Pollenallergi: Mens andre hygger sig i solen, kæmper Karoline sig gennem sommeren med kløende øjne og trætte dage

De første små tegn mærker hun allerede, når foråret for alvor begynder i april. Det gule støv, der lægger sig på biler og cykler, vidner om, at der er birkepollen i luften. Og Karolines krop reagerer med det samme.

”Jeg mærker det, før man overhovedet kan se det. Og så er det bare op ad bakke helt til vi er forbi august, hvor græspollensæsonen slutter. Det er altså flere måneder, hvor jeg nogle dage er lagt helt ned”, fortæller Karoline.

Begyndelsen

Karoline bliver opmærksom på sine symptomer allerede som barn. Hun har også eksem over hele kroppen, så hendes mor tager hende med til lægen, hvor Karoline bliver testet for en masse forskellige allergier.

”Jeg får den helt store pakke med priktest og lappetest. Jeg husker det som virkelig ubehageligt. Man sidder og venter på reaktionen, og så får man bare at vide, at man ikke kan tåle en masse ting, man ellers godt kan lide. Det er en træls oplevelse”, fortæller hun.

Professor ved Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, Torben Sigsgaard, forklarer, hvad der sker i kroppen, når den reagerer allergisk på pollen:

”Når vi taler om pollenallergi, handler det om immunsystemet, som danner et særligt antistof (IgE), der sætter sig på mastceller og udløser en reaktion, der skaber symptomerne. Man får kløe, løbende næse, irritation i øjnene – og for mange er det værste symptom en kløe i ganen. Nogle får endda næseblod, så det kan være voldsomme reaktioner, vi taler om”, fortæller han.

Et spejlbillede af træthed

Når pollensæsonen rammer, kan Karoline ikke bare mærke det. Hun kan også se det tydeligt i spejlet.

”En ting er, at jeg føler mig træt, sløv og slasket. Jeg ligner også Døden fra Lübeck – med poser under øjnene og hævet hud. Det er sådan hver dag i flere måneder. Hver gang jeg kigger i spejlet, tænker jeg bare: Åh nej, ikke igen”, fortæller hun.

Professor Torben Sigsgaard fortæller, at allergi er både fysisk belastende, men også socialt og fagligt hæmmende.

”Man skal tage allergi mere alvorligt, end man har gjort førhen. Mange oplever for eksempel, at deres præstationer bliver dårligere i eksamensperioden – og det er også noget, vi kan måle på. Det er totalt invaliderende, når man har høfeber og ikke kan koncentrere sig.”

Vidste du: Du kan søge om ekstra forberedelsestid til både mundtlige og skriftlige eksaminer, hvis du er pollenallergiker.

Karoline kender også til koncentrationsbesværet, der følger med allergisymptomerne.

”Når græspollen kommer godt i gang, er det typisk i eksamensperioden. Det er forfærdeligt at skulle lide på flere fronter. Alle andre glæder sig til sommer, men jeg tænker bare: nu starter det igen.”

Det er ikke alle, der forstår, hvor slemme de allergiske symptomer er. Karoline husker særligt en dag i eksamensperioden, hvor hendes far valgte at slå græsset i haven, selvom hun havde bedt ham om at vente.

”Pludselig var der pollen over det hele, og min allergiramte læsemakker og jeg måtte gemme os inde i stuen resten af dagen, mens vores tredje studiekammerat nød solen og det nyslåede græs ude i haven”, fortæller hun.

Græsplænen er et minefelt

Karoline tager den medicin, hun skal – men det er ikke altid, den virker tilstrækkeligt. Hun gør alt, hvad hun kan for at leve et almindeligt ungdomsliv, men om sommeren er det svært.

Når allergien er værst, kan Karoline godt få lyst til at lukke sig inde. Pollen spiller nemlig en afgørende rolle for, om hun overhovedet kan overskue at være sammen med sine venner. Hun er nødt til at overveje nøje, hvor meget hendes krop kan tåle.

”Folk vil gerne lave alle mulige udendørs ting om sommeren, og det giver jo god mening. Men det betyder, at jeg ofte ender med at tilpasse mig andres planer. Hvis det er at tage i parken eller i skoven, så er det op til mig at vurdere, hvor meget jeg kan kapere.

De fleste synes, det er synd for Karoline. Men ofte er det hende, der er nødt til at gå på kompromis med sin allergi, når det gælder sommermånedernes aktiviteter.

”Så må jeg bare lide lidt i stilhed. Eller, hvis jeg er meget presset, lide verbalt”, fortæller Karoline med et smil. Men det ærgrer hende, at hun ikke bare kan læne sig ubesværet tilbage og nyde en picnic eller en stranddag med vennerne.

”Jeg ved sgu ikke, hvor håbefuld jeg er, når jeg tænker fremad. Indtil videre er min allergi kun blevet værre med årene, og det kan godt være lidt uoverskueligt at tænke for meget over, om det kun bliver endnu værre til næste sommer.”

Professor Torben Sigsgaard kan desværre genkende Karolines bekymring:

”Før var det en myte, at allergi forsvandt med alderen. Men det er en forkert opfattelse. Vi er udsat for en epidemi af allergi – det er en tredjedel af befolkningen, der har det nu. Det bekymrer mig som folkesundhedsekspert, at der er flere og flere med allergiske symptomer i vores samfund”, fortæller han.

Fællesskabet med andre, der forstår

Selvom udviklingen er bekymrende, er Karoline alligevel glad for ikke at være den eneste, der er ramt af allergi. Hver sommer opstår der et forstående fællesskab mellem hende og andre allergiramte, som hun læner sig opad.

”Der er lidt et særligt sammenhold mellem os, der lider af pollenallergi. Jeg synes, det er sjovt, når der begynder at komme memes om det på sociale medier i starten af pollensæsonen. Så sender vi dem til hinanden og griner lidt af elendigheden sammen. Det gør det lettere at være i”, fortæller hun.

Fællesskabet hjælper Karoline med ikke at føle sig anderledes, forkert eller syg. Og det er vigtigt at føle en form for sammenhold, for det er ikke alle, der er lige gode til at forstå.