Ung og rådvild – har jeg behov for psykologhjælp?

”Har jeg det svært nok til, at det er ok at få hjælp hos en psykolog?”

Det spørgsmål er der ifølge psykolog Maja Vain Gilbert, stifter og leder af UngTerapi, mange unge, der stiller, når de første gang kontakter en af Ungterapis psykologhuse. Det kan være et forhold, der kører skævt, en overvældende følelse af ensomhed, sociale relationer der ikke fungerer, opslidende familiedynamikker eller bare en grundlæggende forvirring over, hvad man skal med sit liv. Der kan være mange forskellige grunde til at række ud efter hjælp.

- Og der er ikke er nogen objektiv sandhed på, hvornår ens problem er stort nok til at tale med en psykolog om det, mener Maja Vain Gilbert. Til gengæld er der nogle overvejelser, man kan gøre sig, og som kan give et fingerpeg om, hvor belastende problemerne er for ens liv.

Og der er ikke er nogen objektiv sandhed på, hvornår ens problem er stort nok til at tale med en psykolog om det.

Har dit humør og tanker for eksempel ændret sig over tid? Har du længe været trist eller modløs – måske over flere måneder? Har tankerne en stor plads i din hverdag, har de ændret dit liv markant og måske ødelagt din lyst til at være sammen med andre mennesker? Er det et enkelt problem, du slås med, eller er der flere ting, der ramler om ørene på dig?

- Som menneske har man et begrænset antal ressourcer i forhold til hvor mange problemer, man kan tage sig af. Så hvis man har mange ting at slås med, er det ekstra belastende. Det er helt normalt, at ens humør og overskud svinger lidt, men hvis problemerne varer ved og fylder meget, eller du føler, at problemerne er ved at overmande dig, så er det en god ide at række ud efter hjælp, siger Maja Vain Gilbert og fastslår:

- Hvis man føler et behov for at tale med en psykolog, så skal man gøre det.

Hvis man føler et behov for at tale med en psykolog, så skal man gøre det.

Gratis hjælp i studenterrådgivningen

Går man på en videregående SU-berettiget uddannelse, kan man få gratis hjælp hos Studenterrådgivningen, som er en landsdækkende organisation, der har tilknyttet 50 rådgivere. Her kan man få et korterevarende samtaleterapeutisk forløb med en psykolog eller en socialrådgiver, eller deltage i gruppeforløb eller workshops.

Psykolog Sara Alsing har været ansat i Studenterrådgivningen siden 2017 og har haft mange forløb i den del af rådgivningen, der hedder Åben rådgivning. Her kommer unge ind med mange forskellige problemstillinger, men fællesnævneren er, at det påvirker deres studieliv.

- For eksempel kommer nogle med sorgproblematikker, for hvis man er i sorg, kan det påvirke ens koncentration og den energi, man kan lægge i studiet, fortæller Sara Alsing.

Det hyppigste problem, de studerende henvender sig med, er eksamensangst. Men henvendelserne handler også typisk om studierelateret stress og studietvivl.

- I det terapeutiske forløb om eksamensangst arbejder vi så med, hvilke tanker der igangsætter angsten, og hvilke katastrofetanker der er forbundet med de angstsymptomer, man får, siger Sara Alsing og fortsætter:

- Det viser sig ofte, at mange har nogle uhensigtsmæssige læsestrategier, hvor de enten overpræsterer og overlæser eller har meget, meget svært ved at komme i gang med opgaverne, fordi det er for uoverskueligt og ubehageligt for dem. Så prøver vi at give de studerende nogle værktøjer og øvelser, som kan hjælpe dem. Det kan for eksempel være vejrtrækningsøvelser eller nye læsestrategier, hvor der også er tid til pauser og restitution. En stor del af arbejdet foregår altså også uden for det terapeutiske rum.

