Kropsidealer: “Jeg var vred på min krop, så længe jeg kan huske”

- Jeg husker det nærmest som at føle mig lidt skeløjet. Jeg havde absolut ingen idé om, hvordan jeg så ud.

Sådan siger 21-årige Mathilde Løvik-Enevoldsen i det nyeste afsnit af podcasten Noget på hjerte, hvor hun sammen med vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris taler om kropsidealer, selvbillede og følelsen af aldrig helt at passe ind i sit eget spejlbillede.

Mathilde beskriver, hvordan hendes forhold til kroppen begyndte at ændre sig allerede som barn. Hun startede til dans som tre-årig og oplevede i mange år kroppen som noget legende og frit. Men omkring 10-12-årsalderen ændrede stemningen sig.

Pludselig handlede det ikke længere kun om at bevæge sig og have det sjovt. Nu handlede det også om at se rigtigt ud.

- Det var tydeligt, at det var de smukke og de tynde, der blev sat på forreste række, fortæller hun.

Selv beskriver Mathilde sig som et barn med en stærk og robust krop. Men i dansens verden oplevede hun, at der fandtes et meget snævert ideal for, hvordan en ”rigtig” dansekrop skulle se ud. Til sidst stoppede hun med at danse.

- Det er egentlig en stor sorg, at det skulle være det, der gjorde, at jeg stoppede med noget, jeg elskede.

Samtalerne rundt om middagsbordet

Dansen var dog ikke det eneste sted, hvor kroppen fyldte.

Mathilde voksede op omgivet af stærke kvinder. Hun beskriver et tæt kvindeligt netværk i forlængelse af sin mor, som altid var en del af hendes liv. Men hun husker også de samtaler, der igen og igen kredsede om vægt, slankekure og ønsket om at blive tyndere.

- Alle kvinder i mit liv ejer et par ”når jeg bliver tyndere”-jeans, siger hun.

Hun fortæller om år med samtaler om faste, suppe- og juice-kure, oppustede maver og kalorier. Ikke som kritik af skønhedsidealerne, men som en normaliseret del af hverdagen.

Ifølge psykolog Neela Maria Sris er det helt naturligt, at børn lytter med og bruger de voksnes samtaler til at forstå verden.

- Man kigger sig rundt i verden og op mod sine omsorgspersoner for at finde ud af, hvad der er vigtigt. Derfor suger man til sig og fortæller sig selv, at det her må være betydningsfuldt, siger hun.

Et spejlbillede, der ikke føltes virkeligt

I teenageårene blev Mathildes forhold til kroppen mere og mere konfliktfyldt.

Hun eksperimenterede med alle de råd og hacks, hun stødte på i magasiner og på sociale medier. Hun forsøgte at klæde sig på måder, der skjulte bestemte dele af kroppen, og brugte enorme mængder energi på at analysere sit eget udseende.

Samtidig oplevede hun, at hendes billede af sig selv blev mere og mere uklart.

- Jeg var virkelig tynget af en hallucinationsagtig tilstand, når jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg havde absolut ingen idé om, hvordan jeg så ud.

Når hun så sig selv, følte hun sig større og bredere, end hun egentlig var. Og det påvirkede både hendes humør, hendes selvværd og hendes relationer til andre mennesker.

- Jeg synes mest, jeg kan beskrive det som en helt overvældende afsky, der nærmest maste min bevidsthed ud af min egen krop.

I perioder havde hun svært ved at være sammen med mennesker, som repræsenterede det ideal, hun selv længtes efter. Ikke fordi hun misundte dem, men fordi hendes egen selvkritik blev endnu tydeligere i deres selskab.

Den ærlige samtale mangler

Noget af det, Mathilde savner mest i dag, er en mere ærlig samtale om kroppen.

For selvom kropsidealer stadig fylder, oplever hun, at de ofte er blevet pakket ind i ord som sundhed, velvære og optimering.

- Det er blevet meget sværere at gennemskue, hvad det egentlig er, der bliver solgt, og hvad det egentlig er, vi bliver opfordret til at stræbe efter, siger hun.

Ifølge Neela Maria Sris kan det være med til at skabe ensomhed.

- Man kan gå rundt og tro, at man er den eneste, der tænker på vægt, fordi ingen taler ærligt om det. Men i virkeligheden går mange rundt med de samme tanker.

I dag oplever Mathilde, at hun langsomt er blevet bedre til at navigere i presset. Blandt andet fordi hun har fundet fællesskaber, hvor kroppen ikke konstant er til forhandling.

Og hvis hun skal give ét råd videre til andre unge, der kæmper med deres selvbillede, er det overraskende enkelt:

- Kom ud af din egen røv og ud i verden. Kig på rigtige mennesker. Læg mærke til, at du faktisk ikke kan lide nogen mere eller mindre, fordi de vejer noget bestemt.