Knaser knæet i protest over trappen? Er kroppen så stiv om morgenen, at det er svært at komme ud af den varme seng? Eller kniber det med at strække og bøje fingrene? Så er det tid til at komme til lægen, for det kan være første symptom på gigt.
Især slidgigt og især hvis du er lidt oppe i årene. For næsten ingen slipper for at få slidgigt med alderen. Man regner med, at hver anden 40-årige og alle over 60 har slidgigt i et eller flere led og i forskellige grader. Slidgigt er dermed den absolut mest udbredte af de mange sygdomme i bevægeapparatet, der går under fællesbetegnelsen gigt. For gigt er ikke bare én sygdom. Betegnelsen dækker over 200 forskellige sygdomme, der alle rammer kroppens bevægeapparat, nemlig muskler, led og ryg.
I alt har omkring 700.000 danskere - eller 15,3 procent af den voksne befolkning - en eller anden form for gigt ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Tre ud af fire af de gigtramte lider af slidgigt, besvær med ryggen eller gigt i bløddele som muskler, sener og slimhinder. Den sidste fjerdedel har forskellige typer betændelse (inflammation) i led og bindevæv. De fleste af de inflammatoriske gigtsygdomme er sjældne, bortset fra kronisk leddegigt.
Man kender ikke til bunds grunden til, at nogle mennesker får gigt, og alt efter hvilken gigtsygdom, der er tale om, er der også forskellige årsager.
Men man ved, at gigt kan være arveligt, at gigt kan skyldes livsstil, og at gigt kan ramme helt tilfældigt. Desuden er det fælles for næsten alle gigtsygdomme, at de giver smerter.

Gå til lægen
Et helt generelt råd fra gigtlæger er, at man skal gå til lægen, hvis man har ondt i kroppen, og det ikke går væk af sig selv hurtigt. Og især hvis leddene bliver tykke og ophovnede. Man skal ikke finde sig i, at man ikke kan strække benet ud eller har ondt – i hvert fald ikke uden at få undersøgt, hvad der er årsagen.
For det første skal man ikke bare slå sig til tåls med, at ”det gør ondt at blive gammel”. For det andet er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. To af de mest udbredte gigtsygdomme – slidgigt og leddegigt – er ganske vist kroniske og kan ikke helbredes, men der er behandlingsmuligheder. Og især for leddegigt gælder det, at det er vigtigt at få sat behandlingen i gang hurtigt, fordi medicin kan bremse de skader på leddene, der ellers er en uundgåelig følge af leddegigt.
Men også når det gælder slidgigt, er det vigtigt at få en ordentlig diagnose, mener lægerne. For hvis man ikke forstår smerten, kan den være svær at leve med. Men når man ved, hvad der er galt og ved, at det ikke er noget, man skal være bange for, så kan man lettere acceptere den.
Slidgigt
Slidgigt er en folkesygdom. Tal fra SIF (Statens Institut for Folkesundhed) viser, at 210.000 danskere har diagnosen slidgigt, men det er bare toppen af isbjerget. For ikke alle går til lægen med deres slidgigt, og eksperterne regner med, at en halv million har slidgigt. I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2013, som SFI står bag, oplyser 900.000 danskere selv, at de har slidgigt.
Slidgigt skyldes i halvdelen af tilfældene arv, mens den anden halvdel skyldes overbelastning af de ramte led og tidligere skader i bevægeapparatet som for eksempel et brækket ben eller ledbåndsskader i forbindelse med idræt. Ensidigt, gentaget arbejde er en af de store syndere ved udvikling af slidgigt, ligesom overvægt belaster leddene – især knæene.
Slidgigt opstår, når brusken i det ramte led slides ned, og smerterne, som næsten altid er en følge af slidgigt, opstår i takt med denne nedslidning. Slidgigt rammer især knæ, hofter, lænden, nakken, storetåen og tommelfingeren, men kan også – dog sjældnere – ramme skulder, albue, håndled, ankler, fodled, ribben og kæbeleddet.
Behandlingen for slidgigt afhænger af, hvor store smerterne er. En del klarer sig med smertestillende håndkøbsmedicin, mens andre får egentlig gigtmedicin, som der findes over 20 forskellige typer af. Gigtmedicin omtales ofte som NSAID, der betyder non steroide antiinflammatoriske stoffer. Det betyder, at medicinen har en betændelsesdæmpende virkning.
