24-årige Freja var fanget i sine egne ritualer: ”Jeg gider ikke have det sådan her”

– Mine forældre opdagede, at det tog overhånd, fordi det gik ud over mit sociale liv og var så tidskrævende. Lige pludselig måtte de ikke komme ind på mit værelse. De skulle stå i døråbningen og snakke med mig.

Sådan fortæller 24-årige Freja Kjær Schmidt i første afsnit af den nye sæson af podcasten ‘Noget På Hjerte?’ i selskab med vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris.

I mange år havde Freja Kjær Schmidt et svært forhold til rengøring og oprydning. Som teenager skulle hendes værelse være ordnet efter nogle helt klare regler og principper.

Det var nærmest rituelt: Sengen skulle være redt. Tøjet skulle ligge sirligt og farvekoordineret på hylden. Og selv skulle hun være helt ren, inden hun lagde sig i sin seng.

–Når jeg kom hjem fra skole, følte jeg en trang til at skulle jeg gå i bad, før jeg kunne være på mit værelse. Det var lidt som at være gæst på mit eget værelse.

Når Freja Kjær Schmidt som lille fik besøg af sine veninder til movie night, låste hun døren ind til sit eget værelse for at undgå, at de gik derind. I stedet fik hun arrangeret, at de kunne være i hendes forældres campingvogn udenfor, hvor de kunne hygge sig og slænge sig, uden at det udfordrede hendes systemer.

–Dér var det ikke mit, så der var det fint nok, at der var fem tøser i sengen med osterejer. Og jeg elskede det. Jeg elsker også at være hos andre og slå mig løs.

Freja Kjær Schmidt kunne dog fra en tidlig alder godt mærke, at noget var anderledes indeni hende, og som teenager havde hun en meget tydelig følelse af ikke at være lige så normal som sine veninder.

Dengang kunne hun bare ikke forklare, hvad følelsen handlede om. Så hun grinede bare af det og slog det hen.

I dag kan hun godt se, at det handlede om et dybere behov for kontrol i hendes tilværelse.

–Nu ved jeg, at når jeg står ved en skillevej eller et nyt kapitel, som virker uvist eller ubehageligt, så føles det trygt at søge til ritualerne. Noget fysisk, hvor jeg kan se, at der sker en positiv forandring foran mig. Det giver mig en ro og en kontrol indeni.

”Jeg gider ikke at have det sådan her”

Da Freja Kjær Schmidt var ved at afslutte folkeskolen, havde hun et stort ønske om at komme på efterskole, fordi hun elskede – og stadig elsker – at være social. Men hendes forældre var bekymret for, at det måske ville være lidt af en mundfuld for hende.

Derfor tog de en snak med Freja, hvor de forberedte hende på, hvordan et efterskoleophold ville være. At man har roomies, og man ved måske ikke helt, hvad der skal ske hver dag.

De rådede hende til at snakke med en skolepsykolog, og for Freja Kjær Schmidt blev det pludselig tydeligt, at hun blev nødt til at gøre noget ved sin situation, før hun kunne komme videre.

–Det gav mig en følelse af, at jeg skulle finde en løsning. Jeg vil gerne ændre mig. Jeg gider ikke have det sådan her. Det er tidskrævende og begrænser mig i mit social-liv.

Samtidig gik hun også lidt i panik over at skulle tage tyren ved hornene og rent faktisk gøre op med sine rutiner, for de gav hende jo også den ”sindsro” som hun beskriver, at være afhængig af.

–Den følelse må I ikke tage fra mig, for hvor skal jeg så finde den her ro henne?

Alligevel valgte Freja Kjær Schmidt at tale med en skolepsykolog, og det viste sig at være en god idé.

Psykologen lyttede til Frejas historie og fortalte, at hun lænede sig op af noget OCD, der er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker. Hun betryggede hende også i, at det er et forholdsvis udbredt fænomen.

Det blev en øjenåbner for Freja Kjær Schmidt.

–Jeg var ikke den eneste i verden, der havde det sådan her. Men jeg havde ikke mødt andre, der havde det på samme måde som mig. Psykologen gav mig en forståelse af, hvorfor jeg havde de her tanker og den her afhængighed, og så gav hun mig nogle opgaver.

Drop badet

Freja Kjær Schmidt fik til opgave ikke at gå i bad, når hun kom hjem fra skole. Hun skulle også prøve at smide sin rygsæk med madpakke og alting ned i sin seng, hårdt, så den blev krøllet og beskidt.

Og så skulle hun maksimalt støvsuge to gange om ugen.

Til at starte med føltes det som en mavepuster, fordi Freja Kjær Schmidt var usikker på, om hun kunne holde det. Men samtidig havde hun lyst til at prøve det af.

–Jeg kan huske, at jeg kommer hjem og står der med min rygsæk, og at jeg vælger at lægge den, fordi jeg ikke kan kaste den. Og jeg bliver også nødt til lige at tage min madpakke ud af tasken, for den kan ikke ligge der og lugte i min seng.

Men hun gjorde det. Og taktikken var den helt rigtige.

Det er det, man i fagsprog kalder eksponering og responshindring, fortæller psykolog Neela Maria Sris.

–Man stiller sig i en situation, hvor man gør det, man frygter. Og så skal man lade være med at lave sine ritualer. Det er jo ikke specielt sjovt, men så erfarer man, at det faktisk hjælper. Og så er det enormt vigtigt, at man finder et leje, sin egen graduering: Så man starter et sted, hvor det kan lade sig gøre, og så gør man noget, der er sværere og sværere og sværere.

Efterskole-prank

Freja Kjær Schmidt valgte efterfølgende at tage på efterskole, og selvom hun nu havde fået en dybere forståelse af sin egne vaner og ritualer, blev hun udfordret undervejs.

Særligt én dag husker hun. Faktisk hendes 15-års fødselsdag.

Nogle af hendes venner ville give hende en fødselsdagsgave, og det var så at vende hendes seng på hovedet, så både hendes dyne og puder røg på gulvet.

Lige dér kom hun på overarbejde.

-Jeg prøvede at grine af det, men så gik jeg ud på toilettet. Jeg vidste virkelig ikke, hvordan jeg skulle håndtere den her situation. Jeg følte mig anderledes, fordi jeg vidste, at folk på efterskolen prankede hinanden. Det var normalt. Men hvorfor kunne jeg ikke være med på den? Hvorfor kunne jeg ikke tage det chill?

Situationen er sigende for, hvor komplekst det kan være at have det som Freja Kjær Schmidt.

Ikke nok med at man kæmper med selve udfordringen, så er der ofte også en masse selvkritiske tanker oveni, som kan trykke og forstærke følelsen af at være ensom i sine problemer.

Derfor gik Freja Kjær Schmidt også længe med det selv, inden hun i slutningen af efterskoleåret turde fortælle sine venner om, hvordan hun egentlig havde det.

I dag arbejder Freja Kjær Schmidt med at se det som en styrke, at hun har et ekstremt overblik og er mester til at organisere. Og samtidig øver hun sig i at gennemskue, hvornår behovet for kontrol tager overhånd.

-Jeg tror, man skal øve sig i ikke at banke sig selv så hårdt i hovedet over det og prøve at finde en eller anden styrke eller positiv ting ved det. Og hvis man ikke kan det, har det i hvert fald hjulpet for mig at sige det højt, og kunne spejle mig i andre.