Slidgigt – en folkesygdom

Slidgigt er en folkesygdom, der opstår, fordi brusken i de forskellige led slides ned. Det belaster knoglen, der reagerer ved at vokse og fortykke leddet. Resultatet er, at knogle støder mod knogle, og det gør ondt.

Det fortæller en af landets førende eksperter i gigtsygdomme, professor Kristian Stengaard-Pedersen, fra Aarhus Universitetshospital. Han fortæller også, at vi populært sagt ikke er programmeret til, at brusken holder livet ud, og at vi derfor alle vil få slidgigt på et eller andet tidspunkt.

Men de aldersmæssige faktorer er kun den ene side af, hvorfor vi får slidgigt. Vi mennesker er også gode til at accelerere naturens gang, siger han. Vores livsstil betyder en del for udvikling af slidgigt.

Risikofaktorer

Han peger især på to risikofaktorer, der fremskynder/forværrer slidgigt. Den ene er det, han kalder mikrotraumer, mens overvægt er den anden store årsag.

Mikrotraumer er skader, der opstår i leddene for eksempel i forbindelse med sport eller ved, at et led belastes i forbindelse med arbejdet.

Et eksempel på det sidste er brolæggere, der for ikke så forfærdelig mange år siden udførte deres arbejde liggende på knæene. Det gav mange tilfælde af slidgigt, og antallet faldt drastisk, da brolæggerne fik redskaber, så de kunne arbejde stående.

- Et godt eksempel på sportsskader er den halve million danskere, der tager på skiferie hvert år. Rigtig mange brækker en knogle, og det er de færreste, der ved, at et sådant knoglebrud øger risikoen for at få slidgigt senere. Men det gør det altså, siger Kristian Stengaard-Pedersen.

Til gengæld kan man ikke spise sig fra slidgigt, siger han. Der er ingen videnskabelige beviser for, at en bestemt kost hjælper på slidgigt.

Behandling

Den vigtigste behandling er den ikke-medicinske. Det vil sige motion, ledstyrkende øvelser, og at man holder normalvægten. Til den ikke-medicinske hører også aflastningsskinner til for eksempel gigtramte fingre. En sådan skinne stabiliserer leddet, så det ikke rokker så meget, og det tager toppen af smerten. Kristian Stengaard-Pedersen slår også gerne et slag for, at mennesker med gigt i knæ eller fødder bruger en stok. Den skal bruges i den raske side, så den aflaster det syge ben. En stok i den rette højde, der er tilpasset den enkelte, er noget, mange kan få glæde af, siger han.

Desuden er det vigtigt at bruge godt fodtøj. Især ved slidgigt i knæene er gode sko med et stødabsorberende indlæg, og som sidder godt fast på foden, vigtigt.

Når de tre ting – øvelser, stabiliserende redskaber og vægten - er i orden, så kan vi begynde at tale om medicin, siger Kristian Stengaard-Pedersen.

Medicin

Her er panodil eller lignende det første valg. Medicinen virker godt ved let til moderat slidgigt.
Medicin af NSAID-typen, for eksempel ibuprofen, virker, men er kun til brug i kortere perioder, understreger Kristian Stengaard-Pedersen. De har en række bivirkningen som blødninger fra tarmen og mavesår. Tager man piller af den type og er over 65, eller der er andre risikofaktorer for mavesår, skal man tage mavesårsbeskyttende medicin samtidig.

Ikke-vanedannende morfinpræparater (for eksempel Dolol) er ufarlige at bruge. De lindrer smerterne, men har den bivirkning, at de virker sløvende.

Hvis leddet bliver væskefyldt og hæver, kan man desuden punktere det og sprøjte binyrebarkhormon i leddet. Det har ifølge Kristian Stengaard-Pedersen en nærmest mirakuløs effekt på smerten og hævelsen. Men behandlingen holder ikke smerterne væk for tid og evighed. De kommer igen, men kan være en god akut hjælp.

Svær slidgigt kan desuden opereres i en række tilfælde. Den mest almindelige operation er indsættelse af et kunstigt led for eksempel et kunstigt knæ eller en hofte. Det er en behandling, man griber til, hvis den ikke-medicinske eller medicinske behandling er uden virkning. Det vil sige, hvis man har stærke smerter – både i hvile og når man er aktiv – eller hvis leddets funktion er stærkt nedsat.

Den anden store risikofaktor er overvægt. De ekstra kilo belaster knæleddene, men overvægt øger også risikoen for slidgigt i andre led, fordi fedtet indeholder hormonstoffer, som skader leddene, fortæller Kristian Stengaard-Pedersen.

Halvdelen skyldes arv

Man ved fra tvillingeundersøgelser, at cirka halvdelen af en gigtproces kan forklares ud fra vores arveanlæg – altså det, at brusken nedbrydes hos os alle. Men hvor hurtigt og hvor meget, brusken nedbrydes, er forskellig fra menneske til menneske. Blandt andet derfor er vi ikke alle lige hårdt ramt af slidgigt. Den anden halvdel af gigten handler om risikofaktorerne som mikrotraumer og overvægt.

Slidgigt kan optræde i alle led, men sidder hyppigst i fingre, storetå, nakke, lænd og hofte.

De mest almindelige tegn på slidgigt er:

• smerter

• stive led

• knasen og skurren i leddene

• hævede og ømme led

Smerterne stammer ikke fra brusken i leddet. Der er nemlig ingen smertenerver her. Det er musklerne og andet væv omkring leddet, der gør ondt.

Der er forskel på, hvor mange smerter, den enkelte oplever. Nogle med slidgigt bliver mere følsomme over for smerter og har altså mere ondt, end de egentlig burde have, mens andre har mindre ondt end forventet, uden at det kan forklares hvorfor.

Kan ikke helbredes

Sygdommen kan ikke helbredes. Men man kan gøre rigtig meget for at forebygge, at slidgigt udvikler sig.

- Man kan ikke fjerne sine arveanlæg, men de ydre risikofaktorer kan man gør noget ved, siger Kristian Stengaard-Pedersen.

Her peger han først og fremmest på, at man skal udgå overvægt, og hvis man vejer for meget, så skal man tabe sig. Der er klar effekt af at tabe sig, hvis man er overvægtig og har smerter på grund af slidgigt. Studier har vist, at et vægttab på 10 procent af kropsvægten kan mindske smerterne med 28 procent. Desuden skal man så vidt muligt undgå at skade leddene, fordi sådanne skader kan udvikle sig til slidgigt. Og så skal man dyrke motion. Alle led skal bevæges hver dag – til deres yderstilling. Musklerne omkring leddene skal styrkes, fordi stærke muskler tager noget af belastningen fra leddene. Og endelig skal man sørge for at holde konditionen oppe. En god kondition betyder nemlig, at blodet ruller bedre igennem til knogler og muskler, og det er vigtigt i forhold til at holde slidgigten nede.