Psykisk vold giver ar på sjælen

Under et skænderi kan de fleste af os komme til at sige ting, vi bagefter fortryder. Det er helt normalt, når vi er vrede, og som regel får vi undskyldt, og så har begge parter det godt igen. Men hvis din partner dag ind og dag ud nedgør dig, kalder dig grimme ting og ydmyger dig på en systematisk måde, er der tale om psykisk vold.

Mette Elgaard er psykolog og projektleder på Mødrehjælpens projekt ”Ud af Voldens Skygge”, som hjælper kvinder og børn med at bearbejde følgevirkningerne efter fysisk og/eller psykisk vold i hjemmet. Hun omtaler psykisk vold som en mental nedbrydningsproces, hvor volden består i konstant nedgørelse, ydmygelse, manipulation og kontrol. Grænsen for, hvornår der er tale om psykisk vold, er dog flydende, mener psykologen og peger på, at der i retslig sammenhæng mangler en klar definition. Hun mener dog, at det er afgørende for, om der er tale om psykisk vold, at magtforholdet er skævt.

- I et normalt parforhold opfatter parterne hinanden som ligeværdige, og de kan respektere hinandens forskelligheder. Når man for eksempel skændes, vipper magtbalancen som regel lidt. I et parforhold med psykisk vold, er magtforholdet hele tiden skævt. Den ene underkaster sig, og den anden dominerer. Den dominerende går kun efter, hvad der er galt med den anden person, siger Mette Elgaard.

Flest kvinder rammes af psykisk vold

Ifølge Mette Elgaard forekommer psykisk vold i alle samfundslag uanset alder, køn, religion og uddannelse. Mette Elgaard ser dog stadig flere veluddannede kvinder i sit arbejde som psykolog. Ifølge en undersøgelse, udført af YouGov for Søndagsavisen i 2014, rammer psykisk partnervold hver fjerde kvinde og hver syvende mand – eller sagt med andre ord: Mere end en halv million danske kvinder og op mod 280.000 danske mænd er – eller har været – udsat for psykisk vold i deres parforhold.

På spørgsmålet om, der er noget, der særligt karakteriserer ofrene for en psykisk voldelig partner, svarer Mette Elgaard:  
-  Som udgangspunkt kan det ramme os alle. Dog er der en tendens til, at psykisk vold ofte rammer mennesker, der i forvejen har svært ved at mærke, hvad der er godt for dem. Typisk har de svært ved at mærke deres egne grænser. Andre har i forvejen et lavt selvværd, for eksempel som følge af en opvækst med omsorgssvigt eller vold i hjemmet. Det rammer også mennesker, der har oplevet kærestevold som unge.

Ignorerer tidlige tegn

Psykisk vold i parforhold udvikler sig som regel over tid. Parforholdet kan fungere fint i starten, men så starter en langsom proces, der indledes med lidt psykisk devaluering, der efterhånden bliver til psykisk vold, mens omsorg og kærlighed langsomt forsvinder. I nogle parforhold udvikler den psykiske vold sig til fysisk vold. Hos Mødrehjælpen ser Mette Elgaard dog flere og flere kvinder, der alene har været i forhold med psykisk vold.

Som udgangspunkt kan det ramme os alle. Dog er der en tendens til, at psykisk vold ofte rammer mennesker, der i forvejen har svært ved at mærke, hvad der er godt for dem.

Mange kvinder, der har været i forhold med en psykisk voldelig mand, kan fortælle om, hvordan de forelskede sig i manden, fordi han var charmerende, spændende og viste dem stor interesse. Ifølge Mette Elgaard valgte kvinderne typisk at ignorere de tegn på dominans og kontrol , de allerede så tidligt, fordi de var forelskede.

- En kvinde kunne for eksempel fortælle, at hun allerede efter tredje stævnemøde lagde mærke til, at manden insisterede på at tage hendes opvask, før han skulle hjem, ”fordi man kan jo ikke have sådan noget stående”. Men hun valgte at se gennem fingrene med det, selvom hun undrede sig, fordi hun oplevede, at han ellers fik hende til at føle sig godt tilpas og var charmerende og spændende at være sammen med, fortæller Mette Elgaard.

Sådan udøves psykisk vold

Når man udsættes for psykisk vold i sit parforhold, er det som at blive fanget i et edderkoppespind. I starten forsøger man at protestere og kæmpe imod, men efterhånden bliver man fanget ind. Det udvikler sig over tid og tager til i grovhed og hyppighed.

Efterhånden som forholdet udvikler sig, bliver ens partner mere og mere kontrollerende. Han eller hun sender måske sms’er, når man er væk hjemmefra for hele tiden at vide, hvor man er, og hvornår man kommer hjem. Eller måske bliver man hentet i bil fra arbejde hver dag. I starten synes man, det er dejligt med al den opmærksomhed, men efterhånden føles det begrænsende, og man får i stigende grad en fornemmelse af at være kontrolleret og overvåget.

Partneren begynder langsomt at udøve kontrol på flere og flere af livets områder – han eller hun begynder at bestemme ens påklædning, spisevaner, hvem man må være sammen med, hvad man snakker om, hvordan hjemmet skal se ud osv.

Man føler hele tiden, at man ikke er god nok, fordi man – uanset hvad man gør – ikke kan leve op til sin partners forventninger.

Man bliver konstant kritiseret, hånet og ydmyget. Man bliver måske anklaget for at være en dårlig mor/far, være elendig til at lave mad osv. Man bliver kaldt grimme øgenavne, og hvis man konfronterer sin partner med det, manipulerer partneren med ens virkelighed, fordi man får at vide, at han eller hun aldrig har sagt det. Tingene bliver vendt om, så det ser ud som om, at det er en selv, der har et problem og er psykisk syg. Måske får man at vide, at det er ens egen skyld, fordi man har optrådt provokerende. Den psykisk voldelige tager aldrig ansvar for sin opførsel.

Store konsekvenser

Hvor fysisk vold er let at få øje på, da man får sår og ar på kroppen, efterlader psykisk vold sig ikke tydelige spor, men giver derimod ar på sjælen og mindreværdsfølelse. Man føler hele tiden, at man ikke er god nok, fordi man – uanset hvad man gør – ikke kan leve op til sin partners forventninger.

En af grundene, til at det ofte tager lang tid at komme ud af et psykisk voldeligt forhold, er, at man er bange for sin partner. Man bliver måske råbt ad eller får trusler om fysisk vold eller om at blive forladt af partneren, der vil tage børnene med sig.

Voldens spiral er uforudsigelig. Man ved, at det vil ske igen, men man ved ikke hvornår. Man er i konstant alarmberedskab, og de traumatiske ting, man udsættes for, påvirker nervesystemet, så man ikke længere kan bruge sin sunde fornuft. I stedet tager reptilhjernen (krybdyrshjernen) over, som er vores ældste og mest primitive del af hjernen. Det gør, at man lukker helt ned som en mus, der spiller død for ikke at blive spist af katten.

- Man bliver som en robot, der slet ikke kan mærke sine følelser og handle sig ud af situationen. Man går med andre ord i overlevelsesmodus og fortrænger virkeligheden for at kunne overleve. Man mister sin sunde dømmekraft, fordi ens virkelighed bliver forvrænget af partneren. - ”Det kunne godt være, at han eller hun har ret, og at det er min fejl,” tænker man, når partneren gør én forkert, siger Mette Elgaard.

Som offer for psykisk vold får man sine grænser langsomt overskredet mere og mere, og man gør ting, som man aldrig ville have gjort før forholdet. Man mister fornemmelsen af sig selv, mister sine værdier og evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Angst, depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) er typiske senfølger af psykisk vold. Hertil kommer mange fysiske symptomer, fordi ofrene så længe har undertrykt deres følelser. Mange begynder at miste hår, får udslæt, svinger i vægt eller får dårlig fordøjelse, når de så endelig begynder at mærke sig selv efter at være kommet ud af forholdet.

Håbet om bedring

En anden grund, til at man ikke forlader en psykisk voldelig partner, er, at man håber på, at partneren vil ændre sig.

- Man har jo holdt af sin partner engang, så man leder hele tiden efter det, der blev væk. Mange af de kvinder, jeg har behandlet, synes desuden, at de har et unikt parforhold – et forhold som ingen andre forstår. Derfor er det også svært for kvinden at fortælle om det til andre, for de vil jo alligevel ikke forstå hende, siger Mette Elgaard.

Måske får man små glimt af håb, når partneren for eksempel efter et skænderi pludselig bliver opmærksom på, at han eller hun var for grov og undskylder. Undskyldningen lyder dog ofte sådan: ”Det er også, fordi jeg elsker dig så højt!” eller ”Du provokerede mig!”.  Typisk kan den voldelige partner nemlig ikke se på sig selv udefra, men synes at problemet ligger hos den anden.

Når volden er værst

Mange voldsramte vil ikke erkende, at de er udsat for psykisk vold, fordi det er skamfuldt, og ofte har de efterhånden fået bildt sig selv ind, at de selv har været ude om det. Derfor bagatelliserer de det og undskylder partnerens opførsel over for sig selv med, at partneren er stresset, træt osv.

Hvis man en dag begynder at reagere på sin partners opførsel, vil han eller hun intensivere den psykiske vold for at bevare magten. Den psykiske vold er som regel på sit højeste, når man har meldt ud, at man vil forlade sin partner. Mange går tilbage igen og igen, fordi de ikke kan undvære den voldelige partner. Når de kommer lidt på afstand, bagatelliserer de den psykiske vold.

Det er vigtigt at få en ny bevidsthed om, hvad din partners behandling gør ved dig, og hvad det er for et parforhold, du har haft.

Øjenåbnere

Nogle får en øjenåbner ved at komme tilbage til deres partner og opdage, at han eller hun ikke har forandret sig, som man troede. Den største øjenåbner er som regel, når kvinder opdager, at deres mænds opførsel også går ud over børnene.

- At det går ud over andre end en selv, eller at det bliver synligt for andre, får som regel ofret for psykisk vold til at forlade forholdet. Måske har en veninde, en kollega på jobbet eller ens forældre set, hvad der foregår og gør en opmærksom på det. Eller også får man det så dårligt, at man går til lægen, og så finder han ud af det, siger Mette Elgaard.

Vejen frem

Det tager tid at komme sig efter at være kommet ud af forholdet til en psykisk voldelig partner. Nogle kvinder har problemer med angst, depression eller posttraumatisk stress længe efter. Ifølge Mette Elgaard er det vigtigt, at man søger information om psykisk vold, så man forstår, hvad det handler om. Næste skridt er at få bearbejdet sine oplevelser og arbejdet med sig selv, så det ikke sker igen i et nyt parforhold. I den forbindelse anbefaler Mette Elgaard, at man søger individuel terapi og/eller gruppeterapi.

- Det er vigtigt at få en ny bevidsthed om, hvad din partners behandling gør ved dig, og hvad det er for et parforhold, du har haft. Der skal også skabes en bevidsthed om, hvad der skal til for at ændre situationen, siger Mette Elgaard og anbefaler, at man får korrigeret sin virkelighedsopfattelse ved at snakke om det, man har været ude for, med venner og familie. Er det svært, så kan man opsøge en psykolog eller en psykoterapeut.

Man kan eventuelt tage væk et stykke tid og se, hvordan man har det, når partneren ikke er der. Det vil i så fald være lettere at begynde at mærke sig selv og sine behov.

- Kroppen har været i alarmberedskab længe, så det handler om at få ro, så nervesystemet kan få lov til at hele sig selv. Derfor er det ekstra vigtigt, at man får skabt en afstand til partneren. Mange har i lang tid efter svært ved at mærke sig selv og ved ikke, hvad de har lyst til eller behov for. Det kan derfor være en god idé at gå ture, dyrke yoga, meditation eller andre aktiviteter, hvor man mærker sin krop. Ved at mærke kroppen baner man også vejen for at kunne mærke sine følelser igen. Det tager tid at hele op, så det handler om at være tålmodig med sig selv, siger Mette Elgaard.