Gå til hovedindhold

Telefonnummer

+45 70 10 90 70

Telefoniske åbningstider

Mandag til onsdag, klokken 8:30 til 15:30. Torsdag, klokken 8:30 til 17:00. Fredag, klokken 8:30 til 14:00.

Dækninger

Vælg mellem fire forskellige grupper - alt efter dine behov for tilskud. Du har mulighed for at supplere med tilvalg.

Tilskud

Som medlem af "danmark" kan du få mere end 350 forskellige tilskud. Se de forskellige tilskudsområder og find ud af, hvordan du er dækket.

Dit medlemskab

Her finder du en række relevante sider om medlemskabet i "danmark". Bliv klogere på fordele, børn og relevant information.

Ung i "danmark"

Bliv klogere på de ekstra fordele som unge mellem 16 år og 25 år har som medlem af "danmark".

Viden om sundhed

Dyk ned i artikler og podcast om sundhed. Bliv klogere på din egen sundhed med vores medicin- og symptomtjekker.

Noget på Hjerte?

22-årige Johan var i et misbrug uden at vide det: "Jeg syntes næsten, det var lidt sejt nogle gange”

I gymnasiet følte Johan Honoré Witt Walther, at hans alkoholforbrug var rimeligt normalt, selv om han gang på gang fik blackout. Hans venner sagde heller ikke noget til det. Men pludselig hobede beviserne sig op, og han indså, at han måtte bede om hjælp.

Johan

"Har jeg gjort noget dumt?". Sådan begyndte morgenen næsten hver weekend for Johan i gymnasiet. Han ringede rundt til vennerne for at få genfortalt aftenen, fordi han ofte ikke kunne huske flere timer af den.

- Jeg spurgte jo mine venner: Kan I huske noget fra i går? Hvad skete der i går? Har jeg gjort noget dumt? Har jeg sagt noget dumt? Og nogle aftener tænkte jeg: I aften skal der ikke være blackout. Men så skete det alligevel, fortæller han til vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris i dagens afsnit af "Noget på Hjerte?"

Lyt med her

Første gang, han var fuld, var en sommerdag som 14-årig. Han og et par venner drak Små Sure-shots og øl, og det var ”det sjoveste nogensinde”, husker han. Efterfølgende fulgte flere sjove – og relativt uskyldige – branderter.

Men i gymnasiet begyndte hans forhold til alkohol at ændre sig. Den blev særligt forstærket af, at han havde været igennem en depression, som havde fået ham til at trække sig fra det sociale liv i skolen.

Da han kom i 2.g, var depressionen så småt forduftet, og nu ville han have lov at have det sjovt. Den fik ”hele armen”, fortæller han. Alkoholen blev en kompensation for den sjov, han var gået glip af.

Hele armen fik den da også – både i byen og til gymnasie- og privatfesterne.

- Når de andre havde drukket én øl, havde jeg drukket tre. Jeg var altid den første til at være stangbacardi. Allerede ved forfesten var jeg i blackout. Typisk kunne jeg ikke huske turen indtil byen eller noget fra byturen, siger han.

En usund kultur

Johan var bevidst om, at han havde svært ved at styre sig. Men fordi vennerne også oplevede at miste hukommelsen efter byture, blev det aldrig for alvor italesat som et problem. De sagde ikke, at han ”var helt ude og skide”.

Det bider psykolog Neela Maria Sris mærke i. At noget kan føles normalt, fordi mange oplever det, betyder ikke nødvendigvis, at det er sundt og godt.

- Jeg tror desværre, at der er rigtig mange unge, der kan genkende at drikke så meget, at de faktisk ikke kan huske noget. På en eller anden måde er det normalt, fordi mange har oplevet det. Men det er en unormal kultur eller i hvert fald en kultur, som det er meget godt, at man sætter spørgsmålstegn ved, mener hun.

Der var da også nogle såkaldte røde flag, der fortalte ham, at hans alkoholforbrug var gået for vidt. Engang faldt han i søvn i minusgrader og måtte afleveres på sin hjemmeadresse af politiet. Andre gange blev han smidt ud af natklubber for at være for fuld. Og så var der blackoutsene, de store huller i hukommelsen efter en nat i byen.

For Johan blev alkoholen også en måde at slippe væk fra det, der var svært.

