Overtænkning overtog Livas liv i gymnasiet

Liva har altid været en social person. Hun voksede op i Nordsjælland, dyrkede tennis og fandt mange af sine venner gennem sporten. Hun elskede at være sammen med andre, tage til fester og være spontan.

Derfor var det også svært at forstå, da hun i slutningen af gymnasiet begyndte at reagere anderledes på de sociale oplevelser, hun tidligere havde nydt.

Hun kan ikke pege på én bestemt begivenhed, der satte det hele i gang. Overtænkningen kom langsomt snigende, indtil den pludselig fyldte en stor del af hendes hverdag.

- Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvornår det præcis er startet. Jeg mindes heller ikke, at der er noget bestemt, der har gjort, at det begyndte, men det er nok kommet lidt snigende ind på mig, og lige pludselig så fyldte det meget, fortæller hun i dette afsnit af Noget på hjerte? med vært Ida-Sophia og psykolog Neela Maria Sris.

Efter en aften med venner kunne hun bruge hele den næste dag på at gennemgå samtaler, blikke og små detaljer igen og igen. Hun blev overbevist om, at hun måtte have sagt noget forkert eller opført sig på en måde, der gjorde andre vrede eller skuffede.

- Jeg begyndte virkelig at gennemtænke alt, der var foregået. Jeg blev nervøs for, at mine veninder var sure på mig, eller mine forældre var sure på mig, og også mennesker, jeg ikke havde talt med den aften. Simpelthen være bange for, at hele mit sikkerhedsnet er vrede på mig.

Tankerne blev så belastende, at hun begyndte at ændre sin adfærd. Hun tog tidligere hjem fra fester eller lod helt være med at tage med. På den måde kunne hun begrænse den tid, hun bagefter ville bruge på at analysere sig selv.

- Så kunne jeg kontrollere det på en måde. Så kom jeg i hvert fald ikke til at have det træls dagen efter.

At læse alle andre

For Liva handler overtænkning især om relationer til andre mennesker. Hun beskriver, hvordan hun konstant forsøger at aflæse stemninger og tolke andres adfærd.

- Jeg aflæser meget mennesker. Jeg prøver meget hurtigt at danne mig en følelse af det rum, jeg er i. Hvordan kigger du på mig med dine øjne? Hvordan taler du til mig? Det kan gøre mig nervøs, hvis jeg føler, at der er noget off.

Selv små ændringer i andres tonefald eller kropssprog kunne sætte gang i en lang række bekymringer. Hvis én person virkede lidt stille, kunne hun hurtigt konkludere, at det måtte handle om hende.

Den konstante opmærksomhed på omgivelserne gjorde det svært at slappe af og være til stede i øjeblikket. I stedet blev energien brugt på at analysere og forudsige, hvad andre mon tænkte.

I sådanne situationer kan det være en god idé at turde udfordre sine egne tanker, fortæller psykolog Neela Maria Sris.

- Mange vil kunne nikke genkendende til, at man bruger for meget tid på sin tænkning. Men jeg vil opfordre til at lade være med at tro på alt det, man fortæller sig selv. Mange vil finde en stor befrielse og lettelse i at finde ud af, at det er meget få procent af det, man går og fortæller sig selv, der faktisk er rigtigt.

Svært ved at være alene

I de sværeste perioder påvirkede Livas overtænkning dog langt mere end det sociale liv. Liva havde svært ved at være alene, fordi tankerne voksede sig større, når der ikke var noget, der afledte hende.

- Det kan virkelig føles, som om man bliver meget alene og meget lille med et meget, meget stort hoved, som bare får lov til at give los.

Hun beskriver, hvordan hun havde brug for konstant nærhed fra sin kæreste. Bare det, at han gik ud i køkkenet, kunne skabe uro i hende.

- Jeg havde brug for, at han sad – altså ikke bare ved siden af mig – men nærmest klamret op ad mig.

Også hendes telefon blev forbundet med usikkerhed. En besked eller en notifikation kunne være nok til at sætte gang i nye bekymringer, og derfor lagde hun den ofte helt væk.

- Jeg kan heller ikke ligge på min telefon, fordi hvad hvis der kommer et eller andet op, som kan gøre mig urolig.

Overtænkningen viste sig også i helt almindelige hverdagssituationer. Noget så simpelt som at melde sig syg kunne blive en stor psykisk belastning for hende.

- Jeg blev så nervøs, at jeg ofte kom på arbejde rigtig syg for at vise, at jeg var syg. Og så kunne jeg alligevel ikke få mig selv til at gå hjem, fordi det kunne være, at de ikke troede på mig.

Hun oplevede generelt, at frygten for at skuffe andre eller blive misforstået ofte fik hende til at handle imod sine egne behov. Det kunne være svært at melde afbud til en aftale eller sige fra, selv når hun havde brug for det.

Små skridt mod mere ro

Selvom overtænkningen stadig kan dukke op, er Liva et helt andet sted i dag. Hun har fundet ud af, at løsningen ikke er at undgå de situationer, der gør hende utryg.

- Jeg har fundet ud af, at det faktisk ikke hjælper at holde mig væk. Det hjælper mig at prøve at slappe af i det, jeg er i.

Hun øver sig i at blive i situationerne og opdage, at de katastrofer, hun forestiller sig, næsten aldrig bliver til virkelighed. Samtidig har hun lært at være åben over for sine nærmeste om sine tanker, så de bedre forstår, hvorfor hun nogle gange søger ekstra bekræftelse.

I dag minder hun også sig selv om, at hvis noget faktisk går galt, så kan det håndteres.

- Hvis det er sådan, at der er sket noget, så løser jeg også det. Det skal jo nok løse sig. Jeg har ikke lyst til, at det gør, at jeg ikke kan ting.

Liva håber, at flere tør tale åbent om overtænkning. Hun ved, hvor ensomt det kan føles, men også hvor meget det hjælper at opdage, at man ikke er alene.

Til andre, der kæmper med de samme tanker, har hun et enkelt råd:

- Prøv at læne dig lidt tilbage i, at det ikke er jordens undergang, og at man godt kan komme igennem det. Hvis der skulle være sket noget, så skal dine medmennesker nok komme til dig, og så løser man det derfra.