Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Kost, motion og livsstil

Udgivet: af Maj Dahl-Rasmussen, journalist

Træning er godt for lungesyge

Åndenød, hoste og trykken for brystet under fysisk aktivitet. Det kender mennesker, som har en lungesygdom, alt for godt. Træning er vejen frem.

KOL, astma og lungekræft er de mest almindelige lungesygdomme i Danmark. Har man en af de sygdomme, vil man i mere eller mindre grad opleve at have svært ved at få vejret, når man er fysisk aktiv. Hvis man er i dårlig form, hvis ens lungesygdom er fremskreden eller den er kompliceret, kan selv ganske let aktivitet betyde, at man får åndenød, hoste og trykken for brystet. 

- De symptomer kan skyldes mange årsager, afhængigt af hvilke af de tre lungesygdomme det drejer sig om. Fælles for sygdommene er, at vejrtrækningen bliver mere besværet, og i svære tilfælde bliver blodet dårligere iltet. Dermed sætter lungesygdommene begrænsninger for, hvor fysisk aktiv man kan være, siger Henrik Hansen. Han har en ph.d. i rehabilitering, er fysioterapeut og arbejder på Lungemedicinsk Forskningsenhed på afdeling for lungemedicin på Hvidovre Hospital.

 

Fælles for sygdommene er, at vejrtrækningen bliver mere besværet, og i svære tilfælde bliver blodet dårligere iltet

 

Ved KOL og astma er det ens luftveje som trækker sig sammen, og gør det svært at trække vejret. Når det kommer til lungekræft, så får man vejrtrækningsproblemer, fordi noget af lungevævet er ødelagt eller fordi en kræftknude blokerer for luften. 
    
Når man som lungesyg får åndenød af at bevæge sig, er det nærliggende at få den tanke, at man bør afstå fra at være fysisk aktiv. Men det er faktisk nu, man bør komme i gang.

- Træning vil på sigt typisk gøre, at man kan foretage sig mere i det daglige, mens lungesygdommen i bedste fald forbliver stabil, om end den i mange tilfælde desværre forværres med tiden, siger Henrik Hansen.

 

Træning vil på sigt typisk gøre, at man kan foretage sig mere i det daglige, mens lungesygdommen i bedste fald forbliver stabil, om end den i mange tilfælde desværre forværres med tiden

 

Du vil kunne mere

Det ødelagte lungesystem bliver ikke bedre af træning. Det er andre dele af kroppen, der reagerer på træningen og gør, at man ikke så hurtigt får åndenød ved fysiske aktiviteter og gøremål. 

Det sker på flere måder. Hjertet bliver stærkere og bedre til pumpe ilt ud i kroppen. De muskler, man bruger til at trække vejret med, bliver også mere udholdende, når vejrtrækning øges under fysiske aktiviteter, så man kan trække vejret mere effektivt uden at blive træt.

Når man som lungesyg får åndenød af at bevæge sig, er det nærliggende at få den tanke, at man bør afstå fra at være fysisk aktiv. Men det er faktisk nu, man bør komme i gang.

Også musklerne i arme og ben bliver påvirket af træning. I dem dannes der flere små blodkar, kapillærer. Des flere små blodkar, der er, des lettere er det for musklerne at optage ilt fra blodet. Inde i muskelcellerne sker der desuden det, at der dannes flere ’små forbrændingsfabrikker’, som omdanner ilten til energi. 

Så alt i alt medfører træning, at man kan trække vejret mere effektivt uden at blive udtrættet, at hjertet bliver bedre til at pumpe ilt ud i kroppen, og at ilten lettere bliver optaget i musklerne og omsat til energi. 

- Man vil stadig få åndenød, hoste og trykken for brystet, når man er fysisk aktiv – det forsvinder aldrig helt og afhænger helt af, hvilken lungesygdom man har. Men med træning vil der gå længere tid, før åndenøden sætter ind, så man kan foretage sig flere ting i hverdagen. Og det kan betyde meget for ens livskvalitet, siger Henrik Hansen. 