Det viser sig ofte, at mange har nogle uhensigtsmæssige læsestrategier, hvor de enten overpræsterer og overlæser eller har meget, meget svært ved at komme i gang med opgaverne, fordi det er for uoverskueligt og ubehageligt for dem.

Man kan ikke tænke sig til bedre selvværd

Maja Vain Gilbert er enig i, at man skal være klar på at investere og arbejde med tingene, når man går i gang med at psykologforløb.

- Ellers sker der ingenting. Som psykolog kan jeg gå ved siden af og give nogle redskaber, men jeg kan ikke få nogen til at bevæge sig – det kan man kun selv, fastslår hun.

Som psykolog kan jeg gå ved siden af og give nogle redskaber, men jeg kan ikke få nogen til at bevæge sig – det kan man kun selv.

Hun fortæller, at man ofte må væbne sig med tålmodighed, fordi psyken er mere snørklet, end man tror. Det problem, man kommer med, er ofte et symptom på noget dybereliggende, som tager meget længere tid at arbejde sig igennem. Man starter måske med at få det bedre, og så tager man et eller flere dyk undervejs, fordi man skal ind og røre ved noget, der gør rigtig ondt.

- Rigtig mange problematikker som for eksempel angst og stress udspringer af selvværdsproblematikker. Her må man reflektere over, hvorfor man ikke føler sig god nok, og hvilke oplevelser som har givet én ideen om, at man er utilstrækkelig. Typisk er det bundet op på nogle helt konkrete situationer, som man har taget til sig, og som har gentaget sig, så antagelserne er blevet stærkere, forklarer Maja Vain Gilbert.

Rigtig mange problematikker som for eksempel angst og stress udspringer af selvværdsproblematikker.

Første skridt er altså at få talt sig frem til en forståelse for problemerne. Næste skridt er handling. Man kan nemlig ikke tænke sig til et bedre selvværd.

- Det, der skaber en forandring, er, at man går ud i verden og ændrer sine handlemåder. Og det skal man øve sig på. Mennesker har det ambivalent med forandring – på den ene side, vil vi gerne ændre os, men forandring rummer også et stort ønske om at gå tilbage til det, vi kender, fordi det er trygt – også selvom det ikke er godt for os, fortæller hun.

Det, der skaber en forandring, er, at man går ud i verden og ændrer sine handlemåder.

Jagten på idealbilledet

En af de problematikker, som Studenterrådgivningen ser en stigende tendens til, er perfektionisme- og udsættelsesproblematikker, som ofte er et symptom på en anden grundlæggende problematik.

- Uanset om de er perfektionistiske og overpræsterer eller udsætter og ikke kan sætte sig selv i gang, så ser vi typisk, at der er rigtig langt mellem den person, de opfatter sig selv som, versus den person de føler, at de burde være. Og på samme måde er der et stort spring mellem det, de oplever, at de kan, versus det de burde kunne, fortæller Sara Alsing.

...så ser vi typisk, at der er rigtig langt mellem den person, de opfatter sig selv som, versus den person de føler, at de burde være.

Hendes erfaring er, at det ofte bunder i, at mange sammenligner sig selv med en idealforestilling om, hvordan andres liv er, og hvordan ens liv som studerende bør være. Og så kommer man til at føle sig forkert.

- Man har det med at lave det, man kalder for flertalsmisforståelser, altså hvor man bilder sig selv ind, at alle de andre er bedre til at studere, har relevante studiejobs og et kæmpe socialt netværk. En typisk flertalsmisforståelse er, at andre ikke rækker hånden op, fordi de har forstået det hele, mens grunden til, at man selv ikke gør det, er fordi, man ikke vil virke dum. Men her i Studenterrådgivningen oplever vi jo netop, at rigtig mange har de samme udfordringer, siger hun.

Man har det med at lave det, man kalder for flertalsmisforståelser, altså hvor man bilder sig selv ind, at alle de andre er bedre til at studere, har relevante studiejobs og et kæmpe socialt netværk.