- Når jeg drak og var skæv, kunne jeg ikke mærke noget. Man bliver jo helt lam oppe i hovedet. Alle følelser lukker man bare ude, og det føles jo godt i momentet. Men når man gør det i så lang en periode, når man aldrig at hele, fortæller han.

Den rolle, han havde taget på sig som "ham, der altid kunne drikke", gjorde det samtidig svært at vise, hvordan han egentlig havde det, og at han egentlig kæmpede med et misbrug.

- Jeg havde påtaget mig den her rolle af at være ham, der altid kunne drikke. Hvis du spurgte Johan, om han ville have en øl, så var svaret altid ja. Jeg syntes næsten, det var lidt sejt nogle gange. Men jeg havde det virkelig skidt i det på samme tid, fortæller han.

Neela, Johan og Ida-Sophia
Johan i studiet
Ida-Sophia i studiet

Vendepunktet

I 3.g fik Johan lyst til at tage sig sammen. Han kunne ane studenterhuen ude i horisonten, men han måtte samtidig konstatere, at hans karakterer var dårlige. Han vidste dog, at han godt kunne klare sig bedre, hvis han gjorde et forsøg. Der skulle ske noget, så han begyndte hos en alkoholkonsulent, som hurtigt kom med en noget direkte udmelding.

- Hun sagde til mig, at jeg havde et problem. At jeg led af alkoholisme. Det var lidt voldsomt at få at vide, men bare det, at en ekspert sagde til mig, at jeg havde et problem, gjorde det nemmere at forholde sig til, fortæller han.

Erkendelsen blev efterfulgt af en lang proces med tilbagefald. Det hjalp at blive klogere på, hvad alkohol egentlig var for en størrelse, og hvad det gjorde ved hans krop og hjerne —  særligt for en ung hjerne som hans.

Neela Maria Sris kalder Johan rejse hen mod ædruelighed for meget normal.

- Det er jo sjældent en lige vej, og der kan sagtens være tilbagefald. Det er helt normalt. Motivationen kan svinge meget, og nogle gange mangler man den, så falder man tilbage, før man kommer videre igen. Sådan er det for rigtig mange, og det skal man ikke lade sig slå ud af, siger hun.

Sober curious

Da en af Johans bekendte fortalte, at han var sober curious, blev han selv inspireret. Han begyndte at eksperimentere med en alkoholfri periode og fandt gradvist et mere bevidst forhold til alkohol.

Han drak danskvand i stedet for øl til fester. Han begyndte også at træne. Det anbefaler han også andre, der gerne vil ud af et misbrug at gøre. Det hjælper en hel del at finde en hobby, siger han.

Han oplevede også, at andre faktisk syntes, at det var ret sejt, at han ikke drak til festerne.

- Jeg syntes faktisk, at det blev modtaget ret fint. Folk havde respekt for det. De syntes, det var sejt, og det overraskede mig. Og hvis der er én, der spørger, hvorfor du ikke drikker, så har personen sandsynligvis glemt det dagen efter. Der er ikke nogen, der tænker over det, siger han.

I dag kan Johan bedre kontrollere sit alkoholindtag. Han drikker ikke længere for at dulme svære følelser.

Han har også lært, at han skulle have bedt om hjælp tidligere.

- Når man er helt nede på bunden, er det virkelig svært at række ud. Jeg tænkte hele tiden, at der var andre, der havde det værre end mig, og at jeg selv måtte løse det. Men det er ikke altid dit problem alene. Du bliver nødt til at spørge om hjælp," siger han.

Han håber, at lyttere kan blive klogere på sig selv og måske også være bedre til at stille spørgsmål til deres alkoholforbrug. Selv drikker Johan stadigvæk af og til og har også fået enkelte tilbagefald. Men han har generelt fået et sundere forhold til alkohol, siger han.

- Jeg er mere sikker i mig selv i dag. Hvis du drikker rigtig meget, er det typisk, fordi der er nogle underliggende problemer, du kæmper med. Depression, angst, lavt selvværd. Hvis ikke man arbejder på det, bliver det svært at styre, siger han.

Lyt til 'Noget På Hjerte?'

Podcasten hvor unge får taletid og fortæller om noget svært, de har gået igennem eller står midt i. Lyt med, når vært Ida-Sophia sammen med psykolog Neela Maria Sris i hvert afsnit sidder klar til at hjælpe en gæst lidt på vej.

Find alle afsnit her