Det er også vigtigt at holde kroppen i gang og dyrke motion, men motion der er tilpasset de slidte led. Og så er det vigtigt at tabe sig, hvis man er overvægtig. Overvægt belaster leddene, især knæleddet. Endelig kan det komme på tale at skifte hoften eller knæet med et kunstigt, hvis smerterne er meget voldsomme.
Læs mere:
Slidgigt er en folkesygdom, der opstår, fordi brusken i de forskellige led slides ned. Det belaster knoglen, der reagerer ved at vokse og fortykke leddet. Resultatet er, at knogle støder mod knogle, og det gør ondt. Læs mere om slidgigt i artiklen Slidgigt - en folkesygdom.
Der findes en lang række hjælpemidler, som gigtpatienter kan have glæde af, for eksempel specielle redskaber til køkkenbrug, ligesom det kan være en hjælp i dagligdagen med speciel boligindretning. Hos kommunen kan man få hjælp fra ergo- og fysioterapeuter, der vurderer den enkeltes behov for eventuelle foranstaltninger og behandler ansøgninger om hjælpemidler.
Urinsyregigt
I modsætning til slidgigt kan en anden af de store gigtsygdomme - urinsyregigt - i mange tilfælde helbredes. Urinsyregigt rammer især mænd og viser sig ofte i 40-50 års alderen. Næsten 90 procent af dem, der rammes af urinsyregigt, er mænd. Der findes ikke danske opgørelser over, hvor mange der har urinsyregigt, men man anslår, at omkring en halv procent af befolkningen er ramt.
Urinsyre dannes, når kroppen forbrænder proteiner. Normalt udskilles stoffet i urinen, men hos nogle mennesker kan det ophobes og danne krystaller i et eller flere led. Det giver en voldsom betændelsesreaktion i leddet, som er meget smertefuld. Ofte angribes leddet mellem storetåen og foden og denne tilstand kaldes podagra.
Urinsyregigt skyldes ofte – men ikke altid – vellevned. For meget mad og alkohol sætter produktionen af urinsyre i vejret hos de ramte, men gigten kan også skyldes for eksempel nyresygdomme eller brug af vanddrivende medicin. Behandlingen er diæt og smertestillende midler. Hvis ikke den øgede urinsyreproduktion skyldes kosten, så får patienten medicin, der dæmper produktionen af urinsyre.
Leddegigt
Cirka 35.000 danskere har leddegigt, heraf er omkring 3000 unge og yngre mennesker. For sygdommen kan ramme alle og i alle aldre. Men de fleste – tre ud af fire – leddegigtpatienter er kvinder, og de fleste får sygdommen mellem 40 og 60 år.
Leddegigt er en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene, som skyldes ændringer i immunsystemet. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men intet tyder på, at den er betinget af livsstil. Den findes nemlig i alle dele af verden, men det ser dog ud til, at for eksempel eskimoer og færinger slipper lettere gennem deres sygdom, måske fordi de spiser flere fisk end de fleste.
Leddegigt behandles med betændelsesdæmpende midler (NSAID), og hvis ikke de virker, kan man behandle med biologiske lægemidler. Biologiske lægemidler er stoffer, der består af proteiner, der er fremstillet af DNA. De ligner dem, kroppen selv producerer og kan påvirke de mekanismer i immunsystemet, der er i ubalance. Den type behandling gennemføres kun på specialafdelinger på hospitalerne.
Behandlinger med biologiske lægemidler er meget dyre, så disse midler er ikke førstevalget. Som hovedregel skal patienterne først være behandlet forgæves med mindst to stærke, traditionelle gigtmidler, inden de kan blive godkendt til de nye biologiske lægemidler.
Psoriasisgigt
En del patienter – en ud af 10 -, som lider af hudsygdommen psoriasis, får psoriasisgigt. Sygdommen kan angribe leddene på omtrent samme måde som kronisk leddegigt, blot er der ofte tale om nogle andre led, for eksempel bækkenled eller fingrenes yderste led. Psoriasisgigt forekommer i alle aldre og lige hyppigt hos begge køn. Oftest optræder psoriasisgigt i 30-50 års alderen.