 

Men med træning vil der gå længere tid, før åndenøden sætter ind, så man kan foretage sig flere ting i hverdagen

 

Træning skal være sjovt

Alle former for træning, hvor man anstrenger sig, til man bliver forpustet, hjælper. Så enkelt er det. 

Vil man have mest muligt ud af sin træning, skal man både konditions- og styrketræne. Konditionstræning er træning, hvor man bevæger sig i længere tid ad gangen. Det kan for eksempel være at gå eller cykle. Det skal man helst gøre en halv til en hel time hver dag. Med den form for træning, får man en større udholdenhed. 

At styrketræne vil sige, at man laver øvelser, som er så hårde, at man kun kan gentage dem få gange. Og at man bliver ved med den samme øvelse, indtil man bliver så udmattet i musklerne, at man ikke kan lave flere. Det kan være dybe knæbøjninger, armstrækninger og træning med elastikker. Det kan også være træning i maskiner og med vægte. Den form for træning er mest effektiv, når man laver den to-tre gange om ugen i en halv times tid. 

Med stærkere muskler vil man blive bedre til at klare trapperne, løfte sine indkøbsposer, flytte på lænestolen – alt, som er tungt og hårdt. 

- En halv til en hel times træning om dagen, og så styrketræning oveni, kan lyde af uoverskueligt meget, og nogle vil sige: Glem det! Men det er helt fint og et fornuftigt udgangspunkt at starte i det små og lægge mere til, efterhånden som man får overskud og motivation til det. Det kan også være fornuftigt at dele træningen op i mindre bidder og tage 10 eller 15 minutter ad gangen, forklarer specialisten i lungesygdomme og træning.

 

Men det er helt fint og et fornuftigt udgangspunkt at starte i det små og lægge mere til, efterhånden som man får overskud og motivation til det

 

For at komme i gang med at træne – og blive ved med det – er det godt, hvis man kan finde en måde at træne på, som man synes er sjov, og som vækker en positiv oplevelse i en. Konditionstræning kan ud over gå- og cykelture også være dans, boldspil og hårdere havearbejde, såsom at køre nedfaldne æbler væk på en trillebør. Og styrketræningen behøver ikke foregå med vægte og maskiner. Det findes også som holdtræning. Fodboldfitness er der faktisk også noget, der hedder – en mulighed som en del mænd nok vil være glade for. 

For mange vil det være lettere at komme afsted til træning, hvis der også er et socialt element i det. For eksempel holdtræning, hvor man tager en kop kaffe sammen bagefter. Eller hvis man kan motionere sammen med nogen, man kender. 

Det er ikke farligt

Når man er lungesyg, kan det til en start føles ubehageligt at træne. Derfor kan det være en god ide at få vejledning i, hvordan man kan være fysisk aktiv og træne fra en sundsfaglig person med kendskab til sygdommene, bl.a. om hvordan man kan håndtere symptomerne på åndenød. Det vil hjælpe mange godt på vej. Desuden har flere patientforeninger rådgivningslinjer, hvor man kan ringe og skrive om gode råd om træning og åndenød. Der er dog stor forskel på, hvordan man oplever symptomerne, og flere vil sagtens kunne begynde at træne og vedligeholde deres egen træning uden at konsultere en sundhedsfaglig person.

- De, som har trænet tidligere, er bekendt med at anstrenge sig, blive forpustede og at få ondt i musklerne. Derfor oplever de ikke, at symptomerne er så slemme og har lettere ved at affinde sig med dem. Omvendt kan de, der ikke har trænet ret meget gennem livet, synes, at det er meget ubehageligt at få åndenød og mærke, at hjertet slår hårdere. Og de kan blive bange for, at træningen er farlig. Det kan afholde dem fra at anstrenge sig og dermed ikke få ret meget ud af at træne, siger Henrik Hansen. 

 

De, som har trænet tidligere, er bekendt med at anstrenge sig, blive forpustede og at få ondt i musklerne. Derfor oplever de ikke, at symptomerne er så slemme og har lettere ved at affinde sig med dem

 

En faktor, som kan gøre det vanskeligt at holde træningen ved lige, er, at ens lungesygdom går op og ned i styrke, så det er mere eller mindre ubehageligt at træne. I de dårlige perioder skal man skrue ned for intensiteten i træningen, for eksempel ved at træne i kortere tid, så den er til at overkomme, men ikke for den daglige aktivitet og træning. 

- Nogle er gode til at selv at regulere træningen, særligt dem, som har erfaring med træning fra tidligere. Andre har brug for vejledning, for eksempel på et rehabiliteringscenter eller hos en fysioterapeut. Det er meget vigtigt, at man kan regulere træningen alt efter, hvor godt man har det. Ellers er der risiko for, at man helt opgiver at træne, også efter at man er kommet godt i gang, siger Henrik Hansen. 

Når man går i gang med træning, er der nogle, der oplever, at åndenøden, hosten og trykken for brystet kommer meget pludseligt. Det kan få nogle til at opgive at træne. Men man kan undgå at symptomerne kommer så pludseligt, hvis man varmer op, inden man går i gang. Fem til ti minutter er nok, hvor man stille og roligt bevæger og strækker sig og kan mærke, at man bliver lidt varm i kroppen. 

- Det allervigtigste er dog, at man er fysisk aktiv – på en eller anden måde. Læg langsomt ud, måske med en gåtur på 5-10 minutter. Al fysisk aktivitet er godt. Og så kan det jo være, at man får mod på mere, siger Henrik Hansen.

 Det allervigtigste er dog, at man er fysisk aktiv – på en eller anden måde

De tre almindeligste lungesygdomme

Astma:
Den grundlæggende årsag er sammentrækning af de små muskler omkring luftvejene, som herved forsnævres. Samtidig hæver slimhinden i luftvejene op, og der dannes slim, som blokerer for passagen af luft i de små luftveje, så det bliver sværere at trække vejret. Kronisk irritationstilstand i luftvejsslimhinden kan give vedvarende hoste og øget følsomhed for f.eks. stærke lugte, røg og damp.

KOL:
Åndenød ved KOL skyldes, at det er vanskeligt at trække vejret gennem forsnævrede luftveje. Vejrtrækningen kræver derfor mange kræfter, og det føles som åndenød. Vejrtrækningen kan af og til høres som pibende og hvæsende. Ved svære tilfælde af KOL bidrager den dårlige iltning af blodet også til åndenød på grund af ødelagte luftsække.

Lungecancer:
Der kan være forskellige årsager til åndenød ved lungekræft: Selve kræftknuden, væske mellem lungehinderne; blodmangel; lungebetændelse; kronisk bronkitis eller kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL); hjertesygdom; blodprop i lungerne. Disse årsager skal behandles medicinsk, men sideløbende med denne behandling er daglig fysisk aktivitet og ugentlige træninger en vigtig sidebehandling til det medicinske forløb.

Kilde: Ph.d. og fysioterapeut Henrik Hansen, Lungemedicinsk Forskningsenhed på afdeling for lungemedicin, Hvidovre Hospital

Så mange lider af KOL, astma og lungekræft

KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom: ca. 100.000 er i behandling for KOL. Men regner man dem med, som har uopdaget KOL, ligger tallet snarere på 320.000.

Astma: ca. 260.000 til 280.000.

Lungekræft: I 2016 levede 11.191 personer med sygdommen, dvs. både personer, som var i behandling eller gik til kontrol, og personer, som blev betragtet som raske.

Kilder: Lungeforeningen, Sundhedsdatastyrelsen og Kræftens Bekæmpelse

Mere om kost, motion og livsstil

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies