Brud med far: ”Han skriver hvert år på mærkedage, og jeg svarer ikke”

Barndomsårene

Lærkes forældre blev skilt, da hun var et år gammel.

– Jeg har aldrig nogensinde kendt til, at de var sammen. Min far får en ny kone, flytter væk og får mine søskende med hende. Jeg er hos min far hver anden weekend, og så hos min mor resten af tiden. Det gør, at der sker noget inden i mig allerede som barn, hvor jeg helst gerne vil være hos min mor, og jeg er rigtig ked af det, når jeg skal hjem til min far, fortæller hun.

I Lærkes barndomsår bor hendes forældre en time fra hinanden – en time væk fra Lærkes hverdag med venner og skole. Og ind i et andet familieliv, hvor hun ikke indgår ordentligt i dynamikkerne.

– Jeg blev også hevet væk fra mine venner og alt, hvad jeg har, når jeg skal være der hver anden weekend, og de lever et meget andet liv. De lever et meget andet liv som familie, hvor min mor og jeg mest af alt bare var os to. Der har bare været noget inden i mig, som helst bare gerne ville hjem til det, jeg følte, der var mit hjem, fortæller hun.

Ungdomsår

Som 12-årig får Lærke selv lov til at vælge, hvor hun har lyst til at være – og hvornår. Det giver hende en hverdag, der er mere flydende, og som stadig har plads til at se sin far uden at gå glip af weekender med veninderne.

– Det kunne være noget med, at han henter mig fra skole. Nogle gange kørte vi hjem til ham, eller også var det noget simpelt som en frokost. Min far og mor er altid kommet meget godt ud af det med hinanden, så han kunne også sagtens komme hjem til os og spise med. Så længe det foregik hos min mor. Det har bare føltes meget bedre, at det var i mine trygge rammer, fortæller hun.

Lærkes far bryder med sin kone, som han har levet med gennem Lærkes barndom. Han finder hurtigt sammen med en kvinde, der er meget yngre og de får en anderledes livsstil, som Lærke ikke kan relatere til. Udover Lærkes relation til sin far, går det også ud over relationen til farens ekskone og hendes halvsøskende.

– Så blev det pludselig noget andet igen, som jeg ikke rigtigt kunne finde ud af. Jeg blev også lidt vred på min far, fordi nu var det dét her liv, han havde skabt. Det påvirkede mig ret meget, og så blev familiefødselsdagene til noget dårligt, fordi folk var sure og kede af det, fortæller hun.

Lærkes halvsøskende er en del yngre end hende, så de snakker ikke om følelserne ved bruddet. De ser heller ikke hinanden så meget længere, da de også begynder at besøge deres fælles far på forskellige tidspunkter.

Anerkendelse

I sine teenageår ønsker Lærke bare at blive set af sin far.

– Det der med ikke at føle sig prioriteret og ikke føle sig god nok, det synes jeg påvirkede mig meget. Fordi selvom vi ikke så hinanden så tit, så blev det meget sådan en ting med, at jeg gerne ville ses og høres. Og det følte jeg ikke, at jeg blev, så jeg prøvede alle mulige ting.

Hun får 12 i skolen, hun klæder sig ekstra pænt, hvad end der skal til for at hendes far lægger mærke til hende.

– Hvis jeg bare kunne skeje lidt ud og gøre et eller andet, der fik ham til at være sådan, åh, det er da godt nok specielt gjort, eller et eller andet, så var det jo også en lille sejr at være sådan, okay, men du så mig faktisk, fortæller hun.

Den ukendte bror

Lærke og hendes far mødes på en restaurant, som de gør en gang imellem for at bevare en form for kontakt. Der er noget, han skal fortælle hende. Han viser et billede af en mand, hun har set før. Manden er på Lærkes alder. Han har skrevet til hende, liket hendes billeder på Instagram. Det lugter af, at han vil på date med hende. Men mellemregningerne fortæller en anden historie:

– Min far fortæller mig, at jeg har en bror, som er et år yngre end mig selv, som jeg ikke anede eksisterede. Jeg havde ellers tænkt, ”du er nok ikke noget for mig”, så da min far viser mig det her billede af ham, så forstår jeg godt, han har prøvet at få en form for kontakt, fortæller hun.

Grunden til at Lærkes far først fortæller det nu, er at broren har kontaktet ham og sagt, at han gerne vil have kontakt til hele familien. Og det giver ikke faren andre muligheder end at fortælle om den pludseligt opdagede bror. Det knækker Lærke:

– Det er som om, at hele min verden falder sammen, og jeg får bare sådan en, nu er det fandme nok. Eller sådan, nu stopper det. Hvorfor har han ikke fortalt mig det før, og hvorfor skal det først være, når broren kommer til mig? Altså, hvorfor skal det være sådan noget, når hele verden brænder under ham, fortæller hun.

Lærke beslutter sig for gerne at ville mødes med sin bror - sammen med sin far på en restaurant som så mange gange før.

Kolde fødder

På restauranten sidder de så og venter. Men mødet med Lærkes halvbror bliver ikke som forventet.

Han dukker nemlig ikke op.

– Det bliver bare slået lidt hen, og jeg er ret ked af det, fordi jeg nu havde sat mig op, og havde været nervøs hele dagen. Jeg havde gjort mig lidt fin, og tænkt over, hvad hvis det bliver akavet? Hvis han ikke er sød? Hvis jeg ikke er sød? fortæller Lærke.

Halvbroren har fået kolde fødder, skriver han ærligt til dem. Men det sætter dybe spor i Lærke:

– I den tid efter det, er jeg simpelthen så vred og såret og føler mig så svigtet. Og jeg skal samtidig bearbejde, at jeg nu har fået en bror ud af det blå. Og mit liv skal jo også gå videre, og der foregår alt muligt.

Bægeret flyder over, og med alle mellemregningerne in mente, tager Lærke derfor beslutningen: Hun vil ikke se sin far længere.

Bryder kontakten

– Jeg brød kontakten ægte for tre år siden nu, hvor jeg sendte en lang besked og skrev, at han ikke skal kontakte mig igen, vi skal ikke have noget med hinanden at gøre. Jeg ønsker ham det bedste, og håber jeg får det bedste, og så er det dét. Der skal ikke være en mellemting af, at man ikke helt ved, om vi har eller ikke har kontakt og om vi skal ses. Nu er det slut, fortæller Lærke.

Lærkes far svarer:

– Det var helt fint, skriver han.

– Og så blev jeg blokeret, fortæller Lærke

Minimal kontakt i dag

I dag skriver Lærkes far nogle få beskeder i løbet af et år. Hun er ikke længere blokeret på Snapchat, hvor han rækker ud til hende:

– Han skriver hvert år på mærkedage, og jeg svarer ikke. Men jeg bliver også et eller andet sted lidt glad for, at han ved, det er min fødselsdag, og gerne vil have jeg får en god jul. Fordi et eller andet sted, så er der jo også et lille barn nede i min mave, som gerne vil have sin far, siger Lærke og fortsætter:

– For mig nu, så har jeg forsøgt at bearbejde det så meget, jeg kan og prøve at tage en følelsesmæssig afstand fra det, og sige, at nu har jeg taget det her valg, som er godt for mig selv.