Sådan siger du farvel til antidepressiv medicin

Influenzalignende tilstande som kvalme, hovedpine, muskelsmerter og svedeture er symptomer, som kan være forbundet med udtrapningen af antidepressiv medicin. De kan være ubehagelige, men det er vigtigt at understrege, at symptomerne ikke er farlige, og at de som regel går hurtigt over igen. Og de fleste kan trappe ud af antidepressiv medicin uden problemer. Det fortæller Lars Vedel Kessing, professor og overlæge på Psykiatrisk Center, Rigshospitalet.

Lars Vedel Kessing forklarer, at man kan inddele ophørssymptomerne i to forskellige grupper.

Den første gruppe er den største på 20-30 procent, der får lettere og forbigående, influenzalignende symptomer, der varer mellem en uge og 14 dage. Nogle får også psykiske symptomer som for eksempel træthed, uro, anspændthed og tristhed i forbindelse med udtrapningen af medicinen. Disse symptomer kan forveksles med tilbagefald til depression.

Den anden gruppe er sjælden med længerevarende og sværere, influenzalignende symptomer.

- Fælles for begge scenarier er, at man diskuterer symptomerne med lægen og beslutter, hvad der skal ske, siger Lars Vedel Kessing.

Hvornår skal man trappe ud?

Ifølge Lars Vedel Kessing er der to scenarier for, hvornår tidspunktet for at afvikle medicinen er det rigtige.

Det første scenarie er, at behandlingen har stået på i nogen tid, og det går bedre. Er patienten inde i en stabil fase, hvor tingene går godt privat, på arbejdspladen osv., kan det være et godt tidspunkt at udfase medicinen.

Er man inde i en stabil fase og har taget medicinen i længere tid, kan det som sagt være et udmærket tidspunkt for udtrapningen.

Hvis livsomstændighederne modsat er stressende med skilsmisse, problemer med at komme tilbage i arbejde eller lignende, så er tidspunktet måske ikke det rigtige.

Det andet scenarie er, at behandlingen ikke har nogen effekt, at der er bivirkninger eller begge dele, så man er nødt til enten at stoppe behandlingen eller skifte til en anden type medicin.

- Udover en tæt dialog med lægen, er det vigtigt at tale med sine nærmeste pårørende for at pejle sig ind på det rigtige tidspunkt i forhold til både behandlingen og livsomstændighederne generelt, lyder anbefalingen fra Lars Vedel Kessing.

Er man inde i en stabil fase og har taget medicinen i længere tid, kan det som sagt være et udmærket tidspunkt for udtrapningen.

- Vi taler med patienten og gerne med de pårørende om, hvad sandsynligheden er for, at det går godt. Jo flere depressioner, man har i bagagen, desto længere bør behandlingen fortsætte. Som pejlemærke bør behandlingen fortsætte i et antal år, der svarer til antallet af depressioner. Har man haft to-tre depressioner, bør behandlingen derfor fortsætte to-tre år, før man vælger at udfase medicinen, siger Lars Vedel Kessing.

Udover sygdomshistorikken er sværhedsgraden af depressionen også afgørende for, hvornår behandlingen kan stoppe.

- Har man for eksempel haft psykotiske symptomer, selvmordsforsøg eller selvmordstanker, anbefaler vi at forlænge behandlingen, siger Lars Vedel Kessing.

Hvor lang tid skal man bruge på udtrapningen?

Når beslutningen om at trappe ud er taget, skal man som det næste lægge en plan for selve udtrapningen sammen med sin læge.

Man kan godt trappe ud af medicinen på 14 dage, som vil være relativt hurtigt, og man kan gøre det over nogle måneder. Den rigtige timing er en individuel ting, men det gælder for alle, at med mindre der er bivirkninger, er der absolut ingen grund til at forhaste sig. Jo langsommere udtrapning desto bedre for at undgå tilbagefald og udvikling af ny depression. Derudover skal man også se på, hvor mange depressioner man har haft tidligere – jo flere man har haft, desto langsommere skal man trappe ud, siger Lars Vedel Kessing.

Han forklarer videre, at der som udgangspunkt ikke er afgørende forskel på ophørssymptomerne forbundet med de forskellige typer af antidepressiv medicin. Har man svære symptomer kan det dog være en mulighed at skifte til en anden type antidepressiv medicin med længere halveringstid – det vil sige den tid der går, før lægemidler er udskilt fra kroppen.

Hvilken dosering?

Også doseringen spiller ind, når man skal planlægge udtrapningen, og her har historikken igen en betydning.

- Er man i behandling for første gang, kan man sætte dosis ned med for eksempel en tredjedel om ugen. Har man haft flere depressioner, kan man sætte dosis ned med en femtedel eller fjerdedel hver tredje uge eller måned. Det afhænger helt af den enkelte patient, hvor ivrig man er efter at komme af med medicinen og den risiko, man ønsker at tage, fortæller Lars Vedel Kessing.

Hvis den planlagte dosis ikke fungerer, kan man i dialog med lægen justere på dosis.

- Det første, man kan forsøge sig med, er at sætte dosis op igen i en uge eller to. Herefter prøver man at trappe ud igen, men denne gang med en langsommere udtrapning - det virker for de fleste. For de 5 til 10 procent, der har svære og længerevarende symptomer, kan man skifte over til en type medicin med længere halveringstid, siger Lars Vedel Kessing.