Psoriasisgigt behandles med gigtmedicin, og hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan biomedicin i visse tilfælde hjælpe.
MorbusBechterew
Man ved ikke nøjagtig, hvor mange, der lider af MorbusBechterew, der angriber rygsøjlens led og ledbånd og de led, som forbinder korsbenet med hoftebenene. Men man regner med, at mellem 0,1 og 0,5 pct. af befolkningen lider af sygdommen. Flest mænd rammes. Man kender ikke årsagen til sygdommen.
Symptomerne er smerter og fornemmelse af stivhed i lænden. I nogle tilfælde kan der også være tale om smerter på bagsiden af benene og i lysken. Ofte er smerterne værst om morgenen. Med tiden bliver hele ryggen stiv.
MorbusBechterew udvikles gradvist - som regel afbrudt af gode perioder. MorbusBechterew er i et vist omfang arveligt betinget.
Sygdommen behandles med gigtmedicin og med biomedicin.
Gigtmedicin
Gigtsygdomme behandles med smertestillende midler (for eksempel paracetamol og acetylsalicylsyre) samt midler, der både virker smertestillende og betændelseshæmmende (de såkaldte NSAID-præparater). Desuden bruges hurtigtvirkende, betændelsesdæmpende stoffer (binyrebarkhormon) og langtsomtvirkende, betændelses-dæmpende stoffer som for eksempel methotrexat. Desuden bruges biologiske lægemidler.
Bivirkninger ved medicinen:
Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol giver normalt ingen bivirkninger, hvis midlerne bruges efter forskrifterne. Midler, der indeholder acetylsalicylsyre, kan give mavegener som kvalme og mavesmerter.
NSAID-præparaterne kan have alvorlige bivirkninger som blødning fra mave og tarm, især mavesår. I sjældne tilfælde astmaanfald, nedsat hjertefunktion og nedsat nyrefunktion. De alvorlige bivirkninger forekommer oftere hos ældre end hos yngre. Desuden kan midlerne have mindre alvorlige bivirkninger som kvalme, mavesmerter, overfølsomhedsreaktioner på hud, hovedpine og svimmelhed.
Langsomtvirkende midler, der bruges til behandling af leddegigt, som methotrexat, kan give kvalme, påvirke leveren og knoglemarven og i sjældne tilfælde give mundbetændelse og lungebetændelse.
Det er vigtigt, at man taler med sin læge om eventuelle bivirkninger.
Kilde: Gigtforeningen
Sjøgrens syndrom
Sjøgrens syndrom, der tilhører den gruppe af gigtsygdomme, der kaldes bindevævssygdomme, er ret udbredt. Der findes ikke sikre opgørelser over, hvor mange der lider af sygdommen, men eksperterne regner med, at mellem 25.000 og 50.000 mennesker i Danmark, det vil sige en halv til en procent af befolkningen, lider af sygdommen i let eller svær grad.
Sygdommen rammer kvinder ni gange oftere end mænd. De første symptomer kommer typisk i 40-50 års alderen.
Symptomerne på Sjøgrens syndrom er øjen- og mundtørhed, men også tit overvældende træthed og muskel- og ledsmerter.
Sygdommen hører til gruppen af inflammatoriske bindevævs-sygdomme, som også omfatter en række meget sjældne sygdomme. De adskiller sig fra de inflammatoriske ledsygdomme ved hovedsageligt at give symptomer uden for leddene. Det kan dreje sig om hududslæt, muskelsmerter eller svækkelse af muskler og symptomer fra hjertet, lunger, nyrer, nervesystemet og øjnene.
Kilde: Gigtforeningen
Mere om krop, knogler og led
Se flere artikler om emnet
Organdonation: Har du taget stilling?
Det er din krop og dit valg – men uden et klart ja eller nej risikerer dine pårørende at skulle vælge for dig. Her får du overblik over, hvad ...

Det kan du gøre ved muskelkrampe
At få krampe i en muskel er rigtig ubehageligt. Man ved ikke præcis, hvorfor det opstår, og der findes ikke mange behandlinger. Heldigvis er der ...

Test din viden: Hvor meget ved du om kroppen?
Næsen vokser hele livet, nogle mennesker kan høre farver, og du bliver syg, hvis du fryser. Ved du, hvad hvad der er sandt og falsk i de påstande? ...