Persondataloven og anvendelse af oplysninger

Persondataloven

Sygeforsikringen "danmark" behandler dine oplysninger fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med Persondataloven.

Rettighederne for "danmark"s medlemmer, der er specificeret i Persondataloven:

  • God databehandlingsskik
    Behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
  • Samtykke
    Når "danmark" registrerer helbredsoplysninger om en person, skal det ske med personens samtykke. Personen kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke.
  • Oplysningspligt
    Medlemmet skal have oplyst, hvad de registrerede oplysninger anvendes til. Læs mere i afsnittet "Anvendelse af oplysninger", som du finder nederst her på siden.
  • Indsigtsret
    Medlemmet har ret til at få oplyst, hvad der er registreret hos "danmark". Det er navn, adresse, personnummer, forsikringsgruppe og eventuelle medforsikrede. Endvidere registreres helbredsoplysninger afgivet i forbindelse med indmeldelsen, kontingentindbetalinger og udbetaling af tilskud.
  • Rettelse af fejl
    Hvis det viser sig, at "danmark" har registreret ukorrekte oplysninger om en person, skal "danmark rette/slette disse oplysninger, hvis personen ønsker det.
  • Oplysning om databehandling
    "danmark" er dataansvarlig for de registrerede oplysninger. Forsikringens DataCenter (FDC) foretager databehandlingen for "danmark".
  • Klageadgang
    Der kan klages til Datatilsynet over behandlingen af oplysninger om den pågældende. Hvis der er noget, som du vil have uddybet, kan du kontakte "danmark" eller Datatilsynet.

Anvendelse af oplysninger

"danmark" registrerer medlemsoplysninger for at opkræve kontingent og udbetale tilskud.

"danmark" registrerer følgende oplysninger:

  • Helbredsoplysninger afgivet i forbindelse med indmeldelse
    Oplysningerne anvendes til vurdering af mulighed for medlemskab. Oplysningerne opbevares også i tilfælde af afslag. Personen kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Helbredserklæring vedrørende Visse kritiske sygdomme (VKS) videresendes til Forenede Gruppeliv (FG), der vurderer helbred i relation til tegning af tilvalget VKS. Helbredserklæring vedrørende Børneforsikring videresendes til If, der står for vurderingen.
  • Dækning samt opkrævningsoplysninger
    Oplysningerne anvendes til opkrævning af kontingent. "danmark" overfører opkrævningsoplysninger til Betalingsservice. Oplysning om VKS-dækning videregives til Forenede Gruppeliv (FG). Oplysning om rejseforsikring videregives til Bupa Global Travel (tidligere ihi Bupa), når Bupa Global Travel afregner skader i forbindelse med rejseforsikring. Oplysning om Børneforsikring videregives til If, når barnet fylder 16 år samt i forbindelse med skadebehandling.
  • Navn, adresse og e-mailadresse
    Oplysningerne anvendes til fremsendelse af police, opkrævninger, information om medlemsforholdet og specifikationer i forbindelse med udbetalinger. Adressen på policens ejer opdateres automatisk fra CPR-registret. Dette gælder dog ikke de adresser, der har adressebeskyttelse i CPR-registret. Ved registrering af e-mailadresse vælger medlemmet selv hvilke typer af e-mails, medlemmet ønsker at modtage.
  • Beregning og udbetaling af tilskud
    De fleste oplysninger modtages elektronisk fra behandlerne, dvs. tandlægen, optikeren, apoteket, fysioterapeuten m.fl. Ellers registreres oplysningerne manuelt ud fra indsendte regninger. Oplysningerne anvendes til beregning af tilskud fra ”danmark” og refusion fra Danica Sundhedssikring, PenSam og Skandia. "danmark" modtager oplysning fra Danica Sundhedssikring, PenSam og Skandia om bevilligede behandlinger, og "danmark" videregiver oplysninger til Danica Sundhedssikring, PenSam og Skandia om beregnet refusion på selskabernes vegne. ”danmark” udveksler oplysninger med andre forsikringsselskaber i forbindelse med regres dvs. i tilfælde, hvor begge dækker samme behandling. ”danmark” overfører udbetalingsoplysninger til Danske Bank og Betalingsservice.