Forventninger til sabbatår: “Jeg har den her konstante frygt for at blive dømt, fordi jeg ikke præcis ved, hvad jeg vil med mit liv”

En onsdag eftermiddag i sit andet sabbatår ligger Rasmine Lindquist i sofaen og slapper af efter endnu en lang dag på hendes 8-16 job. Det er faktisk ikke hendes sofa, men derimod hendes forældres, eftersom 21-årige Rasmine Lindquist stadig bor hos sin familie i Roskilde.

Selvom hun egentlig har det godt med at bo hjemme, imens hun sparer nogle penge op til det voksne liv, der står for døren, er det som om de sociale medier på hendes telefon bliver ved med at fortælle hende, at hun lever livet under sine sabbatår forkert.

Mange af de venner hun følger på Instagram, er nemlig allerede flyttet hjemmefra, imens andre slanger sig på en lækker strand i Thailand eller skal til at starte på universitetet.

Alt imens føles Rasmine Lindquists pause i sofaen mere og mere som et krydsforhør ledet af alle dem på de sociale medier, der ved, hvad de vil med deres liv.

- De havde taget nogle aktive valg om at gøre det de havde lyst til, og så sad jeg bare der, og blev væltet af en enorm ensomhedsfølelse. Jeg sparer op, men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil bruge pengene på, fortæller hun.

Plads til sig selv

Rasmine Lindquist arbejder i dag som lærervikar, og det giver hende mere tid til at dyrke de ting, der gør hende glad. Hun holder af at spille fodbold og af at være sammen med sine venner og familie, men selvom hun i dag sagtens kan hvile i de mere simple ting, som giver hendes liv værdi, har det ikke altid været sådan.

Allerede i folkeskolen var Rasmine Lindquist meget opmærksom på hvilke bukser, man i hvert fald ikke skulle gå i, og hvad man i det hele taget skulle gøre for at passe ind, og da hun startede i gymnasiet, var det som om, at det i forvejen meget lille rum, hvor hun tillod sig at være sig selv, blev endnu mindre, fortæller hun.

- Jeg gjorde enormt meget som alle andre. Jeg brugte hele gymnasiet på at passe ind, og jeg var der slet ikke på mine præmisser, husker Rasmine Lindquist.

Heldigvis var der en person, der kunne udvide det lille rum, så hun kunne føle sig mere som sig selv. Igennem sin gymnasietid havde Rasmine Lindquist nemlig en kæreste, som kunne få hende til at hvile mere i sig selv, men få måneder inden de begge blev studenter, skrumpede rummet igen.

Jeg brugte hele gymnasiet på at passe ind, og jeg var der slet ikke på mine præmisser.

De to gik fra hinanden, og for ikke at blive konfronteret endnu mere med sin egen usikkerhed skiftede Rasmine Lindquist til automatpilot.

- Jeg koncentrerede mig kun om skolen og om at få huen på. Så fik jeg mig et kontorjob, hvor jeg sad i halvandet år foran en computer og arbejdede fra 8-16 hver dag, fortæller hun.

Men efter den lange periode på automatpilot er Rasmine Lindquist så småt ved at tage styringen over sit liv tilbage – også selvom hun vil styre det i en anden retning end den, som alle omkring hende peger imod.

Elefanten i rummet

Det er nemlig ikke kun vennerne på de sociale medier, der med deres nymalede lejligheder eller daglige feriebilleder, indirekte presser Rasmine Lindquist til at styre sit liv i deres retning.

Også i den virkelige verden bliver hun nemlig konstant mødt af folk, der vil rådgive hende om, hvad hun skal bruge sine sabbatår på, og derfor begyndte Rasmine Lindquist at automatisere et svar, der ikke kun var en løgn overfor dem omkring hende, men også en løgn overfor hende selv.

- Det var mit standardsvar til alle; jeg skal bare ud og rejse. Jeg fik så mange ”gode råd” fra både mine forældre og min storesøster og hendes venner, som fortalte mig, at den eneste rigtige vej var at rejse. Men når jeg mærker efter, har jeg ikke lyst til at sidde et eller andet sted alene i et halvt år, så det blev bare en kæmpe elefant i rummet, siger hun.

Den manglende rejselyst er ikke det eneste, der føles tabubelagt for Rasmine Lindquist. Overfor psykolog Neela Maria Sris fortæller hun, at hun føler, at der ligger en forventning om, at hun skal vi præcis, hvad hun vil med sit liv.

Og lige netop det tabu genkender Neela Maria Sris også fra de unge, der besøger hendes psykologpraksis.

- Hvis jeg skal læne mig op ad de unge mennesker, som jeg møder i min praksis, så tror jeg man bliver overrasket over, hvor mange der faktisk overhovedet ikke aner, hvad de vil, fortæller hun.

- Måske er det også okay, at der lige præcis er en tid i livet, hvor der er mange muligheder, og hvor man ikke behøver vide, hvad det er man gerne vil med det hele, tilføjer Neela Maria Sris.

Hvad er succes?

Når Rasmine Lindquist tænker tilbage på det halvandet år på automatpilot, kan hun også godt se, at den periode også skyldes en følelse af at være handlingslammet.

Selvom hun godt ved, at det er et enormt privilegie, mener hun også, at de mange valgmuligheder også bidrager til endnu større tvivl.

- Man har fået mange flere muligheder, og når der er så mange valg man kan tage, så er der også mange flere fravalg. Man er jo ikke sikker på at man opnår succes, men hvad er succes? spørger Rasmine Lindquist sig selv.

Samme spørgsmål har hun også behov for at lufte for sine venner, men også her bliver hendes tvivl til en elefant i rummet. Rasmine Lindquist har oplevet, at der sammen med en eller to andre veninder godt kan blive skabt et rum til den her samtale, men når de er sammen i den større vennegruppe, er det som om de aldrig når dybere ned end til overfladen.

- I den store venindegruppe bliver der bare talt om overfladiske ting. Det var det samme med de veninder jeg havde i gymnasiet, der blev heller ikke talt om tingene. Jeg ved ikke om det er den her frygt for at blive dømt, fortæller Rasmine Lindquist og tilføjer:

- Jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange af mine veninder, der indirekte siger alle de her ting, men der er ikke nogen, der snakker om det. Der er ikke nogen der siger, at de synes det er megasvært.

Slukker for automatpiloten

Psykolog Neela Maria Sris genkender endnu engang denne tendens fra hendes praksis. Selvom det er blevet moderne at bryde tabuerne, så er der nemlig også mange unge der understreger, at de problemer og den tvivl de går rundt med, ikke er noget de deler med deres venner, fortæller hun.

- Vi lever i en tid, hvor der bliver talt meget åbent om ret mange ting, og der er mange tabuer, der bliver brudt. Så det er paradoksalt, at så mange sidder ude i virkeligheden i deres vennegrupper og egentlig ikke kan være 100% ærlige, siger Neela Maria Sris.

Rasmine Lindquist nikker genkendende til det som Neela Maria Sris beskriver, og derfor har hun også besluttet at slukke for automatpiloten, og adressere elefanten i rummet.

Hun ved ikke hvad hun vil studere, hun vil ikke ud at rejse og hun aner ikke, hvad hun vil med sit liv, men hun er ved at lære, at det også er okay – og at hun ikke er den eneste, der har det sådan.

- Jeg har en veninde fra vennegruppen, som jeg på under et halvt år er blevet meget tættere med fordi vi snakkede om det her, og mødte hinanden i, at det faktisk var mange af de samme følelser vi sad med, afslutter Rasmine Lindquist.