Sådan tilmelder du dit barn

Børn kan blive medforsikret hos én af deres forældre – uden det koster ekstra. Forælderen skal være medlem, have forældremyndigheden og samme folkeregisteradresse som barnet. Frem til barnet fylder 16 år, får det samme tryghed som én af sine forældre.

  • Er du medlem, når dit barn bliver født, skal barnet ikke opfylde helbredskravene. Du kan melde dit barn ind, når du er logget ind. Log ind med NemID.
  • Melder du dig ind, efter dit barn er født, skal både du og barnet opfylde helbredskravene for at blive medlem. I indmeldelsen får du mulighed for at tilmelde dit barn. Udfyld indmeldelsen.

Tilvalg til børn

Barnets dækning kan suppleres med et tilvalg til børn, der sikrer dit barn økonomisk i tilfælde af ulykke og/eller sygdom. Forsikringerne dækker dit barn hele døgnet og overalt - i vuggestue, børnehave, skole, fritidsaktiviteter, på arbejde og hjemme.

Læs om tilvalg til børn

Adoptivbørn

Adoptivbørn kan blive gratis medforsikret, når der foreligger en endelig accept fra Statsforvaltningen.

Plejebørn

Plejebørn kan blive medlem af "danmark", hvis de opfylder helbredskravene. Hvis en plejeforældre samtidig er værge, kan barnet blive medforsikret gratis. Hvis dette ikke er tilfældet, skal barnet have en selvstændig police, og bliver derfor et betalende medlem.

Det er forældremyndighedsindehaveren eller en eventuel værge, der skal underskrive helbredsoplysningerne. Det er også kun forældremyndighedsindehaveren eller værgen der kan lave ændringer på policen.

Børn født i udlandet

Et barn, der er født i udlandet, får først et CPR-nummer, når barnet flytter til Danmark. Det er derfor ikke muligt at registrere barnet på policen, før du flytter tilbage til Danmark, og barnet får sit eget CPR-nummer.