Et problem, som Sara Alsing også typisk møder blandt de studerende er studietvivl. Og paradoksalt nok oplever hun, at de studerende typisk er meget pinlige over det.

- Det er jo ret bemærkelsesværdigt, fordi refleksion og evnen til at se ting fra flere sider normalt er en akademisk dyd. Men når det gælder studievalg, er det tilsyneladende tabubelagt at tvivle og mange tror, at de er helt alene om den tvivl, siger hun.

En psykolog eller en ven - hvad er forskellen?

For nogle unge kan det være et stort spring at gå til en psykolog, og i stedet tager man måske nogle lange snakke med sine venner i stedet. Men hvis man oplever, at det problematiske forhold til forældrene, præstationsangsten, den ulykkelige jagt på kærlighed, det svære brud med kæresten eller noget helt femte bliver ved med at fylde alt for meget i ens liv, selvom man bruger den ene aften efter den anden på at tale om sine problemer - ja så er det ifølge Maja Vain Gilbert ikke så sært.

- Som venner er man investerede i hinanden og kan være blinde over for de uhensigtsmæssige mønstre, vi hver især har. Desuden kan det være svært at presse på og sige: Nu gør du igen det, der ikke er smart for dig, og som ender med at gøre dig ked af det. På den måde har vi vanskeligt ved at stille spørgsmålstegn ved de ting hinanden gør, fordi vi gerne vil bevare relationen til hinanden, forklarer hun.

Som venner er man investerede i hinanden og kan være blinde over for de uhensigtsmæssige mønstre, vi hver især har.

Maja Vain Gilbert tilføjer, at en psykolog også kan byde ind med en stor faglig viden om forskellige sammenhænge, og at det i sig selv kan give noget ro hos den, der har det svært.

- Nogle gange kan det være en lettelse af opleve, at man kan læne sig op ad en fagperson, der ved, hvordan tingene hænger sammen, og ved, hvad der skal til for at ændre dem. En person der med et fagligt afsæt kan sige, at de tanker, der plager en, uden tvivl er belastende for sindet, eller at den opførsel, man måske bliver udsat for, ikke er okay, siger hun.

Sådan kommer man i gang

Hvis man har besluttet sig for at tage en samtale med en psykolog, kan man for eksempel søge hjælp hos Studenterrådgivningen, hvis man går på en SU-berettiget videregående uddannelse. Man kan også undersøge, om ens kommune har nogle tilbud om hjælp. Og ellers må man i gang med at søge efter en psykolog på nettet. Nogle psykologer har specialiseret sig inden for specielle områder, eks. unge, selvskade, familieterapi mv. På Psykologforeningens hjemmesiden Psykologer i Danmark kan man indtaste forskellige søgekriterier.

Det er dyrt at gå til psykolog, medmindre at den problematik, man bokser med, falder ind under en eller flere af de 11 henvisningsårsager. I så fald kan man nemlig få tilskud fra det offentlige, og her er proceduren så, at man går til sin egen læge, som kan henvise til en psykolog. Det offentlige har indgået overenskomst med en række psykologer, der har det, man kalder for et ydernummer. Hvis man skal benytte sig af den offentlige tilskudsordning, skal man altså vælge en af dem. Antallet af ydernumre er politisk bestemt af regionerne, og desværre kan der være ventetid på at komme til hos en psykolog, der har overenskomst med det offentlige.

Føler man ikke, at man kan vente, eller falder man ikke ind under de henvisningsårsager, der kan udløse tilskud fra det offentlige, kan man starte op hos en psykolog uden ydernummer. Hvis man er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, kan man også få tilskud til et forløb hos en psykolog, der ikke har ydernummer. Kravet er dog, at det skal være en autoriseret psykolog - det vil sige en psykolog, der har gennemgået en praktisk videreuddannelse med mindst 160 timers supervision efter sin kandidateksamen i psykologi.

Læs mere om tilskud til psykolog fra ”danmark” her: www.sygeforsikring.dk/tilskud/psykologhjaelp.