Gå til hovedindhold
kontakt

Særligt om tilskud til medicin

Læs spørgsmål og svar om tilskud til håndkøbsmedicin, medicin købt i udlandet samt fertilitetsfremmende medicin

  • "danmark" giver alene tilskud til receptpligtig medicin, der er indberettet elektronisk til os fra apoteket. Vi giver ikke tilskud til præparater, der kan købes uden recept. Dette gælder også, selv om lægen anbefaler præparatet eller konkret udsteder en recept.

    Håndkøbsmedicin er ikke tilskudsberettiget, heller ikke selv om lægen har udstedt recept. Undtagelsen er dog, at visse former for håndkøbsmedicin kan klausuleres til generelt tilskud fra det offentlige - og hvis det er tilfældet - giver "danmark" også tilskud, selv om der egentlig er tale om håndkøbsmedicin. Tilsvarende giver vi heller ikke tilskud til kosttilskud.

    Det er ikke muligt for "danmark" at administrere tilskud til præparater, der ikke er receptpligtige, da disse køb ikke dokumenteres ved navn, adresse og cpr-nummer, som det er nødvendigt, for at vi kan udbetale tilskud. Der udleveres blot en bon, og det kan ske fra alle typer af leverandører – selv supermarkeder. Der er således heller ikke altid en lægelig vurdering af behovet. Af revisionsmæssige årsager har vi brug for sikkerhed for at købet er sket til vores medlem, og den sikkerhed har vi, når købet er sket på baggrund af en recept.

  • "danmark" giver tilskud til receptpligtig medicin, der købes på apoteket og indberettes elektronisk af apoteket. Samarbejdet med danske apoteker er en naturlig konsekvens af, at apotekerne allerede indberetter til det offentlige.

    Vi giver tilskud til medicin, der er receptpligtig i Danmark og købt på recept. Der skal altid foreligge en recept, for at vi giver tilskud - også selvom der ikke bliver krævet recept i udlandet.

    Det er i øjeblikket disse tyske apoteker, der indberetter til "danmark": Adler Apotheke i Handewitt, Rats Apotheke samt Löwen Apotheke og St.Michael Apoteke im Citti-Park i Flensborg, Grenz-Apotheke i Süderlügum og Apotheke am Hauptbahnhof i Hamborg. I Sverige kan Apotek Elinegård i Limhamn indberette.

    Skulle der være andre udenlandske apoteker, som ønsker at lave elektronisk indberetning til "danmark", er de velkommen, og vi står naturligvis til rådighed i processen med hjælp og vejledning.

    lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse om offentlig tilskud til medicin, som er købt i et andet EU eller EØS/UK-land.

  • Hvis du er medlem af Gruppe 5, får du et tilskud på 50 % til det billigste præparat, mens medlemmer af Gruppe 1 får fuld dækning. Hvis du ønsker fuld dækning af et dyrere præparat, skal du være medlem af Gruppe 2.

    Når du har udgifter til fertilitetsmedicin og evt. andet medicin, skal du dog være opmærksom på de særlige regler for det offentlige kronikertilskud, som begrænser fordelen ved det højere medicintilskud til medlemmer af Gruppe 1 og Gruppe 2.