsykiatri skal indover en sådan behandling.

En anden grund til at hyppige samtaler er særligt vigtige i starten af forløbet er, at man jo får bivirkningerne med det samme, mens de gunstige virkninger først kommer senere – så man har brug for al mulig støtte. Desuden har man brug for støtte til at takle de virkninger depressionen har på ens tilværelse. For eksempel med hensyn til arbejde og ægteskab.

Nye retningslinjer ved brug af det virksomme stof Citalopram og Escitalopram

Bivirkninger ved TCA-præparaterne

  • svimmelhed, når man rejser sig hurtigt op fra siddende/liggende stilling

  • mundtørhed

  • besvær med at fokusere med øjnene

  • tendens til forstoppelse, hos ældre mænd vandladningsbesvær

  • nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme, særligt ved de præparater der har udtalt serotonin-effekt

  • sløvhed i vekslende grad, afhængigt af præparat aftager efter én-to uger

  • hos ældre mennesker kan ses forvirringstilstande

  • vægtøgning kan ses

  • meget sjældent: udløsning af mani.

BIVIRKNINGER VED SNRI-PRÆPARATERNE

Udover de bivirkninger, der er nævnt under SSRI-præparaterne forhøjet blodtryk (hvorfor blodtrykket bør kontrolleres).

Bivirkninger ved NaSSA-præparaterne

  • døsighed

  • mundtørhed

  • vægtøgning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når man ønsker at holde op igen med medicinen, skal man trappe langsomt ned. Ellers kan man få ubehagelige ophørssymptomer.

Mere om det mentale helbred

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies