Ulovlige engangs e-cigaretter skader kroppen

– De unge får ikke blot lyst til mere. Hjernen bliver primet til at synes, at det er lækkert at bruge puff bars, og vil have mere af de her rusmidler. Den bliver simpelthen en rusmiddelhjerne, forklarer Charlotta Pisinger om de ulovlige puff bars påvirkning.

Som forskningsoverlæge og professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet betegnes Charlotta Pisinger som landets førende tobaksekspert. Hendes forskning har vundet stor opmærksomhed herhjemme såvel som internationalt, ligesom hun har skrevet de nationale retningslinjer for rygeafvænning.

Når man så tilsætter smage, så får børn en fejlopfattelse af, at de her nikotinholdige produkter er uskadelige og at det er et slik-produkt.

Gennem forskningen ved Charlotta Pisinger, hvor skadende rygning er på hjernen og kroppen i det hele taget. De forbudte puff bars gør hende bekymret. Puff bars indeholder nemlig ofte meget mere nikotin end almindelige cigaretter og de gør stor skade på den endnu ikke færdigudviklede unge hjerne.

Puff bars er plastik-engangs e-cigaretter, man smider i skraldespanden, når man har inhaleret dem og de er tomme. De indeholder ofte høje niveauer af nikotin og har ikke en børnesikring. Og så er de tilsat smag, så børn og unge synes om dem.

– At tilsætte smag til e-cigaretter er forbudt, ligesom man har forbudt smag i almindelige cigaretter. Cigaretter og cigaretsurrogater skal smage af tobak og ikke af slik. Vi har meget stor viden om, at det især er unge mennesker, som føler sig tiltrukket af smage. Cigaretter og e-cigaretter smager grimt uden smag. Når man så tilsætter smage, så får børn en fejlopfattelse af, at de her nikotinholdige produkter er uskadelige og at det er et slik-produkt, forklarer Charlotta Pisinger.

Svært afhængighedsskabende

Charlotta Pisinger er meget foruroliget over, at en ny rapport, Paragraf Røg, med tendenser fra år 2022 viser, at de ulovlige puff bars er så populære blandt børn og de helt unge.

De unge, som begynder at eksperimentere og bruge e-cigaretter, har cirka 3 gange højere risiko for at begynde at ryge.

Rapporten viser, at puff bars er mest populære i de yngste aldersgrupper, altså blandt de 15-17-årige. I den aldersgruppe er det 10,1 %, der bruger dem, imens det er 7 % blandt de 18-24-årige.

– Men vi mener faktisk, at det er populært blandt unge, som er endnu yngre. Det vi hører fra skolerne er, at det er populært helt ned til 4.-5. klasse, konstaterer Charlotta Pisinger.

Er børn og unge i særlig risiko for at blive afhængige af puff bars?

– Jo yngre de er, desto værre er det. Der dannes ofte hurtigt afhængighed og de unge får abstinenssymptomer som uro, koncentrationsbesvær, irritabilitet, når de ikke får nikotin hyppigt. Jo yngre de er, desto større skade vil der formentligt ske. Netop fordi nikotinen, som andre rusmidler, forstyrrer hjernens dannelse, da hjernen ikke er færdigudviklet før ved 25-årsalderen. Den er populært sagt under ommøblering i teenageårene. Der sker rigtigt mange ændringer i den, hvor den bliver færdigskabt. De ændringer bliver forstyrret, fordi de nerveforbindelser der dannes, ikke bliver dannet som de skal. Imens andre forbindelser i hjernen, der burde blive nedlagt efter den tidlige ungdom, ikke bliver det. Fx vil stor impulsivitet og at man kaster sig ud i ting uden at tænke over konsekvenserne fortsætte ind i voksenlivet. Det er langtidsfølger, man ikke kan ændre på.

Hvis man har røget puff bars som barn og ung, stiger risikoen så for at begynde at ryge almindelige cigaretter, når de unge bliver voksne?

– De unge, som begynder at eksperimentere og bruge e-cigaretter, har cirka 3 gange højere risiko for at begynde at ryge. Det er fordi, de bliver afhængige af nikotinen, ligesom de kommer i nogle grupper, hvor man både damper e-cigaretter og måske også ryger almindelige cigaretter. Og så er det nemmere at tage skridtet videre. Det er meget foruroligende, pointerer Charlotta Pisinger.

Hjernen modnes ikke, som den skal

Det, der bekymrer forskere som Charlotta Pisinger mest, er nikotinens virkning, da den er meget svært afhængighedsskabende. Det gør samtidigt, at de ofte store mængder nikotin man indtager, har mange skadelige effekter på den umodne hjerne.

Man kan populært sige, at hjernen bliver fastfrosset som en teenagehjerne.

Nikotinen forstyrrer den kognitive funktion. Det vil sige, at de unge vil have sværere ved at koncentrere sig og have dårlig opmærksomhed. Der er desuden øget risiko for angst og depression på lang sigt, da neuronerne ved dannelsen af hjernen bliver forstyrret. Det gør også, at de unge har meget sværere ved at håndtere stress og har lavere selvkontrol.

– Man kan populært sige, at hjernen bliver fastfrosset som en teenagehjerne. Den bliver altså mere impulsdrevet og ikke modnet, som den skal, da nikotinen forstyrrer færdigdannelsen. Vi ser også, at brugen af puff bars er en gateway til afhængighed, hvor der er tre gange så stor risiko for at begynde at ryge sidenhen. Hvis man senere stifter bekendtskab med kokain, hash eller lignende, ser vi også, at nikotin øger sandsynligheden for, at man får den mere positive effekt, der søges, og at man har større risiko for at blive afhængig af disse stoffer.

E-cigarettens skadelige virkning

Selvom Charlotta Pisinger fortæller, at vi endnu ikke kender til langtidsfølgerne af e-cigaretter, som har været på markedet i omtrent 15 år, så viser forskning allerede nu, at e-cigaretter skader hjernen pga. nikotinens afhængighedspotentiale og øvrige skadelige virkning. Desuden kan overdosering af nikotin give kvalme, uro, hjertebanken, mm., ligesom de kan eksplodere og forårsage forbrændinger.

– Der foreligger flere tusinder undersøgelser i dag, hvoraf mange af dem indikerer, at der vil komme skadelige effekter på lang sigt. Man har fx et studie med unge mennesker, som aldrig havde røget og som begyndte at dampe e-cigaretter. Det var mere end 10 gange så sandsynligt, at de rapporterede, at de havde symptomer fra lungerne, end unge der ikke havde brugt e-cigaretter. Man regner med, at der vil være øget risiko for lungesygdomme, hjertekarsygdomme og formentligt også for kræft, men vi kan ikke sige noget med sikkerhed endnu.

I prøver kan man altså se helt ned på celleniveau, hvad der sker, når man bruger e-cigaretter, forklarer Charlotta Pisinger.

– Vi har studier, hvor man laver eksperimenter med celler og hvad der sker med dem, når de bliver udsat for e-cigaret-dampe. Vi har også dyrestudier, befolkningsundersøgelser og eksperimentelle studier med mennesker. Vi har altså meget baggrundsviden, vi mangler bare, at tiden går, så vi ser, om pengene passer i den anden ende.

Hvorfor begynder børn og unge at bruge puff bars?

Det er et spørgsmål, der er svært at svare på for Charlotta Pisinger. Men den tillokkende smag og de populære influencers på de sociale medier påvirker børn og unge i høj grad.

– Børn og unge begynder, når de er sammen med venner. For at være en del af fællesskabet, af nysgerrighed og for at virke voksne. Vi har jo også internettet og de sociale medier, hvor der er mange influencers, som promoverer de her produkter. Det er godt nok blevet forbudt herhjemme, men internettet er jo internationalt. Jeg ved fx, at mit 10-årige barnebarn følger youtubere fra England og USA og i de lande er det ikke forbudt. Herhjemme er vi heldigvis mere strikse. Vi har fået en lovgivning på plads, fordi vi gjorde politikerne opmærksomme på, at nogle af de her nikotinprodukter generelt blev markedsført af industrien via de unge influencers, pointerer Charlotta Pisinger.

– De unge bliver betalt for at markedsføre dem, og de kommer lige ind i børneværelset og ind i børnenes hjerter. Børnene beundrer jo de her influencers, som er med til at promovere og sælge produkterne. Men det sociale samspil, og det, at der er en populær dreng eller pige i klassen, som begynder at bruge en puff bar gør, at vennerne hopper med på det. Det er helt klart med til at drive det.